- Og så skyder han! Nej, han venter. Jaaaaaa, Michael Laudrup. Det er genialt, det der!

Ordene kom fra en manisk jublende Svend Gehrs – dengang fast kommentator på landsholdets kampe på DR.

Målet vender vi tilbage til.

Kampen var Danmark mod Uruguay under VM i 1986 på Estadio Neza i Nezahualcoyotl i Mexico.

Dengang det danske hold blev kaldt dynamitdrengene – shortsene var korte, overskæggene tykke, Lerby spillede uden benskinner, og Elkjær røg smøger i pausen, selvom den tyske landstrænerlegende for Danmark Sepp Piontek ikke var vild med det.

Kampen er gået over i historien som en af de største danske landskampe nogensinde.

Vel nærmest kun i klasse med 4-2 sejren over Sovjetunionen i kvalifikationen til netop den slutrunde og så de afgørende kampe mod Holland og Tyskland, da et ferieramt dansk landshold blev kaldt til EM – og vandt turneringen - fordi Jugoslavien blev udelukket på grund af borgerkrigen i landet i 1992.

Jubelhistorien har vi hørt masser af gange – og ja, den kan dårligt fortælles tit nok.

For det var en smuk nattetime foran de danske fjernsyn, hvor jeg selv blev vækket med en våd klud af min mor, der havde lovet at vække mig der klokken et om natten, da jeg som otteårig lå og sov.

Hun turde ikke andet, selvom jeg brokkede mig lidt.

For jeg havde helt sikkert brokket mig markant mere, hvis jeg var gået glip af kampen.

På den modsatte side af det lykkelige danske eventyr stod de store tabere, Uruguay.

Et hold, der blev betragtet som et af verdens bedste dengang og som så fik så læsterlige klø.

En af dem – Eduardo Acavedo, var forsvarspiller og anfører for Uruguay og husker stadig dagen tydeligt, selvom han gerne havde været den foruden.

Han fortæller, at Uruguay nærmest ikke var forberedt på danskerne – og de bølger af angreb, der ramte sydamerikanerne fra det lille land mast inde mellem Brasilien og Argentina, som i dag vel herhjemme - ud over nederlaget, mest er kendt for deres gode bøffer, der ofte er at finde i køledisken i Føtex.

Landstræneren havde skaffet et enkelt videobånd med en fem måneder gammel kamp med Danmark.

- Det var den eneste video, vi så med Danmark. Men al vores for øvrige forberedelse havde handlet om den første kamp mod Tyskland.

- Vi var rigtig godt forberedt på Tyskland, der var vores første modstander ved VM og mødte op som viceverdensmestre fra VM i Spanien i 1982.

I Uruguay var der dengang et tv-program om tysk fodbold, og man kunne se kampe fra Bundesligaen, der dog blev vist med flere ugers forsinkelse.

- 72 timer efter kampen mod Tyskland skulle vi så spille mod Danmark, siger han og fortæller, at der bare generelt i Uruguay slet ikke var noget kendskab til det danske landsholds styrke.

- Det var ikke ligesom i dag, hvor informationer er tilgængelige for alle. Derfor var der i Uruguay først og fremmest respekt omkring de landshold, der tidligere havde deltaget ved VM og derfor havde en historik.

- Der var ikke satellit-tv tilgængeligt for den almindelige borger, internettet var slet ikke opfundet, og der var ikke computere i hjemmene.

Det startede intenst, fortæller Eduardo Acevedo.

- Vi opdagede hurtigt, hvordan Laudrup, Elkjær og Arnesen var i stand til at accelerere. Det var et forrygende hold, der virkelig var i stand til at ændre tempo i kampene.

Men holdets helt store problem var, at Miguel Bossio blev udvist allerede efter 19 minutter, fortæller han.

- Det gjorde det ekstremt svært for os, fordi vi manglede en spiller til at udfylde hans plads.

- Især fordi vi spillede mod et hold, der hele tiden forsøgte at være i overtal overalt på banen.

Eduardo Acevedo fortæller, at man ikke ligefrem havde regnet med, at det ville blive nemt mod Danmark – men at det var afgørende for kampens udvikling, at man blev ramt af udvisningen.

Og han er egentlig stadig ret godt tilfreds med første halvleg.

- Taktisk leverede vi en langt mere disciplineret indsats i første halvleg end i anden. Selv om vi kun var ti spillere på banen, havde vi nogenlunde styr på det mod en fremragende modstander.

- Første halvleg sluttede 1-2, efter at vi havde reduceret på straffespark kort før slutfløjtet. Forinden havde Danmark scoret to mål.

Først af Preben Elkjær, der nærmest gentog sit mål mod Skotland fra 1-0-sejren i den første kamp. 2-0 blev sat ind af Søren Lerby.

I pausen troede Uruguay stadig på uafgjort.

- Vi ville have det point. Vores hold var ikke vant til at tabe. Vi var de forsvarende Copa America-mestre. Måske var vi stadig euforiske over, at vi havde fået reduceret lige inden pausen. I stedet skulle vi have fokuseret på vores defensiv og så have ventet til det sidste kvarter med at jagte det udlignende mål, siger Acevedo.

- Vi gik ud til anden halvleg med en offensiv indstilling. Vi var overbeviste om, at vi kunne få udlignet og følte os sikre på, at det kunne lade sig gøre, siger Eduardo Acevedo og fortæller, at det netop var fejlen.

At de var alt for forhippede på at få udlignet hurtigt.

Og så kom de i den grad til at kende de angrebslystne danskere.

Danskerne spiller den vildeste omgang fodbold og afleverer nærmest kun fremad banen.

- Med kun 10 mand på banen viste det sig at være en dødsensfarlig indstilling, fordi vores offensive spil medførte, at vi efterlod mange åbne områder.

- Det var et udslag af vores ungdommelige selvtillid og ønske om at opnå et brugbart resultat.

Og så kom målet, der stadig sidder i Eduardo Acevedo.

Laudrup dribler og dribler, man tror han aflevere, så tror man han skyder.

Men med Svend Gehrs ord – så venter han kommer rundt om målmanden og lægger så bolden ind i nettet fra en spids vinkel – via Eduardo Acevedos fod.

- Laudrup var en fantastisk spiller. Ved målet til 1-3 fangede han os på det forkerte ben.

- Vi var på vej tilbage i forsvaret efter et angreb, og hans driblinger og afslutning var høj, høj klasse siger Eduardo Acevedo og fortæller, at man ikke havde regnet med at Danmark var så stærkt et hold.

Resten af kampen blev et mareridt.

Danskerne maltrakterede Uruguay med det ene kontramål efter det andet.

Først laver Elkjær to mere, og siden kommer Jesper Olsen på banen og lukker kampen.

Og da dommeren fløjter af i den varme tynde luft i 2.200 meters højde luft, står der 6-1 på måltavlen.

- Det er klart, at vi blev overraskede over, hvor stærke Danmark var offensivt, men vi vidste ikke ret meget om vores modstander inden kampen.

- Vi var rystede over, hvordan kampen udviklede sig, og at vi tabte så stort. Det kunne simpelthen ikke være rigtigt, at det skulle ske for os.

Efter kampen lukkede truppen af for kommunikation til hjemlandet og fokuserede på at forberede sig frem mod den sidste gruppekamp mod Skotland.

Efter kampen lukkede truppen af for kommunikation til hjemlandet og fokuserede på at forberede sig frem mod den sidste gruppekamp mod Skotland.

Den kamp endte som kampen mod Vesttyskland uafgjort. ¨

Men Uruguay slæbte sig alligevel videre som en af treerne i puljerne.

I ottendelsfinalen røg man så ud til Argentina.

At man ikke kom længere var et hårdt slag for et hold, der var forsvarende sydamerikanske mestre.

Men mest af alt gør de 6-1 mod Danmark ondt, fortæller Eduardo Acevedo.

- Jeg er ikke typen, der fordyber mig i fortiden. Nederlaget til Danmark er et ubehageligt minde, der stadig gør ondt, men jeg foretrækker at lægge fortiden bag mig og se fremad, siger han og fortæller, at han er overbevist om at noget lignende ikke ville ske i dag.

- Det var en anden tid. Jeg er overbevist om, at vi ikke ville blive udsat for noget tilsvarende i dag, frem for alt på grund af al den information, der er tilgængelig nu om dage.

- Jeg synes, at vi viste i de to andre gruppekampe, at vi havde et stort kendskab til både Vesttyskland og Skotland. Vi spillede uafgjort i begge kampe, og mod Skotland spillede vi med ti mand stort set hele kampen, fordi vi fik en spiller vist ud i første minut.

- Jeg tror også, at vi var det hold, som Argentina, der jo endte med at vinde VM, frygtede mest at møde i turneringen, siger han med henvisning til det Diego Maradona-anførte argentinske hold, der gik hen og vandt turneringen med smukt spil, vilde solopræstationer af Maradona – og ja – guds hjælp og lidt håndkraft fra selvsamme tætte hurtigtdriblende herre.

Man har tidligere hørt om voldsomme reaktioner fra hjemlandene på det kontinent Eduardo Acevedo kommer fra.

- Hjemme i Uruguay var skuffelsen og smerten enorm. Men holdet var ikke bange for at vende hjem.

- Nej, vi var ikke bange. Vi vidste, at nederlaget til Danmark gjorde ondt på landets befolkning, men vi havde alligevel vores samvittighed i orden.

- Vi vidste, at hvis vi havde gjort noget forkert, var det, at vi havde jagtet et uafgjort resultat, frem for at fokusere på at begrænse nederlaget.

Eduardo Acevedo har kun rosende ord til overs for det danske dynamithold.

- Danmark havde en fantastisk generation af spillere. Vi var meget overraskede over, at de tabte så stort til Spanien.

- Vi havde regnet med, at de også ville vinde over Spanien, siger han med henvisning til den ubehagelige lussing på 5-1 danskerne løb ind i ottendedelsfinalen med Emilio Butragueño i spidsen for spanierne.

Men den historie kan vi tage en anden gang.

Eller måske bare lade være.