Seneste nyt

Seneste nyt

  • Vaccinerisiko kan ikke afgrænses til et bestemt køn eller en aldersgruppe

    På dagens pressemøde sagde Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, at risikoen for at få et alvorligt sygdomsforløb efter en AstraZeneca-vaccine ikke kan afgrænses til et bestemt køn eller en aldersgruppe.

    Flere yngre kvinder har fået blodpropper udsædvanlige steder og en ændring af blodpladerne, men flere yngre kvinder i sundhedssektoren er også blevet vaccineret. I andre lande har man set ældre og mænd blive ramt af sygdomsforløbet, siger han.

    Undersøgelser foretaget sammen med Norge viser, at der er en risiko på 1 til 40.000 for at få store blodpropper i hjernen eller i maven og en ændring i blodpladerne efter en AstraZeneca-vaccine.

    Ifølge Søren Brostrøm er det bedste bud, men tallet kan være højere eller lavere.

  • Danmark får 650.000 flere doser af Pfizer/BioNTech-vaccine

    Danmark får 650.000 flere doser af Pfizer/BioNTech-vaccinen i årets andet kvartal.

    Det skriver sundhedsminister Magnus Heunicke på Twitter, efter at EU-Kommisionens formand, Ursula von der Leyen, tidligere i dag offentliggjorde, at unionen havde indgået en aftale med Pfizer-BioNTech om at fremrykke leverancer.

  • Mette Frederiksen efter AstraZeneca-melding: 'Ærgerligt, at vi er i denne situation'

    Statsminister Mette Frederiksen på besøg på TEC - Technical Education, Hvidovre. (Foto: Emil Helms © Scanpix)

    - Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi er i denne situation.

    Sådan lyder meldingen fra statsminister Mette Frederiksen (S), efter myndighederne har meldt ud, at den danske vaccination fortsætter uden AstraZeneca.

    Det siger hun under et besøg på en teknisk skole i Hvidovre til den fremmødte presse.

    - Vi har hele tiden vidst, at når man udruller så mange vacciner, vil opstå problemer undervejs. Men vi fortsætter ufortrødent med de andre vacciner, lyder det videre fra statsministeren.

    Til spørgsmålet om, hvorvidt situationen med AstraZeneca får betydning for genåbningen, svarer hun:

    - Genåbningen af Danmark er i fuld gang, og den går godt. Vi holder smitten nede. Og genåbningen foregår i den takt, vi har plads til i epidemien.

  • Nu forventes alle over 50 år først at være vaccineret i slutningen af juni

    Beslutningen om at stoppe med at vaccinere med AstraZeneca-vaccinen betyder, at alle borgere over 50 år nu forventes at være blevet tilbudt to vaccinestik den sidste uge i juni.

    Det er en udskydelse på tre uger i forhold til vaccinationskalenderen fra 29. marts, oplyser Statens Serum Institut.

  • Danskere, der har fået første stik med AstraZeneca, får tilbudt ny vaccine

    De knap 150.000 personer i Danmark, der har fået første stik med AstraZenecas coronavaccine, vil få tilbudt en ny vaccine.

    Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

    Hvornår tilbuddet kommer, fremgår ikke af meddelelsen.

    Sundhedsstyrelsen påpeger dog, at det ikke er udelukket, at AstraZeneca vil kunne blive benyttet i Danmark igen på et senere tidspunkt, "hvis situationen ændrer sig".

    Lige nu holder myndighederne pressemøde om vaccinestrategien i Danmark. Det kan du følge her.

  • Sundhedsstyrelsen: God epidemikontrol og alternative vacciner gør, at vi fortsætter uden AstraZeneca

    Lige nu holder myndighederne pressemøde omkring vaccinationsprogrammet i Danmark. Det sker i forbindelse med, at Danmark stopper med at vaccinere med AstraZeneca.

    I samme forbindelse har Sundhedsstyrelsen udsendt en pressemeddelelse om stoppet.

    Her lyder det, at den gode kontrol med corona-epidemien i Danmark, og at det, at der er andre tilgængeligt vacciner mod covid-19 er betydende for, at Sundhedsstyrelsen tager AstraZeneca ud af det danske vaccinationsprogram.

    - Resultaterne viser, at der er tale om et reelt og alvorligt bivirkningssignal ved vaccinen fra AstraZeneca. Ud fra en samlet overvejelse har vi derfor valgt at fortsætte vaccinationsprogrammet for alle målgrupper uden denne vaccine, udtaler direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm i pressemeddelelsen.

  • 663 personer er smittet med coronavirus det seneste døgn

    Siden i går er 663 personer konstateret smittet med coronavirus. En person er død.

    Dagens smittetal er baseret på 185.565 pcr-test. Det svarer til, at 0,36 procent af de testede har været smittet med covid-19.

    204 personer er indlagt, og det er syv flere end i går. Af de indlagte er 41 på intensiv afdeling og 29 er i respirator.

    Der er indtil videre vaccineret 995.672 personer, hvilket svarer til 17,0 procent af befolkningen.

    467.955 personer er færdigvaccineret, og det er 8,0 procent af befolkningen.

    Fire kommuner har over 200 smittetilfælde pr. 100.000, det er Ishøj, Høje-Taastrup, Albertslund og Hvidovre.

  • 50 millioner ekstra corona-vacciner fra BioNTech/Pfizer er på vej til EU

    BioNTech/Pfizer vil levere 50 millioner ekstra corona-doser til EU-landene i andet kvartal af 2021. Det betyder, at de 27 medlemslande nu vil få leveret 250 millioner doser fra BioNTech/Pfizer i april, maj og juni.

    Ifølge den oprindelige plan skulle doserne have været leveret i årets fjerde kvartal, men de er nu blevet fremrykket.

    Derudover indleder Europa-Kommissionen nu nye forhandlinger med Pfizer om at få leveret yderligere 1,8 milliarder doser i 2022 og 2023.

    Ifølge kommissionsformand Ursula von der Leyen er det ikke utænkeligt, at vi i de kommende år får brug for at blive revaccineret mod covid-19.

    - Vi bliver nødt til at fokusere på de teknologier, der har vist sig at virke. Og mRNA-vacciner (som BioNTech/Pfizers og Modernas vacciner bygger på, red.) har vist sig at gøre det, siger hun.

    - Der kan følge andre kontrakter med andre firmaer, siger hun.

    Indtil videre har medlemslandene modtaget 126 millioner vaccinedoser, og der i alt blevet givet 100 millioner stik. Flere end 27 millioner europæere er nu færdigvaccinerede.

  • Børsen fik muligvis udbetalt for meget coronastøtte, og nu skal advokatfirma undersøge sagen

    Advokatfirmaet Plesner skal nu undersøge, om alt gik efter bogen, da dagbladet Børsen i 2020 fik 12,8 millioner kroner i coronastøtte.

    Det oplyser Børsen selv i meddelelse ifølge Ritzau.

    Undersøgelsen har avisen selv sat gang i, og den kommer efter et tip fra en whistleblower, oplyser chefredaktør og administrerende direktør Bjarne Corydon.

    Der er nemlig kommet oplysninger frem, som rejser tvivl om, hvorvidt det omsætningstab, Børsen har lidt på grund af corona, har været korrekt.

    Som andre medier oplevede Børsen, at salget af annoncer i de første måneder efter nedlukningen i marts sidste år skrumpede. Avisen fik derfor udbetalt 12,8 millioner kroner fra en hjælpepakke målrettet danske medier.

  • Vladimir Putin er nu færdigvaccineret - men vil ikke sige med hvilken vaccine

    Vladimir Putin under et møde i sidste måned. (Foto: SPUTNIK © Scanpix)

    Ruslands præsident Vladimir Putin er nu færdigvaccineret, efter han i dag har fået andet stik med en coronavaccine.

    Det siger han ifølge et tv-transmitteret møde, skriver Reuters.

    - Jeg vil informere jer om, at jeg lige før, jeg gik ind i dette rum, fik min anden vaccination, siger Vladimir Putin.

    Han har fået en af de tre russiske coronavacciner Sputnik V, EpiVacCorona eller CoviVac, men vil ikke sige hvilken en.

  • AstraZeneca bliver taget ud af det danske vaccinationsprogram

    Danmark stopper ifølge DR's oplysninger med at bruge AstraZenecas coronavaccine.

    Og klokken 14 får vi mere at vide, når Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen holder pressemøde om vaccinesituationen.

    Sundhedsstyrelsen satte 11. marts AstraZeneca-vaccinen på pause på grund af indberetninger om flere alvorlige tilfælde af blodpropper, fald i antal blodplader og blødninger.

    Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, har siden hen konkluderet, at der sandsynligvis er en sammenhæng mellem de sjældne blodpropper og AstraZeneca-vaccinen.

    I Danmark er 595 færdigvaccinerede med AstraZeneca-vaccinen, mens 149.890 personer har fået første dosis ud af to.

    Læs hele historien her.

  • Irakere taber sag om tortur, hvor den danske stat var på anklagebænken

    Frifundet. Sådan lød dommen, da Højesteret i dag satte punktum for en sag mod Forsvarsministeriet og Danmark.

    Den var rejst af tre irakere, der mente, at danske soldater havde været med til at torturere dem i 2003 og 2006, da de blev taget til fange i deres hjemland.

    Forsvarsministeriet har hele tiden fastholdt, at de danske soldater spillede en meget tilbagetrukket rolle i missionerne, hvor også britiske og irakiske styrker deltog.

    Højesteret fulgte dommen fra Landsretten.

  • Få timers fysisk aktivitet ugentligt er et godt værn mod corona-indlæggelser

    Det er godt med jævne mellemrum at få pulsen op. Det er det af mange forskellige årsager, men det tyder også på, at det kan være et godt værn mod indlæggelse, hvis man får raget covid-19 til sig.

    Folk, der er fysisk inaktive, ser nemlig ud til at have en forhøjet risiko for et hårdere sygdomsforløb med coronavirus.

    Det er i hvert fald konklusionen i et stort amerikansk studie, der er publiceret i British Journal of Sports Medicine, som videnskab.dk beskriver.

    De fysisk inaktive var mere end dobbelt så tilbøjelige til at blive indlagt, end dem der havde et aktivitetsniveau på over 2,5 timers fysisk aktivitet om ugen, lyder det.

  • Ryanair taber sag om milliardstøtte til SAS ved EU-Domstolen

    Var det ulovlig støtte og komkurrenceforvridende, da den danske stat besluttede at kompensere SAS for de tab, som flyselskabet oplevede under coronakrisen.

    Ja, sagde Ryanair, der tog sagen til EU-Domstolen. Der faldt dommen så i dag, og den var ikke til Ryanairs fordel.

    Det var nemlig 'foreneligt med EU-retten', fastslår dommerne. Ryanair mente derimod, at det var en unfair fordel på et frit marked, hvor alle var ramt lige hårdt af coronakrisen.

    Sidste forår besluttede man i EU midlertidigt at se bort fra de normale statsstøtteregler på grund af coronakrisen.

  • Kulturministeren åbner for et forår med tilskuere på tribunerne

    Det er ikke udelukket, at der i en nær fremtid kan komme tilskuere på de danske fodboldstadioner. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

    Tilskuere på de danske fodboldstadioner kan muligvis blive en realitet allerede i den kommende genåbningsfase, der starter 21. april.

    Det siger kulturminister Joy Mogensen (S) onsdag på et samråd om udendørs sportsbegivenheder, som Kulturudvalget har indkaldt til.

    - Det indgår helt konkret i de forhandlinger om genåbning, som vi har med partierne i disse dage.

    - Men jeg kan jo ikke sige, hvad vi kan opnå politisk enighed om i forhold til genåbning fra 21. april, siger hun på samrådet.

  • Opholdsforbud på Christiania forlænges igen, men politiet har dialog om genåbning af området

    Københavns Politi forlænger endnu engang opholdsforbuddet i Pusher Street og Green Light District på Christiania.

    Forbuddet gælder til og med den 21. april. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

    Ifølge pressemeddelelsen er opholdsforbuddet "nødvendigt for at forhindre smittespredning med Covid-19 i et område på Christiania."

    Dog er Københavns Politi i dialog med Fonden Fristaden Christiania og Christianias Fællesskab om en genåbning af området, lyder det fortsat i pressemeddelelsen.

    Opholdsforbuddet er blevet forlænget uge efter uger, siden det blev indført i begyndelsen af januar.

  • Tidligere drabschef bliver konservativ kandidat på Frederiksberg

    Bent Isager-Nielsen er vant til medieopmærksomhed efter mange år i politiet, hvor han efterforskede adskillige prominente sager. (Foto: Thomas Lekfeldt © Scanpix)

    Engang jagtede han forbrydere på samfundets skyggeside, men fremover skal Bent Isager-Nielsen jagte stemmer på Frederiksberg. Der håber han på at blive valgt ind i kommunalbestyrelsen.

    Han er tidligere drabschef for Rigspolitiets Rejseafdeling, og han har efterfølgende ofte været brugt som ekspert i historier om drabssager.

    Til Berlingske fortæller han, at han flere gange har overvejet at stille op som politisk kandidat. Men han mener ikke, at han haft tiden, eller at det var passende, når han arbejdede i politiet.

  • Prins Christian skal gå på Herlufsholm Gymnasium og flytter derfor hjemmefra

    Prins Christian fotograferet i Schweiz i 2020. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

    Efter sommerferien begynder prins Christian på Herlufsholm Gymnasium, som ligger i Næstved.

    Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse.

    Dermed flytter prinsen væk fra forældrene kronprins Frederik og kronprinsesse Mary på Amalienborg, da han er tilmeldt kostafdelingen, hvor man bor og spiser på skolen. Det skriver Ritzau.

    Prins Christian har valgt det samme gymnasium som sin fætter prins Nikolai, mens faren kronprins Frederik selv gik på Øregård Gymnasium i Hellerup.

    15-årige prins Christian går i øjeblikket i 9. klasse på Tranegårdskolen i Gentofte. Inden gymnasiumstart skal han konfirmeres, hvilket sker 15. maj i Fredensborg Slotskirke.

  • Myndighederne fortæller mere om AstraZeneca klokken 14

    Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen holder senere i dag pressebriefing om vaccinen fra AstraZeneca, som har været på pause siden 11. marts.

    Myndighederne har inviteret til pressen til møde klokken 14.

    AstraZeneca-vaccinen kom i søgelyset, da der opstod mistanke om alvorlige bivirkninger. Rundt om i Europa døde flere personer af blodpropper efter at have fået vaccinen. Herhjemme er i hvert fald én kvinde død i forbindelse med vaccinationen.

    Sundhedsmyndighederne har efterfølgende slået fast, at der kan være en sammenhæng mellem vaccinen og bivirkningerne.

  • Mens resten af Norge begynder genåbningen, må de vente i Oslo

    Den norske regering meddelte i går, at genåbningen af landet begynder i denne uge.

    Undtaget er de steder med mest smitte, og det er blandt andet i Oslo.

    - Vi kan ikke tage nogen chancer, men vi må stå igennem. De råd, vi har fået, er utvetydige. Det er ikke forsvarligt at åbne Oslo nu, siger byrådsleder Raymond Johansen.

    Der er i øjeblikket 150 patienter indlagt med covid-19 på Oslo Universitetshospital og Akershus universitetssygehus. Det er det næsthøjeste antal under pandemien, skriver NRK.

  • Melodi Grand Prix-deltager Ulla Bjerre er død

    Ulla Bjerre og Ole Bredahl ved Dansk Melodi Grand Prix 1991. . (Foto: Ernst van norde © Scanpix)

    Ulla Bjerre, der var kendt fra både Dansk Melodi Grand Prix og X Factor, er død.

    Hun blev 65 år gammel, skriver Ekstra Bladet.

    Hendes mand, Rene Nielsen, fortæller til Ekstra Bladet, at Ulla Bjerre, som blev blind i 2006, var meget syg den sidste tid.

    Ulla Bjerre stillede i 1991 op i Dansk Melodi Grand Prix sammen med Ole Bredahl med sangen 'Med Eksprestog til Kina'.

    I 2011 fik hun musikalsk comeback i X Factor, hvor hun nåede frem til bootcampen.

    Ulla Bjerre efterlader sig mand, børn og børnebørn.

  • Briterne tager 45.000 teposer med til OL i Tokyo

    A cup of tea, dear?

    Få ting er så inkarneret britisk som en kop te, og det kan ses på den bagage, som den britiske OL-delegation sender til Tokyo.

    45.000 teposer ryger med, så ingen af de 370 atleter kommer til at savne den varme drik, når de sidder i Japan.

    Udover teposerne tager briterne også 7.000 poser crisps - eller bare chips - med, skriver The Guardian.

    Og atleterne får derudover spillekort og klods major-spil til at fordrive tiden mellem konkurrencerne.

    Det hele blev sendt afsted med skib i februar og lander i Tokyo efter 55 dages sejlads.

  • John Dillermand er nomineret til en Zulu Award

    John Dillermand kommer ofte i problemer på grund af sin lange diller. (Foto: DRTV © Scanpix)

    John Dillermand er en figur de fleste af os lærte at kende, da tv-serien om den langlemmede mand i starten af året fik premiere på Ramasjang.

    Figuren skabte røre blandt tv-seere og vakte opsigt i udlandet. Og nu kan John Dillermand så også kalde sig prisnomineret.

    Når der om få uger skal uddeles Zulu Awards er han nemlig nomineret i kategorien "Da vi alle sammen grinede". Det skriver tv2.dk.

    Den nyhed kunne DR's generaldirektør Marie Rørbye Rønn dele med John Dillermand himself på et Teams-møde i morges, som hun linker til på sin Twitter-profil:

  • Omkring 10.500 danskere kan snart rejse til deres svenske feriehuse, som har været plaget af indbrud

    De omkring 10.500 danskere, som ejer feriehuse i Sverige, får fra den 21. april mulighed for at rejse dertil uden at gå i karantæne ved retur.

    Det sker som følge af en politisk aftale, som blev indgået i aftes.

    Ifølge foreningen Danske Torpare er der god grund til, at danskerne snart vender tilbage til feriehusene i Sverige:

    - Det er tiltrængt, for vi har hørt om en del indbrud, fordi indbrudstyvene har vidst, at danskejede ejendomme har stået tomme, siger sekretariatschef Victoria Lindtner, Danske Torpare til Ritzau.

    Torpare er svensk og betyder husmand. Foreningens medlemmer er danskere, der ejer enten et lille husmandssted (et torp, red.), en ødegård eller en skovejendom.

  • Bestyrelse i Østjysk Bolig risikerer erstatningskrav efter millionsvindel

    Bispehaven

    Efter det er kommet frem, at Østjysk Bolig, der administrerer 3.000 almennyttige boliger, har været udsat for omfattende svindel, kan der blive rejst erstatningskrav mod nogle af de beboere, der sad i boligselskabets bestyrelse.

    De kunne nemlig have forhindret i hvert fald en del af svindlen, konkluderer en advokatundersøgelse. Den har peget på, at der kan være svindlet op mod 20 millioner kroner, og flere ledende medarbejdere er meldt til politiet.

    Ikke nogen rar anklage, siger formanden for Østjysk Bolig, Katja Hillers.

    - Men jeg noterer mig, at det er foreløbige konklusioner. Og der er heller anlagt nogen erstatningssag, for så langt er undersøgerne ikke kommet.

    Ifølge advokatundersøgelsen kunne bestyrelsen have forhindret svindel for omkring en halv million kroner ved bedre tilsyn.

  • Egypten kræver milliarderstatning efter blokade af Suez-kanalen

    Det gik verden rundt, da et kæmpe containerskib sad fast i Suez-kanalen og i flere dage spærrede for den maritime færdselsåre.

    Og det kan vise sig at blive en dyr omgang for det japanske selskab, der ejer skibet. De egyptiske myndigheder mener nemlig, at det har betydet tabte indtægter og et plettet renommé for Suez-kanalen.

    Erstatningskravet lyder derfor på 5,7 milliarder kroner, og skibet, der stadig ligger i kanalen, bliver ikke givet fri, før en undersøgelse er afsluttet, og der er betalt kompensation, lyder det.

    Suezkanalen forbinder Middelhavet med Det Røde Hav og er den korteste vej mellem Asien og Europa.

  • 40.000 blomster foran Capitol Hill til minde om USA's årlige antal skuddræbte

    (Foto: WIN MCNAMEE © Scanpix)

    40.000 silkeblomster er placeret på The National Mall foran Capitol Hill-bygningen i Washington DC.

    Kunstinstallationen med de mange blomster er et minde om det årlige antal skuddræbte i USA.

    8-årige Marie Claire Manrique går igennem de 40.000 blomster. (Foto: WIN MCNAMEE © Scanpix)

  • De første vacciner fra Johnson & Johnson er ankommet

    Vaccinerne skulle hurtigt på køl efter ankomsten. 25 sekunder havde de, fra fryseren blev åbnet, til kasserne skulle være på plads. (Foto: Statens Serum Institut © Statens Serum Institut)

    Her til morgen ankom den første sending af vacciner fra Johnson & Johnson til Statens Serum Institut.

    Det er 38.400 doser, der ellers først skulle komme i næste uge, men som altså nu er lagt i Seruminstituttets frysere.

    Der skal de ligge, indtil situationen om vaccinerne er afklaret. De amerikanske sundhedsmyndigheder satte udrulningen i bero efter flere tilfælde af alvorlige bivirkninger i sidste uge, og det fik det amerikanske selskab til at gøre det samme med udrulningen i Europa.

  • Langt færre anmelder deres cykel stjålet i dag

    De fleste har prøvet at spejde langt efter en cykel, der er blevet stjålet.

    Men faktisk går det den rigtige vej, og langt færre oplever at miste deres jernhest til langfingrede typer.

    I 2020 modtog politiet 40.642 anmeldelser om cykeltyveri, hvilket er 31.094 færre, end de modtog for ti år siden. Det svarer til et fald på 43 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.

    Det kraftigste fald er sket i landsdelen Vest- og Sydsjælland, hvor det på ti år er faldet med 65 procent. Mindste fald er sket i København, hvor der i 2020 blev anmeldt 25 procent færre stjålne cykler end i 2010.

  • Butikker skal lukke ned i Ishøj i morgen

    Butikkerne i Ishøj Kommune, som ligger på den københavnske vestegn, skal fra i morgen holde lukket.

    Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

    Det sker som følge af de høje smittetal i kommunen, og den nye model for lokale nedlukninger, som Folketinget i marts blev enige om.

    Nedlukningen af de såkaldte udvalgsvarebutikker omfatter ikke dagligvarebutikker, apoteker og forretninger med medicinsk udstyr.

    Også de såkaldte liberale erhverv i Ishøj er i øjeblikket lukkede.

    Skoler og fritidsordninger i kommunen holder også lukket foreløbigt til og med i dag.

    Rettelse: I en tidligere version fremgik det, at liberale erhverv i Ishøj er lukkede foreløbigt til og med den 18. april. Det er ikke korrekt. Nedlukningen ophæves i stedet, når Ishøj kommune i syv dage i træk er under en testkorrigeret incidens på 200 smittede.

  • Rapport: 30 svømmere har oplevet offentlige vejninger de seneste to år

    Offentlige vejninger for danske konkurrencesvømmere er tilsyneladende ikke et overstået kapitel. Det fastslår en trivselsrapport bestilt af Dansk Svømmeunion.

    517 konkurrencesvømmere i alderen 14-27 år fra 47 forskellige svømmeklubber har svaret i rapporten, og 30 svømmere fordelt på otte forskellige svømmeklubber har oplevet offentlige vejninger i løbet af de seneste to år, fremgår det i Politiken, der har set rapporten.

    Det skuffer direktøren i Dansk Svømmeunion, Merete Riisager.

    - Det overrasker mig nok, at der stadig er nogle, der gør det, for det er helt unødvendigt. Vi ønsker ikke at have offentlige vejninger, fordi det er en fremgangsmåde, som kan placere nogle svømmere i en situation, hvor de kan føle sig udstillet.

    Du kan læse mere om spiseforstyrrelser i dansk elitesport her.

  • Vil du gå på revyskole? Så får du snart muligheden i Nykøbing Falster

    Dirch Passer, Ulf Pilgaard og Lisbeth Dahl mestrer revydisciplinen, men nu skal endnu flere lære det.

    Danmark får nemlig sin første revyskole i Nykøbing Falster.

    Og selvom der allerede findes blandt andet skuespillerskolen, musikkonservatorium, rytmisk musikkonservatorium, så mener den nye skoles leder, Flemming Krøll, at der er brug for en revyskole:

    - Vi er jo foregangsland på verdensplan med revy, så jeg synes det er helt rigtigt, siger han.

    Skuespiller og revydirektør Flemming Krøll er leder på den nye revyskole. (Foto: Jeppe BjøRn Vejlø © Scanpix)

    Lige nu er der åbent for ansøgninger til Revyskolen for unge mellem 15 og 25 år, for at blive optaget på det to-årige undervisningsforløb.

  • Lektor om Joe Bidens tilbagetrækning fra Afghanistan: 'Det er ren Trump'

    USA har i dag meddelt, at præsident Joe Biden vil have de amerikanske styrker ude af Afghanistan inden den 11. september i år.

    Samme ønske havde hans forgænger, Donald Trump, siger Peter Viggo Jakobsen, der er lektor på Forsvarsakademiet.

    - Det er sådan set ren Trump. Den eneste forskel er, at Trump ville ud inden den 1. maj, mens Biden vil ud 11. september.

    Og nu får også de allierede travlt.

    - Vi får at vide, at alt skal koordineres med de allierede. Men de allierede har fået at vide, at amerikanerne skrider den 11. september, og så må de finde ud af, hvordan de kommer ud der også, siger Peter Viggo Jakobsen.

  • 'Svært at se en god grund til' coronapas ved udendørs servering, mener politisk flertal

    Det giver ingen mening, at man skal vise coronapas for at nyde en øl eller kaffe, når restauranter og spisesteder i næste uge åbner for udendørs servering.

    Det mener både Enhedslisten, Radikale Venstre samt de borgerlige partier Venstre, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

    Dermed er et politisk flertal imod kravet om at fremvise coropas ved udendørs servering, som åbner den 21. april.

    - Udendørs er smitterisikoen markant lavere, så det er i mine øjne svært at se en god grund til, at vi skal kræve coronapas, når vi taler om udendørsservering, siger sundhedsordfører for Radikale Venstre, Stinus Lindgren.

    Læs hele historien her.

  • Sverige har lige nu det højeste antal dagligt smittede i Europa

    Vi er mange, der dagligt føler smittetallene i Danmark. Og kigger vi på de daglige tal ovre hos nabolandet Sverige, finder vi faktisk de højeste daglige smittetal i Europa set gennem den sidste uge.

    Det skriver The Guardian.

    I løbet af den sidste uge har der i Sverige været 625 nye, daglige smittetilfælde per million indbygger, viser data fra ourworldindata.org.

    Til sammenligning er der i øjeblikket 111 nye, daglige smittetilfælde per million indbygger i Danmark.

    Rettelse: Det fremgik tidligere af denne artikel, at Sverige i øjeblikket har det højeste antal patienter på intensivafdelinger siden pandemiens start. Det er dog ikke tilfældet, viser tal fra SVT.

  • Flere sommerhuse er i øjeblikket til salg

    Coronakrisen har været skidt for mange ting, men ikke salget af sommerhuse.

    Men efter en tid med faldende udbud på markedet, går det nu lidt den anden vej.

    Ved udgangen af marts var der 3.863 sommerhuse til salg. Det er 222 flere end måneden før, viser tal fra Finans Danmark, og det er første gang i et år, at det sker.

    Salget af sommerhuse går dog stadig strygende, og marts var på det punkt den travleste siden 2004.

    Og selvom udbuddet har taget et lille hop op, så er det stadig på under halvdelen af, hvad det var for 12 måneder siden.

  • Natos generalsekretær mødes med amerikanske ministre i dag

    To amerikanske ministre skal i dag mødes med Natos generalsekretær Jens Stoltenberg i Bruxelles.

    Det drejer sig om udenrigsminister Anthony Blinken og forsvarsminister Lloyd Austin.

    Det sker, fordi Stoltenberg har indkaldt Natos udenrigs- og forsvarsministre til et ekstraordinært møde.

    Ifølge nyhedsbureauet NTB ventes Afghanistan at blive et af temaerne.

    Ifølge Det Hvide Hus har man diskuteret tilbagetrækningen med sine Nato-allierede:

    - Vi gik ind sammen, justerede sammen, og nu vil vi forberede os på at trække os ud sammen, lyder den amerikanske melding.

    USA's præsident vil have, at USA's styrker skal være ude af Afghanistan inden 11. september.

  • EU-leder fortryder tyrkisk stole-fadæse: 'Jeg ville ønske, jeg kunne spole tiden tilbage'

    Øjeblikket, der siden er gået verden rundt. Ursula von der Leyen står tilbage uden et sted at sidde. Hun endte i en sofa et stykke fra de to herrer. (Foto: - © Scanpix)

    Formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, ærgrer sig over, at han i sidste uge blev en del af en meget omtalt stoleleg i Tyrkiet, hvor der pludselig ikke var en stol til EU-Kommissionens præsident, Ursula von der Leyen.

    En hændelse, der har fået sit eget liv på de sociale medier som #sofagate.

    - Jeg beklager virkelig hele situationen. Jeg har gennemgået hele scenen i mit hoved, og jeg ville ønske mig, at jeg kunne spole tiden tilbage. Hvis jeg kunne, ville jeg sikre mig, at der er intet overhovedet, der kan misforstås, lød det i weekenden fra Charles Michel.

    Læs hele historien her.

  • Grøn Koncert klar med ny plan til sommerens koncerter

    Grøn Koncert, der er en af landets største koncertarrangementer, lancerede i dag en ny plan for, hvordan deres koncerter kan afvikles til sommer.

    Det oplyser de i en pressemeddelelse.

    Og hvis du vil nyde solen og en kold øl til sommerens livemusik, foreslår Grøn Koncert, at det bliver til koncerter med 10.000 mennesker, hvor der normalt har været 35.000.

    Derudover vil de inddele publikum i ti sektioner.

    - Vi håber på, at vi minimum kan få lov at være 1000 i hver sektion, men det er et tal, der kan ændre sig op eller ned, siger indsamlingschef i Muskelsvindfonden og talsmand for Grøn Koncert, Theis Petersen.

    Antallet af koncerterdage bliver også udvidet til 16, hvor der tidligere var 8 koncertdage.

    Grøn Koncert er sat til at starte i uge 27 i Aarhus.

  • Østrigs sundhedsminister trækker sig efter et år med corona, "der har føltes som 15 år"

    Rudolf Anschober er færdig som sundhedsminister i Østrig. (Foto: Joe Klamar © Scanpix)

    Det er hårdt arbejde at bekæmpe covid-19. Rigtig hårdt.

    Derfor har Østrigs sundhedsminister, Rudolf Anschober, nu valgt at trække stikket og overlade posten til en anden.

    - Det er den værste sundhedskrise i årtier, og republikken (Østrig) har brug for en minister, der er 100 procent klar. Det er i øjeblikket ikke mig, siger han ifølge BBC.

    De 15 måneder, han har stået i spidsen for coronabekæmpelsen, har "føltes som 15 år", og han er derfor nu "nedslidt og udbrændt", siger han.

    Kansler Sebastian Kurz takkede Anschober for at have "ofret sig for sit land".

  • Smitte blandt vaccinerede plejehjemsbeboere i Storkøbenhavn

    Flere plejehjemsbeboere i Rødovre og Herlev Kommune er smittet med coronavirus. På trods af at de er vaccineret.

    Det skriver TV 2 Lorry. Konkret drejer det sig om tre beboere i Rødovre og to i Herlev.

    Smitteudbruddet på Plejehjemmet Ørbygård i Rødovre betyder, at Styrelsen for Patientsikkerhed har udstedt et midlertidigt forbud mod besøg på plejehjemmet. De smittede plejehjemsbeboere har milde symptomer og er i isolation. Plejehjemmet har også fire smittede ansatte, men hvorvidt de er vaccineret, kan Rødovre Kommune ikke udtale sig om.

    De to smittede plejehjemsbeboere i Herlev har i øjeblikket ingen symptomer.

  • Onsdag starter kold og solrig og slutter lun og grå

    (Foto: Kaj Boldt)

    Der er skyfrit i det meste af landet i morgentimerne, mens temperaturen ligger på frysepunktet.

    Som dagen udvikler sig stiger temperaturen til mellem 6 og 9 grader, mens solen gradvist gemmes væk af skyer i eftermiddagstimerne.

    Der kan også komme enkelte byger i eftermiddag og aften, hovedsageligt i Jylland. Vinden er svag til jævn fra nordvest og nord.

    I nat daler temperaturen til mellem 3 graders frost og 2 graders varme.

  • New Zealands banker skal vise, hvilken påvirkning deres investeringer har på miljøet

    Har man sine penge i en newzealandsk bank, bliver det fremover nemt at se, om ens penge bliver brugt til grønne eller sorte investeringer.

    Som det første land i verden bliver bankerne pålagt at rapportere, hvilken påvirkning deres investeringer har på klimaet, skriver Ritzau.

    - Det er vigtigt, at hver eneste del af New Zealands økonomi hjælper os med skære i udledning af CO2, siger New Zealands handelsminister, David Clark.

    New Zealand har et mål om at blive klimaneutralt inden 2050, og at al strøm i landet skal komme fra vedvarende energikilder inden 2035.

  • Joe Biden fortsætter kæmpe våbenhandel, som Donald Trump satte gang i

    Kampfly, bevæbnede droner og krigsmateriel for 23 milliarder dollar (143 mia. kr.).

    Det er et våbensalg i den helt tunge ende, som USA har besluttet sig for at gå videre med.

    Køberen er De Forenede Arabiske Emirater, men aftalen, der kom i stand under Donald Trump, blev sat på pause, da Joe Biden overtog præsidentposten.

    Han ville have tid til at gennemgå alle detaljerne, og der er tilsyneladende ikke noget i vejen for at gennemføre salget.

    En talspersonen for udenrigsministeriet oplyste i går, at USA forventer at levere våbnene på et tidspunkt efter 2025, hvis alt går i orden.

  • Tyskland vil ikke give borgerne andet stik med AstraZeneca-vaccinen

    Ligesom en række andre lande har Tyskland begrænset brugen af AstraZeneca-vaccinen.

    Og nu har landets sundhedspolitikere besluttet, at borgere under 60 år, der har fået det første stik med en dosis fra AstraZeneca, skal færdigvaccineres med en anden vaccine.

    I stedet vil de pågældende personer nu blive tilbudt at blive færdigvaccinerede med enten Pfizer/BioNTechs eller Modernas vaccine. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

    Verdenssundhedsorganisationen, WHO, anbefaler ikke at blande vaccinerne på den måde, fordi der ikke er data nok til at fastslå, hvad effekten er.

    Herhjemme er AstraZeneca-vaccinen sat på pause til i morgen, den 15. april.

  • Danmark vil sløjfe al eksportstøtte til fossile projekter

    Danmark vil sammen med seks andre EU-lande og Storbritannien lande forpligte sig til at indstille offentlig eksportstøtte til fossile energiprojekter.

    Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    - Vi er fuldstændigt indstillede på at stoppe alle eksportgarantier for den fossile brændstofsektor, siger Frankrigs finansminister, Bruno Le Maire.

    Frankrig, Spanien, Tyskland, Storbritannien, Sverige og Holland samt Danmark vil på et møde i dag formelt forpligte sig til at udfase eksportstøtte til den slags projekter.

    Kul-, olie- og gasinfrastruktur har traditionelt udgjort en betydelig andel af porteføljerne i mange landes offentlige eksportfinansieringsfonde, der støtter eksportvirksomheder ved at stille garantier for finansiering og sikrer eksportøren mod tab i udlandet.

  • USA vil gennemføre militær tilbagetrækning fra Afghanistan i år

    Det er 20 år siden, USA gik i krig i Afghanistan, og i dag er der stadig amerikanske styrker i landet.

    Men nu skal det snart være slut, meddeler Det Hvide Hus.

    - Vi vil sætte gang i en kontrolleret tilbagetrækning af de resterende styrker før den 1. maj, og planen er, at alle amerikanske tropper skal være ude af landet før 20 års-jubilæet (for angrebet på New York, red.) den 9. september, oplyser en talsmand.

    Det bliver også oplyst, at tilbagetrækningen skal koordineres med Nato. Danmark har ikke haft kamptropper i landet siden 2014.

    Læs en længere udgave på dr.dk her.

  • Modernas vaccine viser stærk effekt seks måneder efter stik

    Covid-19-vaccinen fra det amerikanske medicinalselskab Moderna viser fortsat stærk beskyttelse mod sygdommen, seks måneder efter at personer modtog deres andet og sidste stik.

    Det meddeler selskabet tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Effektiviteten er opgjort til over 90 procent til forebyggelse af covid-19 og over 95 procent mod alvorlige sygdomstilfælde.

    Resultaterne fremgår af en seks måneders opfølgning på Modernas oprindelige afsluttende kliniske forsøg med vaccinen.

    EU gav ifølge Sundhedsstyrelsens hjemmeside 6. januar Modernas covid-19-vaccine en betinget markedsføringsgodkendelse til personer over 18 år.

  • Politichef og betjent siger op efter sort mands død i Minneapolis

    Politichefen i en forstad til den amerikanske storby Minneapolis har sagt sit job op. Det sker, efter at en 20-årig sort mand mistede livet i forbindelse med, at en betjent affyrede sit tjenestevåben i weekenden.

    Det skriver BBC News.

    Foruden politichefen Tim Gannon har betjenten, der affyrede sit tjenestevåben, også sagt op. Betjenten har forklaret, at hun fejlagtigt brugte sin pistol i stedet for sin strømpistol.

  • Spies: Som det ser ud, kan vi tilbyde rejser til favoritrejsemålene

    Den nye aftale om rejserestriktioner bliver godt modtaget hos rejseselskabet Spies.

    For danskernes favoritrejsemål som eksempelvis Mallorca og Kreta, ligger lige nu på eller under den nye incidensgrænse, som regeringen har fremlagt skal være gældende fra midten af maj.

    - Det var vældigt vigtigt for os, at den blev hævet. Ellers så det lidt svært ud at få forretningen i gang, siger Jan Vendelbo, administrerende direktør i Spies, ifølge Ritzau.

    Hos Danmarks Rejsebureau Forening har man ikke 'armene i vejret'.

    Her ser administrerende direktør Lars Thykier ikke incidensgrænsen som en garanti for, at danskerne kan rejse ud i verden til maj.

    - Det er ikke nogen gylden aftale. Vi ved endnu ikke, hvor mange regioner der bliver hævet til gul, når vi rammer midten af maj, siger han til Ritzau.

Mere fra dr.dk