De fleste har prøvet at traske rundt i en zoologisk have med en is og set flamingoen stå dovent på et ben.

Men for kun lidt over 100 år siden var det nogle helt andre ben, der spankulerede rundt inde bag hegnene i de danske dyreparker.

Her blev eksotiske mennesker med andre hudfarver, sjove sprog og anderledes livsformer udstillet, så gæsterne kunne se kulørte mennesker ride på elefanter, mennesker med skæve øjne i brydekamp og endda røre ved de brune og sikre sig, at deres hudfarve ikke smittede af.

I år 1900 blev en såkaldt “menneskekaravane” af kirgisere fra det Kirgisistan nær Kina udstillet i Københavns Zoologiske Have.

Det skete med hjælp fra den tyske dyrehandler og “menneskeimportør” Carl Hagenbeck, der var ejer af den zoologiske have Tierpark Hagenbeck i Hamborg. For at rette op på skrantende besøgstal fik han ideen til at importere og udstille mennesker.

Ifølge Mikkel Georg Schultz, historisk rundviser i Zoologisk Have, blev det hurtigt en trend i hele Europa.

Rikke Andreassen, professor ved Roskilde Universitet og forfatter til bogen 'Menneskeudstilling', beskriver udstillingerne som den almindelige befolknings eneste mulighed for at se mennesker fra den store verden.

For at give københavnerne en oplevelse blev de udstillede fremstillet ekstremt tilbagestående og skulle blandt andet bo i palmehytter.

Men det var ikke kun de eksotiske dyr, man kunne klappe. Publikum kunne også komme helt tæt på menneskebørnene.

To af de udstillede, der kom hertil var to små børn fra Vestindien, som i 1905 blev udstillet i Tivoli.

Victor Cornelins og Alberta Viola Roberts på bare syv og fire år kom til Danmark uden deres forældre, og indgik i Tivolis koloniudstilling. Jazzpianist Ben Besiakov husker tydeligt, hvordan hans morfar ofte fortalte om ankomsten til Danmark.

Selvom de udstillede folk skulle opføre sig så primitivt som muligt for at behage danskerne, var der ikke nogen skarp adskillelse mellem dem og de lokale københavnerne.

For at spare penge valgte Zoologisk Have at have udstillingsmenneskerne indlogeret i haven. Men når udstillingerne lukkede, og de besøgende gik hjem, begav de udstillede sig ud i det københavnske natteliv.

Et af de par, som forelskede sig på trods af raceforskelle, var San Wung-Sung og Ingeborg Danielsen.

I 1902 var San Wung-Sung en del af den kinesiske udstilling i Tivoli. Her fik han og danske Ingeborg øje på hinanden på hver sin side af hegnet.

Forfatter Jesper Wung-Sung er oldebarn af parret og udgav romanen 'En anden gren' om sine oldeforældres forbudte kærlighed.

Æraen med menneskeudstillinger i Danmark sluttede i 1910'erne, da danskerne ikke længere interesserede sig for det eksotiske.

I Zoologisk Have satte det danske vejr og en dårlig økonomi en stopper for udstillingerne af folk fra fjerne egne.