(© Else Tholstrup)

BILLEDER: Helle Virkner er fortsat i fjernsynet hver fredag

Hun er nok allermest kendt for sine roller som Elizabeth Friis i DR's 'Matador' og som fru Olsen i 'Huset på Christianshavn'. Tirsdag ville den tidligere statsministerfrue være fyldt 95.

  • Der går ikke en uge, hvor Helle Virkner ikke er på skærmen fortsat. Hver fredag kan alle få en dosis 'Huset på Christianshavn' på DR2. I serien, som DR sendte i 84 afsnit fra 1970 til 1977, spillede hun fru (Ellen) Olsen - gift med flyttemand Olsen (Poul Reichhardt). Den 15. september 2020 var det 95 år siden, Helle Virkner blev født. Hun døde i en alder af 83 år i 2009. (© Framegrab)
    1 / 13
  • Helle Virkner havde mange filmroller og lidt færre på TV - til gengæld var de store, dem hun havde. Mange husker hende fra 'Matador', hvor hun spiller Maudes søster, Elisabeth Friis - den ugifte skyggetante. (© Else Tholstrup)
    2 / 13
  • Et kig i DR's gamle programoversigter viser, at Helle Virkner første gang var i radioen i november 1945, hvor hun deltog i det populære weekendprogram 'Weekend-Hytten' med Otto Leisner. På TV var Helle Virkner på skærmen første gang i november 1952, hvor programmet hed 'Et kvarter i hyggehjørnet'. Her underholdt Helle Virkner sammen med Inger Christrup (til venstre). Allerede som helt ung kom Helle Virkner ind som statist på Folketeatret og Det Ny Teater i København, og hun blev uddannet skuespiller på Det Kongelige Teaters Elevskole fra 1944 til 1946. (Foto: Dr arkiv)
    3 / 13
  • Selv om Helle Virkner havde været på skærmen i 1950'erne, var hendes første større TV-rolle i november 1960, da hun spillede med i Sam Besekows opsætning af 'Herr Korczak og børnene' i TV-Teatret. Her ses hun sammen med Bertel Lauring, en schæfterhund og en ung Claus Ryskjær. Foto: DR Arkiv.
    4 / 13
  • I 1962 spillede Helle Virkner sammen med Erik Mørk og Holger Juul Hansen i Torben Anton Svendsens opsætning af 'Det evige spørgsmål'. Mens 70'erne og 80'erne var årtier, hvor Helle Virkner jævnligt kunne ses på TV, var hun det forholdsvis lidt i 1960'erne, hvor det i stedet blev til en lang række spillefilm. (© DR arkiv)
    5 / 13
  • Helle Virkner var gift med Jens Otto Krag fra 1959 til 1973, og fra 1962-1968 og igen fra 1971-1972 var hun derfor også landets førstedame - samtidig med, at hun holdt fast i skuespillerkarrieren. Her er Helle Virkner fra DR's billedarkiv i en mere repræsentativ rolle under den russiske præsident Nikita Khrustjovs besøg i Danmark i 1964. Noget af det mere bemærkelsesværdige ved det besøg var, at en del af det foregik i statsministerparrets hjem på Egernvej på Frederiksberg. (Foto: Dr arkiv)
    6 / 13
  • Her er et andet billede af Helle Virkner og Jens Otto Krag fra den tid - nemlig fra DR's sminkerum i 1960'erne. (Foto: Dr arkiv)
    7 / 13
  • Helle Virkner gik senere også selv ind i politik. Hun sad i byrådet for Socialdemokratiet på Frederiksberg fra 1974 til 1982, hvilket med andre ord vil sige, at hun også klarede byrådsarbejde, mens de mange afsnit af 'Huset på Christianshavn' og 'Matador' blev indspillet. (Foto: Dr arkiv)
    8 / 13
  • Helle Virkner var med i samtlige 24 afsnit af 'Matador' i rollen som Elisabeth Friis. Serien, som Lise Nørgaard var hovedforfatter til, blev oprindeligt sendt fra november 1978 til januar 1982. (Foto: Rolf Konow)
    9 / 13
  • Lige efter 'Matador' var det lidt mindre roller, Helle Virkner havde på TV. I februar 1983 kunne seerne blandt andet se hende spille Senora i tv-filmen 'Andorra'. Her spillede hun sammen med en anden kending fra 'Matador' - nemlig Niels Martin Carlsen, der spillede Daniel i 'Matador'. Niels Martin Carlsen døde tidligere i år. (© DR arkiv)
    10 / 13
  • I Ole Roos' TV-film 'I Johannes verden' i april 1983 spillede Helle Virkner sammen med Otto Brandenburg. Peter Belli og Mette Munk Plum var nogle af de øvrige medvirkende. Fra 1982.1993 var Helle Virkner teaterdirektør på det nu hedengangne ABC Teatret på Frederiksberg - ved siden af skuespilleriopgaverne.
    11 / 13
  • I 1995 dukkede Helle Virkner op i DR's børneprogrammer - nemlig i serien 'Jeg ville ønske for dig' - blandt andet sammen med Paprika Steen. Serien var en familiekrimi af Bo hr. Hansen, og du kan finde den på dr.dk/bonanza, hvor du også kan se andre af Helle Virkners præstationer gennem årene. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
    12 / 13
  • På DRTV kan du også se Helle Virkner i den restaurerede udgave af 'Matador', som ligger tilgængelig lige nu. Her er hun sammen med Elin Reimer i afsnittet 'Lauras store dag'. Helle Virkner ligger begravet på Ordrup Kirkegård. (Foto: Else Tholstrup)
    13 / 13
Facebook
Twitter