(Foto: (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 2))

Bischoff i billeder: Den alsidige og pædagogiske DR-vært er død

Hans V. Bischoff døde fredag, 88 år gammel. Gennem sin 27 år lange DR-karriere var han både valgvært, TV-Avisen-vært, quizvært, morgennisse og god til at forklare tal.

  • Det var en af de mere alsidige DR-værter, der fredag eftermiddag døde på Rigshospitalet, 88 år gammel. For Hans V. Bischoff prøvede lidt af hvert i de 27 år, han var i DR - fra 1975 til 2002. Mange vil formentlig huske ham som vært på TV-Avisen. (© TVarc)
    1 / 10
  • Hans V. Bischoff blev kendt for sin joviale og pædagogiske facon, hvor han kunne forklare ikke mindst det økonomiske stof, så det var til at forstå. Hans V. Bischoff blev uddannet journalist på Berlingske Aftenavis og B.T. i 1955, og han havde allerede modtaget en Cavlingpris (i 1967), da han startede i DR. Han fik det på Dagbladet Information , fordi han påviste, der var fejl og mangler ved indsamlingen af materiale til beregning af det såkaldte pristal, og for sine pædagogiske forklaringer af det økonomiske stof generelt. (© TVarc)
    2 / 10
  • Hans V. Bischoff er allerede afbilledet i DR's arkiv i 1960'erne, hvor dette foto er fra. Her deltager han i en diskussion om finans/økonomi og de to andre er cand.polit. Helge Andersen og journalist Kurt Mathiesen.
    3 / 10
  • Da Hans V. Bischoff starter på TV-Avisen i 1975, holder TV-Avisen stadig til i Radiohuset på Frederiksberg, som nyhedsudsendelsen havde gjort siden starten i 1965. Flytningen skete først i starten af 1980'erne, og her ses Hans V. Bischoff sammen med daværende teknisk direktør Peter Hansen. (Foto: Lene Vogelius)
    4 / 10
  • Hans V. Bischoff var allerede alsidig i de tidlige år i DR. Udover at være økonomisk journalist og TV-Avisen-vært, var han også valgvært ved folketingsvalg ad flere omgange. Han stillede også op og læste historier for børn i 'Noget for dig'. (Foto: Flemming Ravn)
    5 / 10
  • Forholdene på TV-Avisen var unægtelig anderledes dengang i 1980'erne – her er et billede fra en tid, hvor både Lasse Jensen, Peter Olesen, Hans V. Bischoff, Werner Hessenschmidt, Jette Sachs Bostrup og Herdis Mortensen for eksempel arbejdede på redaktionen . og hvor der fejres fødselsdag. Hans V. Bischoff blev også anerkendt af DR for sit sprogbrug, for i 1991 blev han modtager af DR's Sprogpris. I en årrække var Hans V. Bischoff også formand for Publicistklubben. (Foto: Bent Paulsen)
    6 / 10
  • I over 20 år var 'Morgennisserne', der samlede ind til Dansk Radiohjælpefond noget helt særligt for DR-lytterne i december. I midten af halvfemserne prøvede Hans V. Bischoff også kræfter med den rolle. Hans medvært var daværende P3-vært Mik Aidt. (Foto: Bent Paulsen)
    7 / 10
  • Hvis nogen rent faktisk spørger, hvornår det var, Hans V. Bischoff var vært på 'Hvornår var det nu, det var?- udsendelserne, var det fra 1998-2000. Han overtog quizzen efter Hans-Georg Møller, der senere kom tilbage til tjansen også. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Bjarne Bergius Hermansen)
    8 / 10
  • Da DR for nærmest præcis 10 år siden markerede, at DR havde sendt TV i 60 år var Ane Cortzen og Nikolaj Sonne værter for en særlig tv-transmitteret middag, hvor værter fra før og nu roste og revsede fødselaren. En af dem var Hans V. Bischoff forrest til venstre. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
    9 / 10
  • Hans V. Bischoff gik på pension fra DR i 2002, men han kom fortsat i DR Byen, for eksempel ses han her sammen med Lasse Jensen ved TV-Avisens 50 års jubilæum i 2015. Ligesom DR Byen holdt Hans V. Bischoff til på Amager - nemlig i Dragør, hvor han boede i årtier. På dr.dk/bonanza kan du se og høre flere tidligere indslag og se programmer med den nu afdøde vært og journalist. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
    10 / 10
Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk