Berlinmurens fald: Sådan dækkede DR de afgørende dage

Steffen Gram var udlandsredaktør I TV-Aktualitetsafdelingen, da Berlinmuren faldt den 9. november 1989. Det var nervepirrende, og DR måtte handle hurtigt for at dække begivenhederne.

Hvor var du den 9. november 1989, da Europa forandrede sig, og Øst- og Vesteuropa begyndte at nærme sig hinanden igen efter 40 års adskillelse? Dækningen af Murens fald blev skelsættende, fordi så mange korrespondenter var i aktion samtidigt. Og DR havde fået konkurrence fra TV 2, så for første gang måtte DR kæmpe for seerne og vise, at de kunne dække breaking news.

For mange europæere var Berlinmuren, der adskilte Østberlin fra Vestberlin og dermed fra hele den vestlige verden, ikke noget, man kunne ændre. Den blev bygget en august-nat i 1961 for at skærme det kommunistiske diktatur i DDR og forhindre, at østtyske borgere forlod DDR. I løbet af 1989 var demonstrationerne begyndt i DDR, østtyskere var begyndt at sive og derefter strømme ud af landet, gennem Tjekkoslovakiet og videre til Ungarn – der åbnede grænsen til Østrig som det første østland. Men det var alligevel de allerfærreste, der havde forestillet sig, at Berlinmuren en dag ville forsvinde.

Efter måneders omfattende demonstrationer, krav om reformer i DDR og større og større flygtningestrømme til Vesttyskland, nærmede den østtyske regering sig sammenbrud. Den østtyske leder Erich Honecker havde, uden hensyn til at DDR blev mere og mere ustabilt med flere og flere demonstrationer imod regimet, gennemtrumfet DDR’s 40-års jubilæum i oktober 1989 som en stor magtdemonstration; og det førte til, at han måtte gå af som regeringschef. Præsident Gorbatjov i Sovjetunionen bakkede ikke længere op om Honecker, der i sin politik ikke ville anerkende, at DDR og hele østblokken var ved at forandre sig.

Den 8. november rapporterer DR-journalist Connie Pedersen fra Berlin om kravet om frie valg i DDR.

Om aftenen den 9. november 1989 holder det reformvenlige politbureaumedlem Günter Schabowski pressekonference om nye muligheder for at rejse ud af DDR. Under denne pressekonference bliver han spurgt, hvornår de nye regler gælder fra, og da han tolker sine papirer og svarer: ’Fra nu’, går budskabet som en lynild af sted fra pressekonferencen. Østtyske borgere får nu lov til at krydse grænseovergangene gennem Berlinmuren med personbevis og en udfyldt blanket med adgang til Vestberlin i 30 dage.

Budskabet når også helt frem til TV-Avisen: Korrespondent Torben Kitaj har i løbet af dagen produceret et indslag fra DDR, hvor han har talt med almindelige østtyskere om, at partileder Egon Krenz har lovet østtyskerne friere valg. Alt er, som det plejer i øst: Grå bygninger og helt øde. Lenin står stadig på sin sokkel. Efter indslaget indløber et telegram til studievært Nina Hansen: Hun kigger i sine papirer og siger, at DDR har åbnet grænserne.

De næste dage bliver et sandt begejstringens kaos. Østberlinere i Trabant-biler, kaldet Trabier, invaderer Vestberlin, og unge vesttyskere begynder at ødelægge muren og råbe ’Die Mauer muss weg’. De østtyske grænsevagter ser passivt til.

DR i beredskab

Sammenbruddet i Østtyskland satte DR’s nyhedsredaktion i akutberedskab. Tyge Pedersen, der var DR’s korrespondent i den vesttyske hovedstad Bonn, var i Warszawa for at dække forbundskansler Helmut Kohls statsbesøg dér, og på grund af begivenhederne i Berlin, måtte DR straks sende flere reportere af sted.

I dag er Steffen Gram international korrespondent i DR. Dengang var han udlandsredaktør, og han beretter:

- Når sådan noget sker, kan man nærmest kun komme for sent. I 1989 var der intet internet, vi klarede os med telefonforbindelse. Det blev besluttet, at Jens Nauntofte skulle sendes til Vestberlin, mens Torben Kitaj allerede var i Østberlin. Nauntofte blev sendt afsted tidligt om morgenen den 10. november for at rapportere om, hvad der skete og om stemningen på begge sider af muren - sammen med Torben Kitaj. I den første tid efter meldingen om, at grænserne blev åbnet, var der stor usikkerhed. Ville DDR virkelig bryde sammen, eller ville folkemængderne pludselig blive gennet tilbage og på plads med militæraktioner - sådan som det var sket i foråret i Kina på Den Himmelske Fredsplads, hvor studenteroprøret brutalt blev standset? Vi turde ikke tro på, at det var sandt.

Jens Nauntofte (1938-2017) var skeptisk, inden han tog af sted. Nogle på redaktionen mente endda, det kunne være en and, beretter han i sine erindringer. Men skepsissen bliver ved Berlinmuren hurtigt omformet til eufori og overmod. Jens Nauntofte havde hyret en fotograf i Berlin til sine reportager, og under en af optagelserne, hvor han rapporterer til kameraet, udtaler han jublende, at ’Den kolde krig’ er slut, hvorpå fotografen efterfølgende svarer ham: ’Du er en meget modig mand’.

Jens Nauntofte iagttager tumulten ved muren, og da han rapporterer, bliver han så rørt, at han må stoppe midt i en sætning, fordi det er så stort - her den 10. november 1989:

Også Torben Kitaj er rørt, da han rapporterer fra muren. Han siger til kameraet, at det er et stort øjeblik for ham selv, for han var på ferie i Berlin, da muren blev opført i 1961.

Connie Pedersen var allerede Radioavisens udsendte i Berlin, og hun lavede den første reportage fra de kaotiske tilstande ved muren til middags-Radioavisen den 10. november 1989. Hør hendes gribende beretning om folks reaktioner her:

Den første tv-udsendelse, som DR udsender, var en ekstraudsendelse klokken 15.00 den 10. november. Virkemidlerne i 1989 var meget anderledes end i dag. Det var svært at sende live, og ofte var korrespondenterne på skærmen via telefon med et stillbillede på skærmen. I ekstraudsendelsen er der ingen direkte billeder fra samme dag, men filmede reportager kørte ud over Europa. Der er telefoninterview med Tyge Pedersen i Warszawa, Jan Jakob Floryan i Moskva og Frank Esmann i Washington. DR har kontakt til hele verden - men uden direkte billeder. Connie Pedersen havde lavet en telefonreportage fra aftenens begivenheder til udsendelsen med billeder fra internationale billedbureauer, og Jens Nauntofte havde produceret en reportage om Berlinmurens historie.

Steffen Gram fortæller:

- Live-nyheder på tv var ikke almindelige. Det var teknisk svært, og de var ekstremt dyre. Vi brugte i stedet TV-Aktuelt-udsendelser til at samle op på begivenheder ude i verden. Men DR var i forandring, efter at TV 2 i 1988 var blevet konkurrent, og DR blev af TV 2 betragtet som lidt langsom i optrækket. Det var et sats at lade hele to reportere være i Berlin for at rapportere om stemningen på begge sider af muren, for vi vidste jo ikke, hvad der ville ske. Vores dækning kom til at bestå af tre etaper: Først var der øjebliksbillederne, den vilde eufori og følelserne, som DR’s reportere blev bedt om at dække. Så kom den næste tid, hvor det handlede mere om det politiske: Hvad ville sammenbruddet betyde for Europa i både øst og vest? Derefter kom det store politiske monster: Hvad ville et nyt stort og samlet Tyskland sige?

Det genforenede Tyskland var allerede en realitet den 2. oktober 1990 efter en enorm kraftpræstation fra Vesttyskland, der bød deres østtyske landsmænd velkommen tilbage. Den vesttyske rige storebror overtog den østtyske lillebrors fallitbo, som DR’s speaker sagde under den direkte transmission fra genforeningsfesten i 1990.

Nu - 30 år efter Murens fald - er Tyskland genforenet, men mentaliteten er stadig forskellig i øst og vest, og mange tidligere østtyskere føler ikke, at de fik de muligheder, de havde håbet på, da Tyskland igen blev en nation. Men de dramatiske begivenheder i Berlin den 9. november 1989 blev startskuddet til det forenede Europa, vi kender i dag, hvor 30-året for Murens fald fejres.

I anledning af 30-året for Murens fald har dr.dk/skole også et stort tema om Berlinmuren, ligesom du kan prøve deres dilemmaspil, hvor de spørger: 'Ville du flygte fra DDR?' Du finder det lige her