50 år med '90-års fødselsdagen': Sådan har DR fejret nytår siden starten i 1925

DR’s nytår er fyldt med traditioner, og mange af dem har eksisteret i årtier. I år er det for eksempel 81 år siden, en kongelig første gang holdt nytårstale. Her kan du få historien bag nogle af traditionerne.

  • ’90-års fødselsdagen’ er efterhånden blevet en klassiker på DR1 nytårsaften. Første gang seerne kunne se Miss Sophie og butleren James var i 1971. Foto: DR Arkiv.
  • DR har transmitteret rådhusklokkerne ved midnat helt siden 1926. DR blev selv etableret 1. april 1925. Foto: Framegrab.
  • I flere år i 1980’erne var det Jørgen de Mylius og ’Eldorado’, der stod for underholdningen omkring årsskiftet. Foto: DR.
1 / 3

Om ganske kort tid siger vi farvel til 2021 - et år, som mange nok kommer til at huske længe og ikke nødvendigvis kun for det gode. DR's nytår er fyldt med traditioner og har været det i stort set hele DR's næsten 100 år lange historie. Her får du et historisk overblik over nogle af de allermest elskede nytårstraditioner i DR og historien bag dem.

Nytårstalerne

De fleste nytårsfester i Danmark starter klokken 18.00 med Dronningens nytårstale. Gaderne ligger øde, og først efter talen går festen i gang - i år nok i lidt mindre grad end ellers. Dronning Margrethe holdt sin første nytårstale den 31. december 1972 - efter sin fars død i januar, så i år er det gang nummer 50. Hun overtog den fine tradition fra Frederik den 9. og før ham Christian den 10., der indførte den radiotransmitterede nytårstale ved hoffets nytårstaffel den 1. januar 1940.

Det år hørte folket ikke selve kongen tale, men speakeren Carl Frederik Schiønning havde fået lov til at læse den korte tale, han holdt for de indbudte til nytårstaflet, i radioen. Den 1. januar 1941 - altså for 81 år siden i år - hørte den almindelige danske befolkning for første gang selve kongen holde nytårstale.

0:00

Hitler og Tyskland havde besat Danmark i april 1940, og nytårstalen må have haft enorm betydning for danskernes relation til Kongehuset i en svær periode under besættelsen. Radioen bragte Kongen tættere på befolkningen, der rykkede sammen mod den udefrakommende trussel.

I 1958, hvor Kong Frederik den 9. var regent, var det første gang, at Danmarks Radio sendte talen i fjernsynet, og det var også første gang, at talen blev holdt på Amalienborg nytårsaften og ikke den 1. januar ved hoffets nytårstaffel.

Selv om talen ved nytårstaflet havde været sendt i radioen gennem mange år, er det sandsynligt, at Kong Frederik ikke ønskede, at fjernsynsfolkene skulle forstyrre den private fest, hvor kun Hoffet, regeringen og landets øverste embedsfolk hvert år gennem århundreder er blevet inviteret. En anden mulighed er, at Danmarks Radio spurgte Kongen, om han ville holde talen nytårsaften, fordi det var første gang nogensinde, at DR sendte fjernsyn denne aften.

Det, at talen blev flyttet til den 31. december bevirkede, at kongen i 1958 holdt to nytårstaler: En den 1. januar 1958, og den tv-transmitterede den 31. december 1958. Denne tale er kun bevaret i radioversion, men her er tv-transmissionen af Kong Frederiks tale fra 1968, 10 år senere:

90-års fødselsdagen

Nytårsaften har i Danmark altid været fejret med et glimt i øjet i DR med diverse shows og koncerter, satire og quizzer. TV-spillet ’90-års fødselsdagen’ med Miss Sophie, der tvinger sin butler til at spille alle hendes afdøde venner, som hun vil skåle med, blev sendt for første gang nytårsaften i 1973.

Men faktisk havde den danmarkspremiere i et juleshow, der hed ’Jul på afveje’ den 23. december 1971 - altså for 50 år siden i år, hvor Erik Kjersgaard præsenterede det lille TV-spil. Kjersgaard var klædt i romersk dragt for at genoplive den romerske Saturnalia-fest, en fejring af vintersolhvervet med gaver og løjer.

’Dinner for One’, som ’90-års fødselsdagen’ også hedder, er en tysk produktion fra 1963 af en gammel engelsk sketch, og den er blevet så fast en bestanddel af danskernes nytårsaften, at især den ældre del af befolkningen i mange år ikke har kunnet undvære den.

Rådhusuret

Den allerførste gang, DR radiotransmitterede rådhusklokkerne i København for at fejre nytåret var i 1926, derefter spillede Radio-Orkestret nytårsfanfare og nationale kompositioner. Til sidst fortsatte Radio-Danseorkestret og Industri-Restaurantens Danseorkester, og klokken 2 sluttede det hele. Det blev begyndelsen til en lang nytårstradition med masser af underholdning.

Men der skulle gå rigtigt mange år, før danskerne ikke kun kunne høre, men også se nytårsløjerne og det københavnske rådhustårn. For selv om DR begyndte at udsende fjernsyn i 1951, gik der endnu syv år, før der blev sendt noget som helst i fjernsynet nytårsaften.

I 1958 havde en ny fjernsynssender i Jylland bevirket, at Danmarks Radio nu kunne dække 97 procent af den danske befolknings behov for at modtage TV. Og de heldige seere med et fjernsynsapparat fik både Jens Olsens splinternye verdensur fra 1955 og Rådhusuret fra 1902 at se.

I 1958 sendte man en lille dokumentar om det berømte verdensur nytårsaften samt klip fra underholdningsafdelingens nytårsudsendelser, og alle løjerne sluttede efter klokkerne i fjernsynet, mens radioen fortsatte til klokken to:

  • Nytårsaften 1958 på TV
  • Nytårsaften 1958 i radioen omkring midnat
1 / 2

Mange år senere var også rådhusuret hovedperson i et TV-avis-indslag. For gik det nu præcist nok til at få os rigtigt ind i det nye år? Den 30. december 1977 var nu afdøde Hans Bischoff oppe i rådhustårnet for at tjekke, om uret gik korrekt inden nytårsaften:

'Vær velkommen' siden 1928

I dag er vi vant til, at DR Pigekoret synger ’Vær velkommen Herrens år’ straks efter rådhusklokkerne. Den fine salme, som både findes i adventsversion og nytårsversion, har også været en fast bestanddel af DR’s nytårsudsendelser helt tilbage fra 1928, hvor den figurerer i programoversigten.

DR Pigekoret var med til at synge nytåret ind første gang den 31. december 1971, hvor koret sang nytårssalmen i 4-stemmig sats med mandlige elever fra Skt. Annæ Gymnasiums Kor. Men først ved årsskiftet 1987-1988 blev det en fast tradition, at DR Pigekoret sang nytåret ind alene. Før den tid var det for de meste 'de voksne' i Radiokoret, der havde fast plads ved midnat nytårsaften. Og det allerførste år med salmen var i 1928, hvor det var en sangkvartet, der fremførte den:

Nytårsaften 1928

Legendariske nytårsshows

I start-80’erne styrede Jørgen de Mylius storslåede nytårsshows med rutineret hånd og masser af festklædte gæster og medvirkende omkring midnat. Det var ligesom millenium-fejringen ved årsskiftet i 1999-2000 også stort anlagte produktioner i festlokaler ude i byen. Der var diskodans, glimmer og opløftet stemning igennem flere år. Den første nytårsfest med Mylius ved roret var ved årsskiftet 1979-1980. Det år hed udsendelsen ’Nytårs Disco’.

Her ønsker Jørgen de Mylius godt nytår til alle ved årsskiftet 1979/1980.

Artiklens skribent, Louise Broch, er researcher og arkivar i DR Arkiv.