Dødsfald stoppede ’Familien Hansen’ brat efter 900 afsnit

I denne måned er det 70 år siden, at én af DR’s længstvarende lystspil ’Familien Hansen’ sluttede efter at have været sendt i 20 år. Hørespil var ualmindeligt populære i radioens første år.

  • 'Familien Hansen' er samlet og var et fast holdepunkt i radioen gennem 20 år - fra 1929 til 1949. Aage Schmidt spillede Aage Hansen og Ellen Rovsing spillede Aage Hansens kone Gerda gennem årene. I 1935 fik de tvillinger, men her skiftede skuespillerne gennem årene. Foto: DR Arkiv
  • Ellen Rovsing og Aage Schmidt i aktion med indspilningerne af 'Familien Hansen'. Serien sluttede brat i september 1949, fordi Aage Schmidt døde. Foto: DR Arkiv
  • Radio-Trioen leverede det musikalske underlæg lige fra starten i 1925, når DR's hørespil havde behov for det. Foto: DR Arkiv
  • I 1967 vendte Danmarks Radio tilbage med en ny familie i ’Karlsens Kvarter’, og denne serie blev sendt med mellemrum helt frem til 1984. Foto: DR Arkiv
  • De centrale navne i 'Karlsens Kvarter' var Lise Ringheim og Henning Moritzen, der for øvrigt også dannede par privat. Foto: DR Arkiv
1 / 5

Allerede fra Statsradiofoniens begyndelse i 1925 tilbød man lytterne skuespil-aftener, der blev sendt direkte. Indholdet var skuespil af store dramatikere som Heiberg og Holberg, og når teaterstykket havde brug for musikalsk underlægning, var det Radio-Trioen, som trådte til.

Her er et eksempel på en skuespilaften den 1. juli 1925:

Men kammersanger og DR's første driftsleder Emil Holm gennemskuede hurtigt, at det ikke nyttede bare at opføre de store teaterstykker i deres gamle form. For man kunne ikke se skuespillerne, og derfor var man nødt til at skære stykket til, så lytterne forstod handlingen.

Hørespillet var en helt ny genre, som krævede nye virkemidler, og det kunne betale sig at bestille værker, hvor manuskriptforfatteren tog hensyn til, at man kun havde mulighed for at lytte til dramaet.

Derfor havde Statsradiofonien allerede i 1928 udskrevet den første hørespilkonkurrence, som blev vundet af Viggo F. Møller med hørespillet ’Det tredje glas’. Det blev det første nyskrevne hørespil til radioen, og det blev udsendt 30. marts 1928:

Men selv om ’Familien Hansen’ kom til i 1929 og blev en succes, var det først i 1931, hvor Statsradiofonien igen udskrev konkurrence, at forfatterne for alvor fik øje på hørespillet. Emil Holm holdt et foredrag om genren for danske forfattere den 24. oktober 1930 i forbindelse udskrivelsen af konkurrencen, hvor han påpegede hørespillets fortræffeligheder for den nysgerrige forsamling. Han sagde blandt andet:

- Hvad det i Hovedsagen gælder om, er, at Handlingen og Ordene griber eller morer Tilhørerne, at Hovedhandlingen ikke opholdes ved filosofiske Udredninger eller for mange Sidespring, der forvirrer Tilhørerne, men skrider konsekvent fremad, eller virker direkte spændende og helst saaledes, at en Stigning mod Slutningen kan forventes. Tidens Tempo! Da Radiofonien giver Afkald paa alle Scenens øvrige Hjælpemidler, maa al Vægt lægges paa Ørets Modtagelighed for de hørbare Indtryk. Saa ejer Radiofonien til Gengæld en overordentlig stor og værdifuld Egenskab, idet den stærkere end Teatret formaar at sætte Tilhørernes Fantasi i Svingning og sætte dem i Spænding.

Statsradiofonien modtog ikke mindre end 1396 manuskripter i konkurrencen. Interessen for den nye genre var vakt.

Familien Hansen fristede

I 1929 blev journalist og dramatiker Jens Locher opfordret til at skrive et lille lystspil til radioen, og det var fra starten ikke tænkt som en serie. Men beskrivelsen af hverdagslivet i en helt almindelig dansk familie, tiltrak så mange lyttere, at Locher måtte udvide sit lystspil til en serie, og på grund af dens popularitet fortsatte serien i hele 20 år efter sin start med over 900 episoder, der varede et kvarter hver.

Den 2. april 1929 sendtes første udsendelse om ’Familien Hansen’, og skuespillerne var de samme igennem alle årene: Aage Schmidt som Aage Hansen (dog ikke de to første episoder, hvor rolleindehaveren var en anden skuespiller, Henry Schmidt) og Ellen Rovsing som Aage Hansens kone Gerda. Disse to roller var de bærende gennem alle årene, men den 22. december 1935 fik parret tvillingerne, en dreng og en pige, som ikke var nævnt ved eget navn i programoversigterne. Muligvis har det været skiftende børn, der bestred rollerne, i hvert fald havde den senere revyforfatter Jørgen Ulrich Ravnbøl drengerollen i en periode.

Se et klip med Aage Schmidt og Ellen Rovsing, der planlægger næste udsendelse sammen med Jens Locher her:

I 1944 udgav Jens Locher en samling af episoderne i bogform. I forordet skriver forfatter og kritiker Axel Garde, at 65,8 procent af befolkningen, ifølge Gallup, hører ’Familien Hansen’ hver søndag.

Han går så vidt som at sammenligne Lochers hverdagsdrama med Holbergs komedier, for begge skildrer tidstypiske scenarier. Han konstaterer at: ’… som man i Holbergs Komedier kan læse sig til Datidens København og Sjælland, vil senere Slægter i Lochers virkelig omfattende Hørespil-Serie engang kunne genfinde vore Dages Gennemsnitsdansker, saadan som han i al Skikkelighed lever fra Dag til Dag med sine Vaner og Uvaner, sit gode Humør og sine Særheder’.

Desværre er kun meget få radioudsendelser af den legendariske serie bevaret, men mange af manuskripterne findes stadig.

Du kan høre det tidligste klip, der findes her. Det er optaget på lakplade af en privatperson i 1934, og lydkvaliteten er ikke helt i top, men scenen er en helt almindelig hverdagshistorie: Konen er træt af, at manden kommer så sent fra arbejde. Det er lykkedes ham at få en enkelt teaterbillet fra en ven, og konen er ærgerlig over, at han ikke har kunnet skaffe en til hende også.

Selv om mange elskede Familien Hansen, var det dog ikke alle, der var lige begejstrede. I ’En verden i lyd og billeder’ af Leif Ahm, er der gengivet to lytterbreve fra 1930’erne.

Den ene lytter skriver blandt andet:

- Det er mig ganske uforstaaeligt, at der findes Lyttere, der ikke kan lide Familien Hansen. Lad os endelig vedblive med de Hansenske Familieoplevelser – Locher maa ikke faa søvnløse Nætter af de mange Angreb.

En anden lytter skrev:

- Nu kan det vist ikke blive værre. Maa vi saa blive fri for mere af det udvandede Pjat.

Man kan vel betegne ’Familien Hansen’ som Danmarks første sæbeopera dog uden at være reklamefinansieret; en stil, hvor man kan blive ved med at spinde historier over rammen, som man kender det fra amerikanske serier, som for eksempel ’Glamour’.

Det at serien opstod i en tid uden fjernsyn og var et underholdende program hver søndag aften i bedste sendetid med karakterer, som lytterne kunne identificere sig med, har ganske givet tiltrukket mange lyttere - også de mindre begejstrede.

Serien opstod desuden i en tid, hvor stumfilm stadig var normen. Hvis ikke man havde mulighed for at komme i teatret, havde man kun to muligheder for at opleve fiktion: Enten kunne man se en stumfilm i biografen eller et hørespil i radioen.

Lyd og billede var helt adskilte i de første år, hvilket også pointeres i den indledende tekst til et indslag i en ugerevy fra 1937:

- I Radioen hører De, men ser ikke Gerda og Aage i Familien Hansen - nu ser De dem, men hører dem ikke:

Hvad der skete efter ’Familien Hansen’?

Da Aage Schmidt døde i 1949, blev serien taget af programmet. Man kunne måske have fortsat med en anden skuespiller, men det er også muligt, at Statsradiofonien så dødsfaldet som en kærkommen lejlighed til at skabe fornyelse i programudbuddet.

Serien havde ikke forandret sig, men det havde tiden, og fjernsynet var lige om hjørnet. Da den reklamefinansierede Radio Mercur, der sendte fra et skib i Øresund fra midten af 1958, forsøgte at genoplive ’Familien Hansen’ med nye skuespillere, blev det et flop. Lytterne var ikke længere interesserede i Familien Hansens hverdagsproblemer.

Men i 1967 vendte Danmarks Radio tilbage med en ny familie i ’Karlsens Kvarter’, og denne serie blev sendt med mellemrum helt frem til 1984.

Serien tog hensyn til, at det danske samfund var i omvæltning: Lytterne ville have hørespil, der kommenterede hverdagslivet, ikke kun afbildede det. Skuespillerne var Henning Moritzen og Lise Ringheim, og der blev ansat hele fire manuskriptmanuskriptforfattere, så opgaven blev mindre uoverkommelig, nemlig Lise Nørgaard, Paul Hammerich, Leif Panduro og Bjarne Henning-Jensen. Astrid Henning-Jensen blev ansat som instruktør.

Hør et klip fra 1972 med programmedarbejder Jørgen Ifversen, der fortæller om starten på ’Karlsens Kvarter’ og Paul Hammerich om, hvorfor serien blev en succes:

Hammerich konstaterede:

- ’Familien Hansen’ var folkekomedie, mens ’Karlsens Kvarter’ var folkekomedie med samfundssatire.

Fælles for begge serier var, at de var relevante for deres tid. Den ene for mellemkrigstiden og besættelsestiden, og den anden for tiden efter studenteroprøret.