(Foto: Morten Kaiser)

Et langt liv i billeder: Lise Nørgaard fylder 104 mandag

De fleste tænker 'Matador', men Lise Nørgaard, der fylder 104 år den 14. juni, har været inde over en lang række andre radio- og tv-programmer gennem årene. Se billeder fra dem her.

  • Journalist og forfatter Lise Nørgaard skar kagen for i Korsbæk på Bakken i Klampenborg, da hun blev 102 år i 2019. Mandag den 14. juni fylder Lise Nørgaard 104 år, men for andet år i træk sætter coronarestriktionerne en stopper for fejringerne i 'Korsbæk på Bakken', som DR, initiativtageren og ejeren Torben 'Træsko' Pedersen og Lise Nørgaard stod bag lanceringen af i april 2015. (Foto: Morten Kaiser)
    1 / 28
  • Lise Nørgaard har arbejdet hele 86 år som aktiv journalist, og hun gør det fortsat. Her ses hun fra 2020, hvor hun er i gang med at lave Korsbæk Tidende - sammen med Morten Kaiser fra Korsbæk på Bakken. Det er også her, Korsbæk Tidende udkommer - nøjagtig som den gjorde i DR's populære dramaserie. Lise Nørgaard har for kort tid siden også hjulpet med artikler til et kommende nummer af tryksagen. (Foto: Korsbæk på Bakken)
    2 / 28
  • Sådan begyndte det for snart 104 år siden - på et tidspunkt, hvor Første Verdenskrig stadig var i gang, og hvor Sønderjylland var en del af Tyskland: Lille Lise på faderens skød, selv om han - ifølge hendes beskrivelser - hellere ville have haft en søn og anså hende for at være en 'fejlleverance'. (Foto: (privatfoto))
    3 / 28
  • Sig 'Matador' - og straks tænker mange Lise Nørgaard. Eller omvendt. Men Lise Nørgaard har nu også været med i en lang række af andre radio- og tv-programmer fra DR længe inden, 'Matador' løb over skærmen første gang fra 1978-1981. (Foto: Dr arkiv)
    4 / 28
  • I 1968 var Lise Nørgaard for eksempel med i underholdningsprogrammet 'Fup eller fakta' sammen med to andre journalister: Ninka, tv. og Ane Vigen. (Foto: Dr arkiv)
    5 / 28
  • I 1970'erne var Lise Nørgaard og Simon Spies blandt de kendte, der svarede på lytternes spørgsmål i radioprogrammet 'Spørg bare' - der på mange måder var en forløber for 'Mads & Monopolet', som vi kender programmet gennem de 17 år, det nu er blevet sendt. (Foto: Dr arkiv)
    6 / 28
  • De meget forskellige personligheder havde ikke HELT det samme forhold til kønsroller, men derfor kunne Lise Nørgaard og Simon Spies godt holde sig muntre under optagelserne. (Foto: Dr arkiv)
    7 / 28
  • Cerutten var med, da Lise Nørgaard var den ene vært i radioprogrammet 'Spørg bare'. I samme periode var hun også med i det journalistiske panel i 'Pressemøde', hvor ugens aktuelle navne blev spurgt ud om deres aktiviteter. (Foto: Dr arkiv)
    8 / 28
  • 'Karlsens Kvarter' var hyggeradio til opvasken lørdag aften i perioder fra 1967 til 1984 - med blandt andre Lise Nørgaard som forfatter til begivenhederne hos Bitten og Per Karlsen (Lise Ringheim og Henning Moritzen) i Skælskør samt deres børn - spillet af Sisse Reingaard, Peter Steen og Joachim Clausen. (Foto: Dr arkiv)
    9 / 28
  • Lise Nørgaard har også skrevet en del af afsnittene i 'Huset på Christianshavn', som blev sendt første gang i 1970-1977, og som fortsat kan ses en gang om ugen på DR2. (Foto: Rolf Konow)
    10 / 28
  • Otto Leisner var i en årrække synonym med DR's lørdagsunderholdning. Her er han sammen med Lise Nørgaard i den periode af 1970'erne, da brun var modefarve. (Foto: Dr arkiv)
    11 / 28
  • Lise Nørgaard har også været med i flere andre af DR's tv-gættelege. Her er hun i 'Fup eller fakta' i centrum omgivet af fra venstre: Tom McEwan, Erling Bundgaard, Søren Pilmark, Birgitte Price, Jørgen Buckhøj og Per Pallesen. (Foto: Dr arkiv)
    12 / 28
  • Kønsroller har fyldt meget i Lise Nørgaard virke som skribent. I 1985 stod hun bag en tv-serie med titlen 'Mor er major', hvor Helle Hertz havde hovedrollen. (Foto: John Johansen)
    13 / 28
  • Første bind af Lise Nørgaards erindringer, 'Kun en pige', blev i 1993 belønnet med boghandlernes Gyldne Laurbær. Den blev efterfølgende til en film i samarbejde med og vist som en tv-serie i seks afsnit. (Foto: Dr arkiv)
    14 / 28
  • Her er Lise Nørgaard i samtale med vært Marianne Albrechtslund om klassisk musik, som hun er meget vild med. (Foto: Dr arkiv)
    15 / 28
  • Ellen Skjerns oprør i forhold til konventionerne i Matadors Korsbæk minder på mange måder om Lise Nørgaards personlige flugt fra borgerskabets kvindesyn. (Foto: Else Tholstrup)
    16 / 28
  • 'Matador' blev ikke kun til en tv-produktion. Flere bogudgivelser fulgte - her er der bogsignering på Bogmessen i Forum på Frederiksberg - sammen med Elin Reimer, der spillede Laura i 'Matador'. (Foto: Kirsten Ellebæk)
    17 / 28
  • Damen har humor og en rap replik. Her er det daværende kanalchef for DR1, Ulla Pors Nielsen, som slår en latter op. (Foto: Jakob boserup)
    18 / 28
  • Per Pallesen optrådte som tjener Boldt, da Lise Nørgaard og bankdirektør Varnæs - alias Holger Juul Hansen - indtog deres mad i forbindelse med udgivelsen af 'Matador' på dvd i 1990'erne. (Foto: Kirsten Ellebæk)
    19 / 28
  • Skuespillerinden Helle Virkner kunne takke Lise Nørgaard for store og populære roller i blandt andet 'Matador' og 'Huset på Christianshavn'. (Foto: Kirsten Ellebæk)
    20 / 28
  • Nu afdøde Bent Fabricius-Bjerre var en mangeårig ven til Lise Nørgaard, og han skrev musik til flere af de tv-serier, Lise Nørgaard har været involveret i og senest Matador-musicalen, som blev lanceret i forbindelse med Lise Nørgaards 90 års fødselsdag for 14 år siden. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
    21 / 28
  • Fodboldspilleren Harald Nielsen var en af gæsterne i sofaen, da DR hyldede Lise Nørgaard med et 'Her er dit liv'-program i 2014. Han døde året efter. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
    22 / 28
  • Journalist Eva Bendix, der døde som 91-årig i april 2017, var Lise Nørgaards livslange veninde - og med til at fortælle i 'Her er dit liv' i 2014. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
    23 / 28
  • Lise Nørgaard og hendes døtre i 'Her er dit liv' i 2014. Det er Dorte Myhre til venstre og tvillingerne Anne og Bente. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
    24 / 28
  • Og her er endnu flere familiemedlemmer samlet, da Lise Nørgaard blev overrasket i 'Her er dit liv' i 2014. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
    25 / 28
  • Her er Lise Nørgaard og Bent Mejding - sammen med nogle af skuespillerne i 'Korsbæk på Bakken' ved åbningen i Klampenborg den 30. april 2015. (© Lars E. Andreasen)
    26 / 28
  • Før selve 100-års-fødselsdagen for fire år siden havde DR's Per Wennick interviewet Lise Nørgaard i familien Varnæs´ stue i Korsbæk på Dyrehavsbakken. I løbet af det seneste (Foto: Morten Krügers © Type 2)
    27 / 28
  • Allerede kort tid efter Lise Nørgaards 100-års fødselsdag blev der afsløret en bronzebuste af hende på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i Hillerød - skabt af billedhuggeren Stine Ring Hansen. Også det seneste år er der sket markante ting for snart 104-årige Lise Nørgaard. Hun er kommet på plejehjem, og så er hun blevet tildelt livsvarig hædersydelse fra Statens Kunstfond. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017) (Foto: liselotte sabroe © Scanpix Denmark)
    28 / 28
Facebook
Twitter