I sin sorte præstekjole stod Laura Håkansson foran alteret med ryggen til kirkegængerne.

De var i gang med at synge gudstjenestens sidste salme, da hun mærkede en spænding i halsen og tårer i øjnene.

Inden hun vendte sig om, tog hun sig sammen.

Folk på kirkebænkene måtte ikke se, hvor ked af det, hun egentlig var. Men hun havde selv indset, at nu kunne hun ikke mere.

Den psykiske vold, hun som sognepræst havde oplevet i kirkens menighedsråd, var krøbet helt ind til hende i kirkerummet.

Det begyndte ellers som en rosenrød fortælling, da Laura Håkansson og hendes familie i sommeren 2019 rykkede fra et præsteembede i Nordjylland og slog sig ned i Stokkemarke på Lolland.

Laura Håkansson havde fået stillingen som sognepræst, og hun flyttede ind i byens gamle præstegård med sin hund, mand, to børn og en baby i maven. For første gang i sit liv følte Laura Håkansson sig rigtigt hjemme.

Hendes drøm havde altid været at blive sognepræst i en landsby, hvor hun kunne være helt tæt på menigheden.

Og hun lagde planer for, hvordan hun ville åbne præstegårdens store have til udendørs gudstjenester under magnoliatræet, legestue for børnene og aftener, hvor de skulle synge fra højskolesangbogen.

Men allerede ved hendes første møde i menighedsrådet i august 2019, begyndte det, Laura Håkansson selv kalder en tragedie.

Alle Danmarks sogne er ledet af et menighedsråd. Rådene består af frivillige medlemmer, der hvert fjerde år kan blive valgt ind af folk i sognet.

Sognets præst eller præster sidder i kraft af deres job også i menighedsrådet og har stemmeret på lige fod med de valgte medlemmer.

På det første menighedsrådsmøde rejste Laura Håkansson sig op og delte en idé om at skabe en kristen skulpturpark ved præstegården.

Mens hun stille og roligt fremlagde, blev hun pludselig afbrudt af et medlem af menighedsrådet, fortæller Laura Håkansson i dag.

DR kender menighedsrådsmedlemmets rigtige navn, men her kalder vi ham Bent, fordi han ikke ønsker at deltage i artiklen.

Bent sad ned og tog ordet ud af munden på den nye sognepræst, som han kun havde mødt få gange. Og ud af det blå begyndte han ifølge Laura Håkansson at kritisere hende:


Samme oplevelse af Bent har Jan Bertelsen. Han er også medlem af Stokkemarke Sogns Menighedsråd og har gentagne gange været vidne til Bents opførsel over for Laura Håkansson.

Jan Bertelsen beskriver, at Bent er nedladende over for flere i kirken, men at det især er gået ud over Laura Håkansson og er blevet værre med tiden.

Samme indtryk har flere andre, der har overværet møder mellem Bent og Laura Håkansson, og som DR har talt med.

- Man kan ikke kalde det fornuftig kritik af hendes arbejde. Kritikken er personfikseret med det formål at nedværdige hende, ydmyge hende og på længere sigt simpelthen få hende ud, væk herfra, siger Jan Bertelsen.

Både Jan Bertelsen og Laura Håkansson husker tydeligt et møde i menighedsrådet i foråret 2021, der for alvor rystede sognepræsten.

Flere gange havde de i menighedsrådet diskuteret, hvordan de skulle skrive referater fra menighedsrådsmøderne. Laura Håkansson og Jan Bertelsen holdt på, at de skulle holde sig inden for reglerne. Det gjorde de også på det her møde, og det irriterede Bent, husker Laura Håkansson:

- Jeg får så at vide, at jeg må finde mig et andet sted at være præst.

Udfaldet fra Bent fik Laura Håkansson til at sige fra og straks forlade mødelokalet. Hun gik ind på sit kontor ved siden af, hvor hun støttede sig til en kommode.


Efter det møde fik Laura Håkansson flere og flere tegn på, at hun var blevet syg.

Det stod helt klart for hende, da hun en dag var kørt ud for at tale med en familie, der skulle have begravet et familiemedlem.

Inden hun gik ind, sad hun i sin bil i indkørslen og græd. Hun tror ikke, at familien opdagede noget usædvanligt.

- Men det var enormt ubehageligt for mig at tvivle på, om jeg ville begynde at græde, når jeg sad til en samtale med de her mennesker, der havde mistet. Det dur ikke, så jeg gik hjem og sygemeldte mig.

Da Laura Håkansson først havde sendt sygemeldingen af sted, kollapsede hun helt. Hun kunne ikke køre bil, hun kunne ikke passe sine børn alene og var træt hele tiden.

Hun havde aldrig været syg på den måde.

Hendes psykiater konstaterede, at hun var ramt af en belastningsreaktion. Det står i Laura Håkanssons journal, som DR har set.

Der skulle gå syv måneder, før Laura Håkansson var rask nok til at vende tilbage til arbejdet som præst i Stokkemarke Sogn.

Mens hun var sygemeldt, kom en medarbejder fra Arbejdstilsynet på tilsynsbesøg.

Arbejdstilsynet holder øje med, om danske arbejdspladser overholder arbejdsmiljøloven.

Og i november 2021 skrev Arbejdstilsynet sort på hvidt, at der i Stokkemarke Kirke forekom ”krænkende handlinger og psykisk vold” i strid med loven, og menighedsrådet blev påbudt at forebygge den psykiske vold.

Jeg har aldrig tidligere stødt på en kultur og et ledelsessystem, hvor der finder mobning sted på denne her måde
Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig ledelse

Påbuddet er blot en af 124 tilsynsreaktioner, som Arbejdstilsynet har givet til kirker for dårligt psykisk arbejdsmiljø siden 2016.

Og en ny DR-undersøgelse med svar fra godt 3.000 kirkeansatte viser, at et dårligt psykisk arbejdsmiljø er udbredt i Folkekirken.

Hver tredje af de godt 3.000 kirkeansatte svarer, at de indenfor de sidste fem år er blevet nedgjort på deres arbejde.

Af de præster, der har været udsat for det, svarer to ud af tre, at det er et medlem fra menighedsrådet, der har nedgjort dem.

Da Laura Håkansson vendte tilbage til sit arbejde som præst i Stokkemarke i foråret 2022, vendte hun også tilbage til de månedlige møder i menighedsrådet.

På det første møde efter hendes sygemelding skulle rådets medlemmer tage stilling til, om de vil tage imod et tilbud fra Laura Håkanssons chef, biskoppen for Lolland-Falsters Stift.

Tilbuddet handlede om, at menighedsrådet kunne få mægling i forsøget på at skabe et bedre arbejdsmiljø i menighedsrådet.

Laura Håkansson ville gerne deltage. Men Bent nægtede.

- Han siger blankt nej og siger, at nu er de færdige med at sidde i rundkreds, fortæller Laura Håkansson.

Hun blev vred og ked af det. Hun havde været syg i syv måneder og fortæller, at hun blev trist over at blive budt velkommen på den måde.

- Jeg følte mig helt afmægtig og blev enormt skuffet over, at han ikke ville deltage i mægling, for så er det jo svært at se vejen frem i forhold til at forbedre menighedsrådssamarbejdet.

Det var søndagen efter det møde, at Laura Håkansson stod med blanke øjne med ryggen til sin menighed.

Den menighed, hun holdt så meget af. Men hun havde truffet sit valg. Hun kunne ikke længere være præst i Stokkemarke Kirke. Ikke så længe konfrontationerne med Bent fortsatte.

- Min psykolog havde sagt, at hvis man har været i et dårligt arbejdsmiljø, der har gjort en syg, og det ikke forandrer sig, så bliver man syg igen, hvis man vender tilbage.

På vejen ud hilste hun på kirkegængerne, som hun plejede, og så gik hun hjem og skrev til biskoppen.

Laura Håkansson søgte biskoppen om forlagt tjeneste, som biskoppen sagde ja til. Forlagt tjeneste betyder, at hun ikke kan tjene i den kirke, hun egentlig hører til, men kan være vikarpræst i andre kirker på Lolland og Falster.

Efter Laura Håkansson stoppede i Stokkemarke Kirke, er hun blevet støttet af folk i landsbyen. De har skabt en bevægelse for at få hende tilbage som præst.

Flere har skrevet deres støtte i en lokal Facebook-gruppe:


Med i bevægelsen er Jan Bertelsen. Han forklarer, at deres kamp er svær, fordi de ikke kan tvinge Bent til at forlade sin post.

Selv er Jan Bertelsen fortsat med i menighedsrådet, men overvejer at stoppe i utide, fordi han nu også føler sig udsat for Bents nedladende tone.

Senest har Bent i en arbejdsrelateret mail afsendt i juni kaldt Jan Bertelsen for ”så godt som blank”. En mail, DR har set.

Jan Bertelsen fortryder, at han ikke gjorde mere for at sige fra over for Bent, inden Laura Håkansson forlod Stokkemarke Kirke.

- Jeg har jo været en del af arbejdsmiljøet ved ikke at gøre indsigelser hver eneste gang, der har været noget, som har været grænseoverskridende.

DR har været i kontakt med Bent og formand for Stokkemarke Sogns Menighedsråd, Birthe Johansen. De ønsker ikke at give interview, og Bent har ingen kommentarer.

Birthe Johansen siger i en skriftlig kommentar, at hun ikke ”kan genkende billedet af arbejdsmiljøet i Stokkemarke kirke” og tilføjer: ”Dog skal jeg beklage, hvis nogen føler, at de har lidt overlast.”

Indtil videre bor Laura Håkansson fortsat i præstegården i Stokkemarke med sin familie.

Men hun kommer ikke i kirken lige ved siden af, og det er en smertefuld sorg for hende.

- Det var godt at være præst for menigheden her, så det er helt forfærdeligt, at vi skulle skilles ad på den her måde.

Kunne du ikke have gjort mere for at få det til at fungere med det her medlem af menighedsrådet?

- Jeg synes simpelthen, at jeg har prøvet at gøre alle de ting, der var muligt, men det er ikke lykkedes.

- Og uanset hvor hård eller ikke hård man er, er der jo ikke nogen, der skal være i sådan et arbejdsmiljø. Det er jo også derfor, at jeg fortæller den her historie, fordi jeg håber på, at arbejdsmiljøet kan blive bedre.

En søndag i juli var DR med Laura Håkansson til gudstjeneste i Holeby Kirke på Lolland, hvor hun vikarierer.

Hun er glad for igen at kunne arbejde som præst og håber på at få en fast menighed at prædike for.

I Holeby Kirke læste hun dagens forudbestemte tekst op af Biblen foran de fremmødte på kirkebænkene. Helt tilfældigt handlede den om fjendekærlighed:

- Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente?

Sådan har vi gjort

Denne artikel bygger på samtaler med nuværende og tidligere medlemmer af Stokkemarke Menighedsråd og personer, der har eller har haft tilknytning til sognet. Derudover aktindsigt i Arbejdstilsynets dokumenter om psykisk arbejdsmiljø i Stokkemarke Kirke samt Laura Håkanssons samtidige noter, skriftlig dokumentation for Laura Håkanssons sygeforløb og mailkorrespondance mellem ”Bent” og Jan Bertelsen.

DRs undersøgelse af trivslen i folkekirken som arbejdsplads er baseret på to forskellige spørgeskemaer:

• Et skema til 2.098 præster og provster ansat af Kirkeministeriet. 47 procent af de adspurgte har gennemført besvarelsen.

• Et andet skema til 4.045 øvrigt ansatte i folkekirken. De største grupper her er organister, gravere, kordegne, kirketjenere, kirkesangere, kulturmedarbejdere og kirkegårdsledere – hovedsageligt ansat af menighedsrådene. 51 procent af de adspurgte har gennemført besvarelsen.

Undersøgelsen blev gennemført fra 17. juni til 4. juli 2022.

Credit


Udgivet 14. august 2022


Tekst: Laura Marie Sørensen

Foto: Sille Veilmark og Kim Dang Trong

Grafik: Charlotte Revsbech og Mathis Birkeholm Duus


Redaktion: Sandra Brovall, Nynne Hein Møller, Nadia Kronborg, og Laura Marie Sørensen



TIP OS
Hvis du har oplevet dårligt psykisk arbejdsmiljø i folkekirken, vil vi meget gerne høre fra dig.

Du kan i fortrolighed kontakte undersøgende journalist Laura Marie Sørensen på lmas@dr.dk eller krypteret på lauramariesorensen@protonmail.com