75 livlige år med 'Giro 413': Der har både været mordtrusler mod værten og indsamling i waders

Den 13. oktober er det 75 år siden, at ’Lytternes ønskeprogram på grammofon’ – siden kendt som ’Giro 413’ – havde premiere. Programmet har både været elsket og hadet gennem årene - og samlet 29 millioner kroner ind til udsatte børn og unge.

  • Marguerite Viby kan stadig jævnligt høres i nummeret 'Jazzballet'. Det nummer gav hun også, da 'Giro 413's første 20 år blev fejret med et TV-show i 1966. (Foto: Dr arkiv)
  • Gustav Winckler er en af de kunstnere, der har været spillet i 'Giro 413' gennem stort set alle årene. (Foto: Dr arkiv)
  • Raquel Rastenni har været en af de faste solister på 'Giro 413' i mange år - og hun er det stadig. Her ses hun sammen med Otto Leisner, der døbte programmet 'Giro 413 i 1951. (Foto: Egon Engmann © Scanpix Denmark)
  • Karl Bjarnhof var den første Giro 413-vært i 1946.
  • Margaret Lindhardt har været vært for 'Giro 413' i sammenlagt 19 år, og hun pustede også lysene på kagen, da 'Giro 413' fyldte 60 år. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
1 / 5

Send en hilsen, ønsk et stykke musik og støt et godt formål. Det har kort sagt været opskriften på ét af de mest populære radioprogrammer i DR i nu snart 75 år.

For den 13. oktober kan ’Giro 413’ på P5 fejre et helt usædvanligt jubilæum, når udsendelsen har været i æteren i 75 år. De første fem år var det godt nok under navnet ’Lytternes ønskeprogram på grammofon’, indtil den daværende vært, Otto Leisner, i 1951 omdøbte programmet til ’Giro 413’ – opkaldt efter det gironummer, man kunne sende penge til.

Selv om mange af melodierne i programmet gennem de mange år har været lette, underholdende og kærlige, var det på en tragisk baggrund, at ønskeprogrammet opstod. Anden Verdenskrig var sluttet i 1945, men Europa var stadig fyldt med tusinder af flygtninge på flugt fra det sønderbombede Tyskland og Østeuropa.

I Danmark kunne efterdønningerne også mærkes, og hjælpeorganisationer som Røde Kors og Red Barnet var ganske opfindsomme for at få samlet tøj, mad og penge. Statsradiofoniens daværende direktør, Frederik Emil Jensen, indvilgede i, at radioen arrangerede foreløbigt fire ønskekoncerter, hvor Red Barnet fik de indkomne penge – mod at lytterne kunne sende en hilse og ønske en plade.

Tirsdag den 1. oktober 1946 klokken 20.00 sendte DR’s daværende, ene radiokanal en udsendelse, hvor man kom med en omhyggelig instruktion i, hvordan lytterne kunne sende ønsker.

Og søndag den 13. oktober 1946 klokken 13.00 kunne forfatteren og journalisten Karl Bjarnhof byde velkommen til det, der skulle vise sig at blive DR’s mest slidstærke underholdningsprogram i radioen.

- Jeg tror ikke, at der var nogen, der dengang havde forestillet sig, at man også i 2021 stadigvæk sendte ’lytterønsker på grammofon’, og der var heller ikke noget, der tydede på det i starten. Da blev man bare ved med at forlænge programmet nogle søndage, forklarer ’Giro 413’s vært i dag, Peter Sten. Han har været vært for programmet siden 2017, hvor han afløste Margaret Lindhardt.

Med sine sammenlagt 19 år som ’Giro 413’-vært er hun ’den længstsiddende’ på posten, og hun har også jævnligt været ude at holde foredrag om ’Giro 413’s stormomsuste historie, hvor mutter jævnligt har været ude med kost og spand, hvor den hvide måge af og til har været ude at flyve, og hvor ’Kære lille mormor’ også har fået sine hilsner – måske endda, mens hun sad i ’Mormors kolonihavehus’.

Arne Myggen (tv.) var en af værterne, der satte særligt fut i 'Giro 413', og som opfordrede folk til at fortælle, hvad de samlede ind i. Her er han sammen med DR-radioværten Claus Walther. (Foto: Dr arkiv)

Farverige værter satte skub i programmet

Blandt de talrige andre værter, der huskes for at have lavet ’Giro 413’, er for eksempel Arne Honoré, Mogens Landsvig, Hjalmar Havelund, Nete Schreiner, Nis Boesdal, Jimmy Stahr, Anders Bisgaard, Michael Juul Sørensen, Johannes Rasmussen, Lisa Linn, Richardt Henningsen, Erik Kaare, Mogens Kilde, Claus Walther, Florian Fastina, Stig Mervild, Ole Tøpholm og mange flere.

Her kan du høre et klip fra indledningen af det første bevarede program i DR’s arkiv. Klippet stammer fra 27. august 1957, og da var det Ejvind Lange, der var vært.

0:00

Nu skulle man jo ikke tro, at et forholdsvis uskyldigt radioprogram, fik lytterne til at fare så meget i harnisk, at der lige frem blev udstødt mordtrusler mod én af værterne. Men det var ikke desto mindre, hvad en anden vært – Knud Wissum – var udsat for i 1950’erne.

- Lytteren, der kom med dødstruslen, havde ønsket sig ’Romeo og Julie’, der var én af datidens populære numre, men værten spillede i stedet Tjajkovskijs ’Romeo og Julie’, og det faldt i meget dårlig jord, forklarer Peter Sten, der fortæller nogle af alle ’røverhistorierne’ i programmet ’Giro 413 i 75 år’ onsdag den 13. oktober klokken 10.03-12.00 på P5.

Her kan du høre Knud Wissum fortælle om, hvorfor han spillede Tjajkovskij i stedet for popnummeret:

0:00

Knud Wissum overlevede – og det samme gjorde programmet, men konstant i de 75 år har det måttet leve med at være både elsket og udskældt. Faktisk så upopulær, at en mand engang sendte en død, hvid måge til DR, fordi han var træt af sangen. Mågen ankom uheldigvis en fredag eftermiddag og blev placeret i et dueslag med post weekenden over, så den stank fælt, da radiomedarbejderne mødte i Radiohuset mandag morgen.

En overgang blev ’Giro 413’ også beskyldt for at gå pladeselskabernes ærinde, fordi de angiveligt sendte fiktive ønsker ind på nye numre, som ingen kendte. Det fik DR til at sætte notarius publicus til at udvælge, hvad der skulle spilles. Og en enkelt uge gik det helt galt for den daværende vært, Jørn Hjorting, da han i DR’s diskotek kom til at antænde ugens ønsker med sin pibe – og tilmed måtte have vikar på programmet, fordi han havde forbrændt sin hånd ved samme lejlighed.

Samlede ind i lidt af hvert

Én af de værter, der virkelig fik sat skub i ’Giro 413’ – og i indsamlingen af penge – var nu afdøde Arne Myggen, der var vært fra april 1975.

- Arne Myggen fandt på at spørge lytterne, hvad de havde samlet ind i. Han gav nærmest programmet sin storhedstid, og pengene blev indsamlet flittigt under familiefesterne, hvor både margretheskåle, strømpebukser, waders og sangskjulere pludselig blev taget i brug for at skaffe mønt til det gode formål. Arne Myggen havde en enorm betydning for programmet, og selv den dag i dag skriver folk stadig jævnligt i deres hilsner, hvad de har samlet ind i, forklarer Peter Sten.

Her er et klip med Arne Myggen, der præsenterer Giro 413 14. august 1977:

0:00

Peter Sten fortæller, at der i dag ikke er så mange som tidligere, der samler ind til ’Giro 413’ til fester i en tid, hvor færre mennesker har kontanter på sig. I stedet har programmet taget MobilePay i brug, men det er selvfølgelig knap så festligt som diverse kreative indsamlingsgenstande.

Gennem årene har programmet været med til at få folk til at samles – ikke bare når de fester, men også gennem ’Giro 413’-klubber eller ved at nogle laver egne indsamlinger. Nogle har en tradition med at mødes og spise middagsmad, når programmet bliver sendt søndag over middag. Andre har sat indsamlingen af penge i system.

Det gælder for eksempel Café Overfarten i Rødby, der har et syltetøjsglas stående på bardisken, hvor man samler ind til ’Giro 413’, og også Tingkroen på Amager, hvor ’Giro 413’ sendes direkte fra søndag den 10. oktober, samler flittigt ind til ’Giro 413’ og har ’lytteklub’ om søndagen på stedet.

Vært Peter Sten fra ’Giro 413’ uddeler her nogle af årets indkomne penge i 2018 til afdelingsleder Jakob Eiriksson samt glade børn fra Børne- og Familiehjemmet Bakkevej i Hornsyld. De kom på en tur til Langeland efterfølgende. (Foto: Anders Ekström.)

29 millioner kroner samlet ind gennem årene

Samarbejdet mellem DR og Red Barnet holdt i godt tre år – fra starten i 1946 til 1. januar 1950. Derefter søgte DR Justitsministeriet om at samle penge ind, så også andre organisationer og formål kunne få del i kronerne fra ønskekoncerterne – og sådan har det været lige siden.

De indsamlede ’Giro 413’-penge går til arrangementer og aktiviteter, som kommer socialt udsatte og dårligt stillede børn og unge i Danmark. Lægger man alle tallene sammen, har lytterne siden 1946 tømt lommer, portemonnæer og sparegrise for næsten 29 millioner kroner til det ædle formål. Foreninger og organisationer, der mener, at de er berettigede til pengene, kan hvert år søge om ’Giro 413’s hjælp i december og januar.

Da Peter Sten tidligere i år var ude at dele penge ud, gik ’Giro 413’-kronerne blandt andet til sommerture og -lejre for udsatte børn, til inkludering af udsatte børn og unge i lokalt sejlsportsfællesskab, til indkøb af 28 nodestativer til orkestret ’Golden Kids’og meget andet.

- De mellem 5.000 og 30.000 kroner, hvert projekt får, gør virkelig en forskel. Pengene falder på tørre steder og går til børn, hvis forældre måske ikke selv har råd til at holde ferie eller fødselsdag for dem. Det er dejligt, at ’Giro 413’ kan hjælpe på den måde og give børn og unge et fællesskab og helt særlige oplevelser, de nok ikke ville have fået ellers, siger Peter Sten.

Lyden af søndag

Mens nogen har fået glæde af kronerne, har andre også glædet sig ved at høre netop den plade, de godt kunne lide i ’Giro 413’. Der er blevet gået hånd i hånd, der er blevet råbt ”Hip hurra det’ min fødselsdag”, der har været fut i fejemøget, og der er gået op og ned ad avenuen.

Lyden af søndag, som nogen har kaldt ’Giro 413’, har nu eksistereret i 75 år. For DR’s daværende underholdningschef Niels-Jørgen Kaiser var bestemt ikke nogen stor fan af programmet, så han ændrede i 1965 udsendelsen til ’Familiesøndag’, hvor en familie skulle komme ind i studiet og vælge musikken.

Det blev en dundrende fiasko, og kort tid efter genopstod programmet i den velkendte form med hilsner, ønsker og penge til et godt formål. Sådan har det været lige siden, og også på søndag er der ’Giro 413’ mellem klokken 12.15 og 14.00 på P5.

Her kan du høre Otto Leisner fortælle om Giro 413 i 1951 i ’Programmet – løst og fast om udsendelserne’

0:00
Facebook
Twitter