DR har haft et tæt forhold til Frøken Klokken

Forestil dig en tid, hvor klokken ikke er præcis. En tid, hvor du må ud at kigge på kirkeuret eller tale med en telefonistinde på telefoncentralen for at stille dit lommeur. KTAS (senere TDC) indførte den automatiske tidsmaskine ’Frøken Klokken’ i 1939, hun revolutionerede befolkningens forhold til tid, og DR har siden afspillet hende flittigt i radioen. 30. november siger hun sine sidste ord.

  • Jørn Hjorting ringede flittigt til Frøken Klokken, når han skulle finde ud af, om lytteren skulle have et let eller svært spørgsmål i 'De ringer, vi spiller' i radioen. Foto: DR Arkiv.
  • I 1937 så en telefoncentral således ud. En ukendt telefonistinde betjener omstillingsbordet. Anna Sommer-Jensen havde samme job, da hun blev bedt om at lægge stemme til ’Frøken Klokken’. Ophav: Det Kgl. Bibliotek
  • Marianne Germer lagde stemmen til Frøken Klokken - og var også ansat i DR. Her er hun med sin familie i 1976. Foto: Scanpix. (Foto: Kurt Nielsen © Scanpix Denmark)
  • Marianne Germer har været ’Frøken Klokken’ siden 1970. Her modtager hun DR’s sprogpris i 2002. Den blev overrakt af DR's daværende radiodirektør Leif Lønsmann. Foto: DR Arkiv.
1 / 4

Den 30. november i år er det slut. ’Frøken Klokken’, som siden 1939 ikke har haft mere end to forskellige stemmer, lukker og slukker. Den automatiske telefondame med den præcise tidsangivelse blev taget i brug hos KTAS i Danmark i februar 1939, og hun blev hurtigt populær. Talemaskinen sparede telefoncentralen for en masse opringninger til telefonistinderne fra folk, der skulle have den præcise tidsangivelse at vide.

Den allerførste talemaskine blev opfundet i Frankrig i 1933, men også Sverige var meget tidligt ude med at skabe en lignende maskine. Svenskerne oprettede ’Frøken Ur’ i 1934, og civilingeniør Curt Ahlberg ved L. M. Ericsson i Sverige forbedrede teknologien i 1936. Det var da også i det svenske lydstudie hos Ericsson i Stockholm, at den unge telefonistinde Anna Sommer-Jensen indtalte de mange tal til den danske telefontjeneste; 24 timetal, 60 minuttal og 6 sekundtal for hvert 10. sekund. Hun skulle altså lave 90 forskellige optagelser til talemaskinen, som derefter kunne afspille 8.640 klokkeslæt.

Da talemaskinen var kommet på plads hos KTAS i København i 1939, var Statsradiofoniens reporter Svend Pedersen på pletten. I dette klip hører man ham interviewe afdelingsingeniør Nielsen hos telefonselskabet om den nye maskine, der fungerede med fotoceller og glasplader i et sindrigt system.

0:00

Statsradiofonien, der så dagens lys i 1925, udsendte i de første mange år morsesignaler for at angive, hvad klokken var, især inden Radioavisen gik i gang. DR har et eksempel på denne praksis fra en radioavis i 1936, hvor klokken er fem. Det angives i lydfilen som fem korte dut og en lang hyletone, der måske har været Statsradiofoniens måde at angive fem lange dut for nul. Derefter kom der et kort dut, der sandsynligvis angav det præcise tidspunkt. Hør morsekoden her:

0:00

Da Frøken Klokken kom til, var det slut med morsesignalet i radioen. I stedet hørte man nu Anna Sommer-Jensens bløde stemme mange gange i løbet af dagen, når man tændte for sin radio.

Hvis du nogensinde har ringet til Frøken Klokken ved du, at hun altid sagde tallene på følgende måde: ’13’ derefter pause, ’02” derefter pause, ’og 10’ og til sidst det lille dut, der angiver, at her er tidspunktet. Sekundtallet med det lille ’og’ foran blev muligvis indtalt igen efter et stykke tid. I hvert fald findes der i DR’s arkiver både en tidlig version fra 1940, hvor Anna Sommer-Jensen kun siger de tre tal, og så en lidt senere version fra 1943, hvor det lille ’og’ er med. Men det kan også være, at der bare var forskel på, hvilket sekundtal, der havde et ’og’ foran.

Hør de to versioner med Anna Sommer-Jensen her:

0:00
0:00

I 1970 var der kommet en nyere teknologi med magnettromler og 12 tonehoveder. Desuden kunne tallene afspilles endnu mere præcist, og derfor var der brug for en ny stemme til ’Frøken Klokken’. Denne gang valgte telefonselskabet en stemme, som ligesom Anna Sommer-Jensen var vant til at bruge sit sprog i sit arbejde, nemlig Marianne Germer. Hun var ikke telefonistinde, men speaker ved Danmarks Radio, og hun havde et meget præcist og tydeligt sprog. Her hører man hende som speaker i 1965, altså nogle år før hun blev udvalgt som ’Frøken Klokken’.

0:00

DR uddeler hvert år en sprogpris til en medarbejder, som har ’den gode stemme, med et levende og varieret sprog samt en overordnet sproglig musikalitet, der samlet set giver den gode lytter- og seeroplevelse’. I 2002 fik Marianne Germer denne sprogpris med begrundelsen ’For perfekt og tidløs brug af det danske sprog, også som Frøken Klokken’.

I TV-Avisen i 2002 fortalte Marianne Germer, hvordan det var at optage ’Frøken Klokken’ i 1970. Se klippet fra 10. december 2002:

Frøken Klokken kunne høres før Radioavisen på P1 klokken 8 om morgenen helt frem til december 1991, derefter ophørte man med at afspille tjenesten. Den 16. december 1991 skiftede Radioavisen jingle, og ’Frøken Klokken’ forsvandt.

Men hun forsvandt alligevel ikke helt fra radiofladen. Det meget populære ønskeprogram ’De ringer, vi spiller’, som gik i luften allerede i 1968 og blev sendt helt op til og med 1996 med Jørn Hjorting som populær vært, lod ’Frøken Klokken’ afgøre, om folk, der ringede ind, skulle have et let eller svært spørgsmål. Han afspillede kun timetal og minuttal, og minuttallet afgjorde, om spørgsmålet skulle tages fra den lette (de lige tal) eller den svære (de ulige tal) kategori.

Jørn Hjorting fortalte i 2019 i ’Det gode selskab’ på P5 til vært Charlotte Striib om, hvorfor han valgte at anvende ’Frøken Klokken’ i programmet. Hør interviewet her:

0:00

Her hører man, hvordan ’Frøken Klokken’ lød i ’De ringer, vi spiller’ i en udsendelse fra 1973:

0:00

Efter 1996 fortsatte det legendariske program på P4 med skiftende værter, blandt andre Keld Heick og Jørgen de Mylius, og også her fortsatte man afspilningen af klokken i programmet. Marianne Germers stemme kunne dermed høres som ’Frøken Klokken’ helt frem til og med 2006, og igen på P5 med Peter Sten som vært fra 2011 til 1. januar 2019, hvorefter ’De ringer, vi spiller’ lukkede helt.

Siden har Frøken Klokken levet en stille tilværelse. Hun flyttede fra telefonnummeret 0055 til det noget sværere nummer 70101155, og de færreste unge mennesker ved i dag, hvem den legendariske frøken var. 30. november i år lukker TDC tjenesten. Mobiltelefonerne har overtaget frøkenens rolle.

Hør bare de unge i 2015:

  • Artiklens forfatter, Louise Broch, er arkivar og researcher i DR Arkiv.

FacebookTwitter