Ørnen Om Ørnen Billedgalleri Persongalleri Holdet bag Backstage Download Kommentarer
 
 
Artwork by Nanna Bentel


 

Ørnens soundtrack

Se musikvideo

Lige siden Ørnens titelsang Forgiveness første gang strømmede ud i stuerne ved seriens premiere sidste efterår, er det væltet ind med tusindvis af e-mails her til Ørnens hjemmeside. Seerne ville vide, hvem der stod bag den fantastiske musik - og siden har Misen og Jacob Groth, der står bag musikken, også selv fået rigtig mange rosende henvendelser fra seere, der ønskede at købe musikken fra serien.

Bønnerne fra de danske og udenlandske tv-seere er blevet hørt: Nu udsender DR og EMI nemlig et album med Jacob Groths filmmusik fra Ørnen. Cd’en udkommer den 10. oktober og indeholder selvfølgelig også Ørnens titelsang Forgiveness, sunget af Misen. På albummet finder man det kendte nummer i sin fulde længde, der har flere vers end de to, vi kender fra skærmen. I forbindelse med udgivelsen af Ørnens soundtrack, er der lavet en meget flot musikvideo til Forgiveness, som kan ses her på sitet. Videoen er lavet af Take-Away Film i samarbejde med de to bærende kræfter bag Ørnens visuelle koncept, filminstruktøren Niels Arden Oplev og filmfotografen Lars Vestergaard.

Udover den instrumentale musik og Forgiveness har Jacob Groth komponeret fem nye sange til tv-serien, som også er med på albummet. Sangene synges af Misen, der også denne gang har skrevet teksterne med udgangspunkt i Ørnens univers og historier fra græsk mytologi. Det store tema er det at rejse uden at kunne vende hjem. Hallgrim kommer ligesom Odysseus fra en ø, han ikke bare kan vende tilbage til, og ligesom den græske sagnhelt er han bedre til at klare de ydre strabadser, end at komme sine egne indre spøgelser til livs.

Jacob Groths billedskabende musik og Misens smukke stemme skaber tilsammen et sfærisk, nordisk og lidt storladent udtryk. Det er musik med højt til loftet, der forener folketone med store orkesterarrangementer og tager lytterne med på rejse i det mytiske univers, som både historien og musikken i Ørnen er inspireret af.

Læs mere om titelsangen Forgiveness og Ørnens filmmusik