BILLEDER: DR tog en ordentlig svingom med lytterne

DR holder 'Musiksommer', og i den anledning fisker vi gamle DR-musikfotos op fra arkiverne. Ud fra billederne har vi gravet historien frem - i dette tilfælde om ’Ældre Dansemusik’ med bal i studiet.

  • Fotografiet her er fra 1953. Billedet viser DR Underholdningsorkestret i Studie 2, dirigeret af Teddy Petersen. Læg mærke til de ældre mennesker, der danser folkedans. Billedet er taget under optagelserne til serien ’Ældre Dansemusik’, som blev udsendt i radioen igennem syv årtier helt op til 1980’erne. Foto: DR Arkiv.
    1 / 4
  • I studiet danser man lystigt både sekstur, mazurka, polka og hopsa og indimellem en vals af Johan Strauss. Udsendelsesrækken ’Ældre Dansemusik’ kunne allerede høres første gang i radioen den 7. august 1926 med Radio-Orkestret. Dengang var det ikke muligt at have dansende i studiet i Købmagergade i København. Men efter Besættelsen, hvor Radiohuset på Frederiksberg endelig kom helt i brug, blev der plads til meget mere. Foto: DR Arkiv.
    2 / 4
  • Hvornår der første gang kom dansende i studiet vides ikke, men i 1949 var der også gang i den populære dans. ’Ældre Dansemusik’ flyttede i sæsonen 1949/1950 også til andre byer i Danmark, så provinsbeboerne også kunne komme til bal. Programmet fortsatte under samme navn frem til slutningen af 1964, hvorefter en ny serie ved navn ’Det var dengang’ tog over. Men den ’Ældre Dansemusik’ vendte tilbage til radioen i 1972, hvorefter serien fortsatte helt frem til 1983. Kapelmesteren Teddy Petersen var med hele vejen. Foto: DR Arkiv.
    3 / 4
  • Teddy Petersen havde en lang musikalsk karriere i både USA og på forskellige danserestauranter i København, blandt andre Wivex, inden han blev ansat i Statsradiofonien. Allerede fra 1927 optrådte han i radioen som dirigent for Paladshotellets Orkester. Men fra 1944 begyndte han at dirigere det orkester, der i starten hed Radio-Ensemblet. 1. april 1949 skiftede ensemblet navn til Underholdningsorkestret. Teddy Petersen fortsatte i DR helt frem til sin afskedskoncert den 23. november 1985, hvor han dirigerede Radiounderholdningsorkestret - 93 år gammel. Foto: DR Arkiv.
    4 / 4
Facebook
Twitter