DR har altid bevæget sig: Kaptajn Jespersen forsøgte tidligt at få danskerne til at røre sig

Mange har nok hørt om Kaptajn Jespersen. Han opfordrede de arbejdende mænd til at komme ud af fjerene og gøre morgengymnastik for at komme af med de tiltagende maver. Men talrige andre idrætsfolk har også haft deres gang i DR gennem tiden.

  • Kaptajn Jesper Peter Jespersen begyndte sin morgengymnastik i 1927. Her ses han i studiet i sit jakkesæt og med rank ryg i gang med dagens instruktioner. (Foto: Dr arkiv)
  • Else Thomsen blev i 1932 ansat i Statsradiofonien som gymnastiklærer i skoleradioudsendelserne, som lå om formiddagen, når skolebørnene var i skole. Hun havde børn med i studiet, som lavede øvelserne, mens hun selv stod i sit hverdagstøj ved mikrofonen. (Foto: Dr arkiv)
  • Her ses de bøger, der blev udgivet som en forlængelse af gymnastikundervisningen i radioen. Det kunne være et problem for lytterne at finde ud af øvelserne, når man ikke kunne se læreren. Bøger og magasiner var et vigtigt supplement til mange radioudsendelser igennem tiden. (Foto: Dr arkiv)
  • Helle Gotved sørgede i mere end 25 år for at P1-lytterne kunne ’Ha’ det bedre’, når hun med rolig stemme ledte dem gennem 10 minutters morgengymnastik. På tv blev det i 1993 til et samarbejde med skuespillerinden Anne-Marie Helger, hvor den 80-årige Helle Gotved lærte fra sig. (Foto: Heidi Maxmiling)
  • Mille Gori alias Motor Mille er en elsket børnevært på DR Ramasjang. Derudover er hun også professionel danser, og hun dansede med børnene i serien ’Op og Hop’, hvor DR Ramasjang inviterede børnene til at danse foran skærmen. (© DR)
  • I 2014 og 2015 sendte DR3 udsendelsesserien ’Morgengymnastikken’, som henvendte sig til unge, der gerne ville træne inden for alle mulige sportsgrene. Hvert program var dedikeret en bestemt genre, for eksempel akroyoga, dancehall, latindans, kampsport og graviditetstræning. På billedet er det Peter Hunter og Julie Hendel, der underviser seerne i en omgang tømmermændstræning. (© Framegrab)
  • Rikke Hørlykke står for DR's nye 'Morgentræning' i 2021. Det kan ses på DRTV samt på DR1 hver morgen klokken 6.45 og 9.20. (Foto: Morten Darving Schlüter)
  • Kaptajn Jespersen var så længe i DR - fra 1920'erne til 1950'erne, at vi godt kan tage ham en gang mere. Her er han i gang med gymnastik mod sløvhed. (Foto: Walther Månsson © Scanpix)
1 / 8

I 2021 har DR et stort bevægelses-tema med både udsendelser og aktiviteter i det virkelige liv. Lige nu kan du på DR1 og DRTV følge med i den tidligere håndholdspiller Rikke Hørlykkes morgentræning sammen med en kendt gæst, der trænger til lidt motion.

Alle kan være med, og præcis i denne coronatid, hvor mange er tvunget til at arbejde hjemme, er det godt at få lidt inspiration til at få rørt sig lidt.

DR har altid været med til at opfordre befolkningen til at tage ansvar for kroppens sundhed.

Da Statsradiofonien blev skabt i 1925, havde man fra starten et stort fokus på at oplyse lytterne. Radiomediet egnede sig perfekt til foredrag om alle mulige aspekter af samfundet. Også befolkningens livsstil blev der tænkt på, og derfor var det naturligt at invitere datidens gymnastikinspektører ind i det lille studie i Købmagergade i København for at fortælle lytterne om sundhed og gymnastik.

Kaptajn Jesper Peter Jespersen, der i 1927 skulle blive kendt for sin radio-morgengymnastik, holdt allerede den 11. juni 1926 et radioforedrag om ’Hudens hygiejne og det daglige Bad’. Men også andre idrætskyndige blev inviteret i studiet. Kaptajn Hans Peter Langkilde, der var uddannet gymnastiklærer og fra 1919 gymnastikinspektør, holdt for eksempel også et radioforedrag den 12. juli 1926 om ’Samfundet og Idrætten’.

Det var helt sikkert ikke meningen, at lytterne skulle ud på gulvet for at lave gymnastik ved disse foredrag. De skulle nærmere hjælpe befolkningen til at blive bevidste om at have en sund livsstil.

Lytterne bliver aktiveret

Men det ændrede sig, da kaptajn Jespersen blev indbudt til at lave morgengymnastik i radioen. Det var egentlig slet ikke Statsradiofonien, der fik idéen, men derimod Berlingske Tidende. I 1920’erne var det nemlig de danske dagblade, der stod for at producere radionyheder, så Berlingske Tidendes journalister havde deres faste gang i radiostudiet. Avisen fik idéen, fordi kaptajn Jespersen skrev artikler om gymnastik og personlig hygiejne.

Kaptajn Jespersen var - ligesom H. P. Langkilde - læreruddannet med et ekstra år på statens gymnastikkursus. Han startede sit eget gymnastikinstitut i 1922 og holdt årlige sundhedsstævner på Hindsgavl Slot. Han var inspireret af sin gode ven og læremester J. P. Müller, der i 1904 havde skrevet en bog om det moderne menneske, der havde brug for lys, luft, bevægelse og renlighed. Kaptajn Jespersen selv var meget optaget af, at gymnastikøvelserne kun var en del af det, der skulle til for at vedligeholde et sundt liv.

Mandag den 5. september 1927 gjaldede kaptajn Jespersens stemme for første gang ud i æteren i 10 minutter og herefter hver morgen mandag til fredag. Det var noget aldeles nyt at udsende programmer om morgenen, og ud over skoleudsendelser, som nogle gange blev sendt om formiddagen, så børnene i skolen kunne følge med, var morgenfladen tom. Alene af den grund må en del lyttere have åbnet radioen for at høre Kaptajn Jespersens ordrer.

Her ses programmet fra den første udsendelse, hvor morgengymnastikken sendes kokken 7.30, hvorefter næste program sendes klokken 19.00:

Den 2. september 1929 overgik morgengymnastikkens drift til Statsradiofonien. Kaptajn Jespersens ansættelse blev derfor også overflyttet, og han virkede i Statsradiofonien helt frem til 1952, da han som 69-årig gik på pension.

Allerede i 1928 udgav Kaptajn Jespersen en lille pjece – ’Vejledning i Personlig Hygiejne og Radio-Morgengymnastik’, der skulle hjælpe lytterne med at forstå øvelserne i radioen. Kaptajn Jespersen skrev blandt andet i forordet:

- Den daglige Instruktion i RadioMorgengymnastikken former sig, som det er Lytterne bekendt, ordentligvis på den Maade, at der nu og da under Vejledningen i Øvelsens Udførelse indflettes oplysende Bemærkninger om Hygiejnisk Levevis i det hele taget, for hos Lytterne at skabe forøget Forstaaelse af og Interesse for moderne Legemskultur, idet man bør forstaa, at de gymnastiske Øvelser kun er at betragte som en Del af den daglige personlige Hygiejne.

Bogen var så populær, at den i 1932 blev udgivet i 3. oplag og i 1940 i 4. oplag. Mange har muligvis set optagelser af Kaptajn Jespersen, der iført jakkesæt vejleder lytterne i øvelserne foran mikrofonen. Her er han i 1932:

Det virker umiddelbart, som om han ikke selv havde tænkt sig selv at efterleve sine ordrer, for hvem kan gøre gymnastik i jakkesæt? Men her må man huske på, at de første radiostudier var meget små, og der var ikke plads til fysisk udfoldelse. Desuden skulle Kaptajn Jespersen jo tale direkte ind i mikrofonen, så hans bevægelsesfrihed var begrænset. Og det må have været absurd for ham at tage idrætstøj på, når ingen anden i studiet havde det.

Hans barnebarn, Margrethe Neergaard, fortæller da også i sin biografi ’Gør det nu! – Kaptajn Jespersen & Stavgymnastikken’ om morfarens morgenudsendelser:

- Der blev ofte spurgt, om Kaptajnen nu også efterlevede sine egne principper. Var han virkelig til stede hver morgen i studie 13 klokken 7? Gennem alle 25 år blev morgengymnastikken sendt live. Så Kaptajnen var på pletten.

Margrethe Neergaard fortæller også, at kaptajnen altid løb. Han løb, når han hoppede af sporvognen, og han løb, når han steg på. Her kan man se kaptajn Jespersen i løb på vej til Radiohuset fra sporvognen:

Politiken skrev blandt andet i forbindelse med kaptajnens 70-års fødselsdag i juli 1953:

- Men hemmeligheden ved kaptajn Jespersens sukces som nationens opstrammer er dog først og fremmest, at han aldrig har sagt mere, end han følte, han kunne staa inde for. Han mener, hvad han siger, og kender sine teoriers værdi, fordi han har prøvet dem af paa sig selv. Stadig lige frisk og ungdommelig agiterer han gennem sit eksempel mindst lige saa meget som ved sin undervisning.

Da kvinderne kom med

Kaptajn Jespersen var altså den første til at forsøge at gøre de mandlige lyttere mere aktive om morgenen. Kvinderne kom først i gang et par år senere. Først var det gymnastikinspektrice Else Thomsen, der fra september 1932 blev ansat til at gøre gymnastik med folkeskolens elever på de laveste klassetrin i skoleradioen.

Hun havde det lidt nemmere end kaptajn Jespersen, for man kan se af fotografier, at hun havde børn med i studiet, så hun talte ikke bare til de usynlige lyttere, når hun forklarede øvelserne. Radiostudierne var også blevet større, for Statsradiofonien var nu flyttet til Axelborg ved Hovedbanegården og Stærekassen på Kongens Nytorv i København.

Men fra 1. oktober 1933 var det for alvor husmødrene, der fik lov til at lave gymnastik. Gymnasielærer i tysk og gymnastik Henriette Riskær Steffensen blev ansat i Statsradiofonien til at lave morgengymnastik for kvinderne. Eftersom det ofte var husmødrene, der stod først op i hjemmene for at lave morgenmad og sende børnene i skole, kom ’Morgengymnastik for kvinder’ til at ligge lige før mændenes morgengymnastik, nemlig klokken 7 i hverdagene og klokken 8 om søndagen. Mændenes gymnastik med kaptajn Jespersen lå så et kvarter senere hver dag.

Henriette Riskær udgav i 1934 bogen ’ Morgengymnastik for kvinder’, hvori hun med billeder beskrev de øvelser, som hun forklarede i radioen. Henriette Riskær var ligeså optaget af kvindernes generelle sundhed, som Kaptajn Jespersen var det af mændenes. Der skulle andre øvelser til for at afhjælpe kvindernes skavanker, men helhedsopfattelsen af, hvordan man fik et sundt liv, lå ikke så langt fra Kaptajn Jespersens forestillinger. Henriette Riskær skriver blandt andet i sin bog:

- Hvor mange nervøse og overanstrængte Mennesker færdes ikke om os, plagede af Søvnløshed og Fordøjelsesvanskeligheder, og det er sikkert ikke overdrevet, at Størstedelen af disse Kalamiteter har deres Oprindelse i Vanrøgt af Legemet og en ofte uvidende Tilsidesættelse af de Krav, som bør opfyldes, for at Legemet kan fungere tilfredsstillende, d.v.s. gøre sig saa lidt bemærket som muligt. Det er nu engang bedre at forebygge end at kurere, og Legemsøvelser i Forbindelse med en fornuftig Levevis vil gøre Livet lettere for mange.

Her er et eksempel på Henriette Riskærs morgengymnastik fra 10. november 1933, altså kort tid efter, at hun blev ansat:

0:00

Kvinderne tager teten

Kaptajn Jespersen fortsatte sin morgengymnastik for mændene i alle de 25 år, han var ansat i Statsradiofonien. Derefter overtog en anden gymnastikpædagog programmerne, som nu hed ’Morgengymnastik for mænd’ helt frem til 1967. Navnet på gymnastikpædagogen, der tog over, fremgår hverken af programoversigterne eller af DR’s arkivoplysninger.

Det lader til, at mændene havde nok i dette ene program, måske fordi de var på arbejde det meste af dagen. Men kvinderne, som gik hjemme, havde mere tid til at høre radio, og derfor var det vel også naturligt, at der opstod flere gymnastikprogrammer for dem.

I 1941 skabte en ny kvindelig gymnastiklærer, Viola Nørløv, der senere også blev folketingsmedlem og medlem af Statens Husholdningsråd, et nyt program kaldet ’Gymnastik for husmødre’. Det lå lidt senere på dagen, nemlig klokken 9, hvor der var mere ro i huset og et godt stykke tid, til man kunne vente manden hjem til frokost. Dette program var med klaverledsagelse, og i 1951 udgav Viola Nørløv også en bog, der hørte til programmet.

Fjernsynet kom til i oktober 1951, og derfor var det oplagt at prøve at vise øvelserne i fjernsynet. Det skete i en enkelt udsendelse den 15. maj 1952, hvor Viola Nørløv demonstrerede sit morgenprogram - akkompagneret af pianist Grethe Åberg.

Man har nok vurderet, at det var for besværligt både at se på den lille fjernsynsskærm, samtidig med at man udførte øvelserne. Så det blev kun til den ene fjernsynsudsendelse, hvor husmødrene altså kunne se, hvordan man skulle gøre. Viola Nørløv instruerede husmødrene frem til 1955, men programmet fortsatte helt til 1963.

Hør et klip med Viola Nørløvs ’Gymnastik for husmødre’ i 1944:

0:00

Fra 1950’erne og frem dukkede flere og flere gymnastikprogrammer for kvinder op. Gymnastikpædagog Helle Gotved holdt fra september 1953 foredrag for kvinder i ’Kvindernes Eftermiddagsprogram’ og sidenhen i ’Familiespejlet’ om diverse emner som ’Træthed og afspænding’ og ’Kan vi komme til at befinde os bedre?’.

Hun var vært på mange programmer, hvor indholdet var en blanding af foredrag og instruktion i afspændingsøvelser. Hendes længste serie ’Ha’ det bedre’ eksisterede helt fra 1966 til 1991.

I 1970’erne begyndte gymnastikprogrammerne at henvende sig til begge køn på samme tid. ’Morgenmotion’, der så dagens lys i 1969, havde både en kvindelig og en mandlig instruktør, og udsendelserne fortsatte frem til begyndelsen af 1979.

1. august 1977 opstod endnu et nyt program kaldet ’Pausegymnastik’ på P3. Programmerne blev sendt på hverdage klokken 11.05 og igen 14.05, og mange husker måske kendingsmelodien ’Calling all workers’, der indledte alle udsendelserne, som var produceret for undervisningsministeriet. I pausegymnastikken var der også både en mandlig og kvindelig instruktør, og det var meningen, at øvelserne også kunne udføres på arbejdspladsen.

Hør et klip fra den første pausegymnastik i 1977.

0:00

Gymnastikprogrammer har sidenhen også fyldt på morgenfladen i fjernsynet. Blandt andet havde DR3 i 2014 et morgenprogram klokken 7, der hed ’Morgengymnastikken', og DR Ramasjang havde et morgenprogram, der hed ’Op og hop’ fra 2015.

Begge dele kan stadig ses på DRTV, og på DR Lyd og DR’s langbølgesender kan du hver dag høre ’Krop og bevægelse’ Så der er fortsat godt gang i gymnastikken.

  • Artiklens skribent, Louise Broch, er researcher og arkivar i DR Arkiv.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter