Yngves kamp mod olien

I det nordlige Norge er fiskerne gået i krig mod landets olieindustri.

Yngves kamp mod olien

I det nordlige Norge er fiskerne gået i krig mod landets olieindustri.

  • Af Maya Nissen og Oliver Routhe Skov
  • 4. sep. 2017
Scroll for at læse

- Det er fiskene, der har bygget Norge – ikke olien, siger fiskeren med vrede i stemmen, inden han bunder et lille glas.

De fire fiskere hænger op ad baren, spiser saltstænger og drikker tæt.

Arbejdsdagen er slut, og det er aften i den lille by Andenes i det nordlige Norge. Byens fiskere er samlet på den eneste pub i fiskelejet.

I hjørnet sidder en lettere overvægtig, pensioneret taxachauffør, der har provokeret fiskerne.

Bølgerne går højt i diskussionen om, hvad der er vigtigst: Olien eller fiskene:

I Andenes bor der 2.500 mennesker.
Der er en bager, en campingplads og en militærlufthavn, der engang var Nordeuropas værn mod Sovjetunionen.

Hver morgen cykler Yngve Larsen fra sit træhus ned til sin båd. Det tager ikke meget mere end tre minutter at cykle gennem de tomme, vindblæste gader.

Han er født og opvokset i Andenes. Han har tilbragt hele sit liv i den lille kystby og meget af det på havet - selvom det ikke umiddelbart lå i kortene.

- Det var ikke meningen, at jeg skulle være fisker. Jeg skulle på fiskerifagskole og arbejde i fiskeridirektoratet. Jeg blev så djævelsk søsyg, siger Yngve Larsen med et grin.

Han ruller rutineret en af dagens mange hjemmerullede cigaretter og stikker den i munden.

Hans hænder og negle bekræfter hans historie: De har hevet utallige tons torsk op af det iskolde vand.

Andenes ligger på nordspidsen af Vesterålen på den norske nordkyst, og i havet ud for den lille by findes en af verdens største torskebestande.

Hver vinter flokkes millioner af torsk fra Barentshavet og hertil.

I 1.000 år er mænd draget ud på havet for at fiske i disse vande, og i dag lever fiskerne stadig af de torsk, der hver vinter vender tilbage til farvandet ud for kysten.

Når man bor i Andenes, er fisker og har en lille båd ved navn Sigurd, betyder havet alting. Og netop disse vande er blevet stridspunkt mellem fiskere som Yngve og flere af de store partier i det norske Storting.

Den norske regering vil åbne op for olieboringer – og kampen om særligt havet ud for det nordlige Norge omkring Lofoten og Vesterålen har stået på i årevis.

Fiskere, som Yngve, frygter, at jagten på olie vil ødelægge områdets fiskeliv og fratage dem deres levebrød. Og selvom olien skaber milliardindtægter for Norge, vil den slippe op på et tidspunkt.

Lige nu er netop Barentshavet centrum for det næste norske olieeventyr, og det har udløst store protester fra Verdensnaturfonden, Greenpeace og utallige andre miljøorganisationer.

Sidste år var første gang i 20 år, at olieministeriet gav tilladelse til nye prøveboringer i helt nye områder. Statoil og andre selskaber vil gerne undersøge undergrunden for olie og gas.

Yngve og de andre fiskere i Andenes er mildest talt skeptiske.

Naturen og fiskene kan ikke holde til den belastning, som industrien medfører med seismiske undersøgelser og risikoen for udslip.

Og de har opbakning fra hver anden nordmand – og et stort flertal i lokalbefolkningen.

- Det er jo lidt mærkeligt, at de almindelige mennesker, der er blevet politisk valgt centralt i Oslo, ved så meget bedre end os fiskere, siger Yngve og tænder endnu en cigaret.

I dag er han ude og hyggefiske – han skal have fisk til sig selv, og til katten Sigurd. Katten er opkaldt efter båden Sigurd, som er opkaldt efter Yngves bedstefar.

- Det er rigtigt, at have det i den rækkefølge, siger Yngve om de tre Sigurd’er – kat, båd og bedstefar.

Ifølge fiskerne selv er deres kamp mod olieindustrien ikke en miljøkamp – men en kamp for deres levebrød.

På deres lille, fællesværksted mødes de over kaffe, kage oppe fra bageren og en livlig diskussion.

- Det her er en konflikt mellem de største eksportbrancher i Norge. Mellem olie og fisk. Det er ikke en konflikt mellem olie og miljø. For os, der kæmper for det her, er ikke miljøaktivister. Vi er erhvervsaktivister, fortæller Wenche Cummings, forkvinde for Folkeaksjonen Oljefritt Lofoten.

De arrangerer protester og deler materiale ud til de lokale forud for Stortingsvalget d. 11. september.
Olien er et vigtigt emne i valgkampen. Og ikke mindst fremtidens energiformer.

Det her er en konflikt mellem de største eksportbrancher i Norge. Mellem olie og fisk. Det er ikke en konflikt mellem olie og miljø.
Wenche Cummings, forkvinde for Folkeaksjonen Oljefritt Lofoten

Selvom fiskeriet har spillet en afgørende rolle i Norges historie, er landets gode økonomi i dag bygget på olie.

Mens fiskeriet i 2016 havde en eksportværdi på 90 milliarder norske kroner, eksporterede Norge samme år råolie for det dobbelte – 186 milliarder.

Olieindustrien er da også Norges største industri på alt fra værdiskabelse over offentlige indtægter og investeringer til eksport.

Olieindustrien har også skabt verdens største statslige investeringsfond.

Fonden, som består af den norske stats indtægter fra oliesektoren, har en værdi på intet mindre end 7.600 milliarder norske kroner.

Olieindustrien har en tendens til at få sin vilje i Norge. Intet mindre end 185.000 arbejdspladser i Norge er afhængige af olien – enten direkte og indirekte.

Ifølge Eirik Wærness, cheføkonom i Statoil, er olien en uundværlig del af den norske økonomi. Og den norske stat, som ejer 64 procent af Statoil, kunne ikke finde på at sætte miljøet over styr.

- Norsk forvaltningstradition har været sådan, at vi har bevæget os gradvist nordpå og til dybere vand efterhånden som vi har vist, at vi behersker det, siger han og fortsætter:

- Vi gør ikke ting, hvis det ikke er ansvarligt. Hvis vi ikke kan gøre det sikkert, så gør vi det ikke.

Men det er fiskerne i Andenes ikke overbeviste om.

De frygter, at nye boringer kan føre til katastrofer, som den, der fandt sted i den mexicanske golf i 2010, da en platform udledte knap fem millioner tønder olie nær den amerikanske kyst

- Sker der sådan et uheld her udenfor, så får vi helt sikkert en katastrofe som kan sammenlignes med den som skete i den mexicanske golf. For havstrømmene går ikke kun ud, de går ind og ud, siger Yngve.

Hjemme i i huset er Yngve gået i gang med at tilberede de to fisk, han har fanget til sig selv og katten Sigurd.

- Jeg er ikke en god kok, men jeg er god til at stege bacon, fortæller fiskeren, hvis eneste bofælle er den orange kat.

Hans håb for fremtiden er, at Norges politikere vil beskytte den del af landets historie, som fiskere som ham selv har bygget op gennem de sidste mange generationer – og ikke "skrotte" den i jagten på Nordsøens sorte guld:

På mandag går nordmændene til Stortingsvalg.

Du kan se mere om Yngve, kampen mod olie og Norges grønne omstilling i 'Horisont: Norges Sorte Paradoks' på dr.dk/tv.

Credit


Tekst: Maya Nissen og Oliver Routhe Skov

Fotograf: Jesper Nylander

Grafik: Simone Emilie Møller

Webfeatureredaktør: Hans Christian Kromann