Da danskerne udvandrede

300.000 danskere udvandrede til Amerika fra 1850 og 70 år frem.

Da danskerne udvandrede

300.000 danskere udvandrede til Amerika fra 1850 og 70 år frem.

  • 9. nov. 2015
Scroll for at læse

Bølgerne står højt over skibet.

Høje som huse kan de opsluge det store sejlskib og sende det til bunden af Atlanterhavet uden det mindste problem. Men det gør de ikke.

I stedet slår de hårdt ind over dækket, og i fællesskab med vinden rusker de i skibet, der kæmper sig sin vej gennem bølgerne. Fra sin plads på dækket mærker Emil naturens kræfter på egen krop. Atlanterhavet i opbrud er noget af det mest storslåede, han nogensinde har set.

Det er sidst på efteråret i 1855. Emil forlod København i september, og nu banker december på døren, mens han befinder sig midt på det store, åbne hav på vej mod Amerika og drømmen om et bedre liv.

Emil er en af over 300.000 danskere - cirka en tiendedel af befolkningen - som fra 1850 til 1914 tog turen over Atlanterhavet sammen med 35 millioner europæere.

I dag, omkring 100 år senere, går strømmen ikke længere ud af Europa.

I stedet rejser tusindevise af flygtninge og immigranter til Europa i håbet om at finde sikkerhed og bedre muligheder, end hjemlandet kan tilbyde.

Den store udvandring

Fra 1840 til 1914 udvandrede 52 millioner europæere til oversøiske lande. Cirka 35 millioner rejste til Amerika. 309.000 kom fra Danmark. Her forlader SS Hellig Olav København.

Turen over havet har ikke været videre behagelig for Emil.

- Jeg maatte bide i det sure Æble og ligge paa de bare brædder, skriver han hjem til familien om sin tur over havet.

Emil har sovet på kahyttens bare gulv. Han vidste ikke, at man selv var ansvarlig for at medbringe noget at sove på. Mad har han ikke fået meget af de første par dage, da han også havde misset beskeden om tage egen service med.

Han er rejst afsted velvidende, at det er en farefuld færd, han begiver sig ud på. Han skal tilbagelægge to måneder til søs, før han kan sætte fødderne på amerikansk jord.

Men risikoen og turens strabadser gør ham ikke noget. De er det hele værd, for på den anden side af Atlanterhavet venter et nyt liv på ham.

Danmark i det 19. århundrede var et land under forandring med en befolkning, der var i hastig vækst, og det satte sit aftryk på tilværelsen.

Voksede man op på landet, som langt størstedelen af befolkningen gjorde, kunne man ikke være sikker på, at der var landjord at arve eller arbejde at få.

I 1860’erne var der mere end 140.000 husmandsfamilier i Danmark, som ejede meget lidt eller slet ingen jord.

Sammen med de tyende og fæstebønderne udgjorde de underklassen på landet. De levede under hårde og fattige vilkår, og mange af dem begyndte at drømme om et bedre liv i Amerika.

- Det er fremtidsudsigterne i hjemmet, der nøder udvandreren til at oplade sine øjne for de bedre og mere lovende udsigter hinsides Atlanterhavet, skrev politiker og avisredaktør Carl Steen Andersen Bille i avisen Dagbladet i 1869.

Også i byerne blev forskellen mellem rig og fattig større. Fattige folk flyttede fra land til by i håbet om at kunne finde arbejde, men de fleste endte her som tjenestefolk og ufaglærte arbejdere. I byens baggårde voksede den fattige underklasse sig større og større, og der var ikke store muligheder for at bryde ud af fattigdommen.

Men i Amerika, derimod.

I Amerika var der arbejde nok. Byerne på østkysten voksede hastigt, og det samme gjorde jernbanenettet. De forenede stater havde vokseværk, og havde brug for driftige borgere, der var klar til at knokle.

I 1862 indførte den amerikanske regering deres Homestead Act, der gjorde det muligt at erhverve sig et stykke uopdyrket jord på 160 acres – altså omkring 118 tønder, hvilket svarede til en stor gård i Danmark.

Jorden var gratis, så længe man bandt sig til den i fem år og lovede at opdyrke den. Herefter kunne man få amerikansk statsborgerskab. For en dansk husmand var det en uopnåelig drøm, der i Amerika kunne blive til virkelighed.

I den nye verden var man fri fra de sociale åg. I den nye verden kunne man skabe sin egen lykke og opbygge sin egen fremtid. I den nye verden var alle lige.

- Her lever vi dog i frihedens land, hvor adelen og gejstligheden ikke eksisterer, men frihedens banner vejer, og friheden er en ting, som er ubetalelig, skrev skræddersønnen Frederik Andersen fra Omaha hjem til sin bror i Nærum i 1888.

Fra de danskere, der havde taget turen over havet, spredtes rygtet om den nye verdens muligheder hjem til venner og familier i det danske, mens forholdene i Danmark gjorde det sværere at skabe sig en fornuftig tilværelse.

Amerika trak, Danmark skubbede væk. Amerika-feberen begyndte at rase.

På Ellis Island i New York i 1893 er der trængsel i den store ankomsthal. Luften er tæt og larmen runger i det højloftede rum. Gråd fra både voksne og børn, råb og skrig fylder rummet.

Norske bønder klædt i deres nationaldragter bevæger sig rundt mellem pelsklædte samere fra Lapland og solbrændte italienere fra det sydligste Italien. Mænd, kvinder og børn kæmper for at holde styr på sig selv, familie og bagage, mens køen frem mod den endelige kontrol snor sig afsted.

Den danske journalist Henrik Cavling går rundt blandt de hundredevis af forhåbningsfulde, kommende amerikanere og observerer deres ankomst til den lille ø midt i New Yorks havn. Øen er indgangen til deres nye liv i Amerika, en foreløbig afslutning på den lange rejse de har været på, siden de forlod hjemlandet i Europa.

Guds land lokkede Det var ikke kun håbefulde bønder, der rejste over Atlanten.

Mange danske mormoner valgte også at forlade Danmark til fordel for det hellige land: Amerika.

Fra 1850 og frem til starten af 1900-tallet rejste 17.000 danske mormoner til Ameria for at slå sig ned i mormonernes hovedby, Salt Lake City i staten Utah.

Henrik Cavling har taget turen fra København til Amerika for at se nærmere på dette unge land. For at blive klogere på og for at berette om, hvad det er, der har lokket så mange af hans landsmænd til at pakke taskerne og bryde op med hjemlandet.

Foran en af kontrolskrankerne i ankomsthallen står en dansk familie. Faren er stor og kraftig, men han skælver nervøst, som han træder et skidt nærmere kontrolskranken. Bag ham står hans fire sønner med øjnene fast rettet mod deres store far. Bag sønnerne afslutter moren med familiens yngste – en datter – troppen.

Bag skranken sidder en kontrolassistent, som begynder at stille husmanden spørgsmål. Spørgsmålene skal besvares og godkendes, før familien kan få lov til at passere og starte deres nye tilværelse i Amerika.

Kun for mænd

Det var i høj grad mændene, der rejste til Amerika i de 70 år, hvor udvandringen fra Danmark var på sit højeste. De var som regel mellem 15 og 35 år. Her ses en gruppe mænd i kø ved Ellis Island.

Ellis Island var fra slutningen af 1800-tallet indgangsdøren til Amerika. Da indvandringen var på sit højeste, kunne mellem 5.000 og 7.000 mennesker passere igennem kontrollen på øen dagligt.

Det er de færreste, der fik nej til indrejse. Var man sund og rask uden kriminel fortid, og havde man de nødvendige dollars med i pungen, var Amerika et åbent land. Kun omkring to procent måtte se drømmen om Amerika forsvinde i horisonten, som båden sejlede dem tilbage til Europa.

Sådan var det helt frem til 1921, hvor den amerikanske regering måtte sande, at end ikke de forenede stater kunne klare det fortsatte pres fra indvandringen fra Europa. Med al hast satte de deres Emergency Quota Act i kraft, og herefter blev indvandringen begrænset markant.

Det var fortrinsvist mænd i alderen 15 til 35, der rejste til Amerika. Nogle håbede, at kilden til velstand var i det forjættede land. At de her kunne optjene sig en formue for så at vende tilbage til Danmark med penge på lommen.

Andre rejste afsted uden planer om at vende tilbage.

Det var familiefaren, der lod familien blive tilbage i Danmark, imens han krydsede havet til den nye verden. Her arbejdede han hårdt for at få stablet et livsgrundlag på benene, indtil han kunne sende bud efter konen, der så fulgte efter med børnene.

Men det var også hele familier, der brød op med Danmark. Far, mor og børn. De pakkede alt de ejede for at søge et bedre liv i Amerika.

Gårdliv

Langt de fleste danskere bosatte væk fra byerne på prærien som nybyggere, hvor de opdyrkede jorden. Her byggede familien som regel et tørvehus, hvor de boede den første tid. Familien på billedet er ukendt.

Det har ikke regnet længe, og Emil Beck er ved at blive nervøs. Haven og markerne trænger til regn, og hvis den ikke snart kommer, kan høsten blive en skuffende omgang.

Lige nu ser det hele ellers lovende ud. Salaten og radiserne i haven står godt, og det samme gør majsene og kartoflerne på marken. Nu skal regnen bare komme.

Emil Beck er stolt. Han har fået stablet et fornuftigt, lille landbrug på benene i løbet af meget få år. Året er 1900, og han har kun været i Amerika i 12 år.

Sammen med sin kone Maud lejer Emil Beck 15 tønder land ved et homestead i Minnesota for 35 dollar om året. Her har de hus og stalde, og de ejer hest, køer, kalve, grise, høns, kalkuner og ænder. Så meget kunne de aldrig have ejet derhjemme i Danmark.

Emil Beck er tilfreds med sit liv på prærien, selvom tilværelsen er hård og barsk – og farlig.

- Landet er rigt; men her er mange slemme Banditter blandet imellem Folkene: Hestetyve, Kreaturtyve og Tyve i Almindelighed og Mordere, skriver han hjem til familien i Danmark.

Det er ikke unormalt, at familier i de øde prærieegne bliver overmandet i deres hjem og får stjålet dele eller hele deres dyrehold. Nogle gange kommer familien ud med livet i behold på den anden side, andre gange gør de ikke.

Familien Beck er sluppet for både omstrejfende tyve og mordere, og Emil Beck skænker ikke forbryderne mange tanker. Det er den tørre sommer, der bekymrer ham.

Men han kan ikke læne sig tilbage og vente på regnen. I morgen skal han hjælpe til med at køre hø ved et større landbrug i nærheden. Familien har brug for det ekstra arbejde for at få det hele til at køre rundt. Imens må hustruen Maud blive tilbage og passe deres lille datter.

Men Emil Beck klager ikke. Heller ikke selvom han savner familie og venner i Danmark. Livet i Amerika har budt ham det, livet i Danmark aldrig kunne have gjort.

Emil Beck forlod Danmark for at søge et liv med bedre muligheder. Et liv med arbejde og lysere økonomiske fremtidsudsigter. Det har han fået.

Livet i Amerika er – med hans egne ord – godt nok.

Credit


Tekst: Karen Lerbech, DR Historie

Redaktør: Hans Christian Kromann


Topbillede: Apic / Getty Images

Kilder: Historierne om Emil og navnebroren Emil Beck er blevet til på baggrund af breve sendt til familie og venner i Danmark. Scenen fra Ellis Island er blevet til på baggrund af Henrik Cavlings beretning fra øen.

Bogen 'Breve hjem – fra danske udvandrere 1850-1950'

Uddrag af bogen 'Danske i USA 1850-2000 – em demografisk, social og kulturgeografisk undersøgelse af de danske immigranter og deres efterkommere'.

Uddrag fra bogen 'Rejsen til Amerika – drømmen om et bedre liv' af Ole Sønnichsen

Uddrag af 'Fra Amerika' af Henrik Cavling

Hæfterne: 'I am født i Danmark' og 'Drømmen om Amerika'.