Hjemmeside i Estland fik stor betydning for dr.dk’s fødsel

Den 5. januar fylder dr.dk 25 år. I 1996 var internettet kun få år gammelt, og det var mest nørderne og de unge, der havde fået en mailadresse. DR satsede stort på noget, som ikke alle troede på. Få historien om fødslen her.

  • Den 5. januar 1996 - altså for 25 år siden - gik DR på internettet med DR Online. Websitet blev åbnet af DR’s daværende bestyrelsesformand Finn Aaberg. Foto: DR Arkiv.
  • I 1998 lanceres DR Nyheder Online, og dermed tilbyder DR nyheder på tre platforme: radio, tv og net. Foto: Screendump.
  • ’Harddisken’ gjorde fra 1994 til 2017 lytterne klogere på ny teknologi. Fra år 2000 og frem var det Henrik Føhns og Anders Høeg Nissen, der dannede makkerpar som værter for programmet, og i 2014 modtog de Krygerprisen for deres formidlingsarbejde. Foto: Bjarne Bergius Hermansen.
  • Jørgen Poulsen blev 15. juli 1999 udnævnt til programchef for DR Online, der dermed blev et selvstændigt tredje medie i DR. Foto: DR Arkiv.
1 / 4

Hvor digital var du i starten af 1990’erne, hvis du da overhovedet var født dengang? Havde du forstået, hvordan WorldWideWeb fungerede, eller hvad en homepage var for en størrelse?

I DR var en flok unge programmedarbejdere tidligt ude med at rapportere fra den nye computerverden, da P1-programmet ’Harddisken’ første gang blev sendt i æteren den 9. januar 1994.

I ’Harddisken’s første program talte Henrik Føhns og Anders Kjærulff Christensen med Søren Fauli om hans nye, fantastiske mobiltelefon, og de rapporterede fra et stort computertræf i Herning, hvor drenge, der ejede en Amiga, gamede med hinanden. En helt ny verden åbnede sig for de intetanende lyttere.

Medarbejdere på ’Harddisken’ drømte om hjemmeside

Henrik Føhns fortæller om den første tid på ’Harddisken’, at man fik tildelt et udsendelsestidspunkt hver søndag fra klokken 16-18 på P1, hvor der stort set ingen lyttere var. DR ville gerne have flere unge lyttere til P1, så oprettelsen af ’Harddisken’ var et eksperiment. Udsendelserne blev lagt på et tidspunkt, hvor de ikke generede alt for mange, et tidspunkt, som Henrik Føhns kalder for ’et sort hul’.

Programmedarbejderne havde ingen fornemmelse for, om de indfangede nye lyttere, og kun tal fra DR Medieforskning kunne give et hint. Desuden fik de klager fra ældre mennesker, som ikke forstod et ord af, hvad de talte om i programmet.

Det var i den periode, at medarbejderne på ’Harddisken’ begyndte at snakke om, at det kunne være rart med et website. De ville gerne i forbindelse med deres lyttere.

Meget tidligt kaldte redaktionen det for en hjemmeside i stedet for homepage, for det lød bedre at kalde det noget på dansk. Men P1-chefen forstod ikke den nye teknologi. En hjemmeside kostede i omegnen af 30.000 kroner at oprette og designe, og ’Harddisken’-folkene fik derfor ikke held med deres ønske.

Samtidig var der en tekniker i TV-Byen, der hed Casper Maarbjerg. Han arbejdede med Tekst-TV og havde brug for softwareopdateringer, som han havde mulighed for at downloade via internettet.

For at kunne det, havde han oprettet domænet dr.dk med en tilhørende mailadresse. Det var et privat initiativ, men hans domæne var det eneste sted, hvor brugere af internettet faktisk kunne få fat i DR. ’Harddisken’ fik flere og flere lyttere, og en dag kontaktede Casper Maarbjerg ’Harddisken’-redaktionen.

Han var begyndt at modtage mails fra lyttere til ’Harddisken’. Han hjalp redaktionen med at oprette e-mail-adressen harddisken@dr.dk, og lytterne begyndte at sende massevis af e-mails, som redaktionen besvarede enkeltvis, også når spørgsmålene, der blev stillet, var enslydende. Det blev mere og mere vigtigt for redaktionen at få en hjemmeside.

Men det var et helt andet sted i DR’s organisation, at de første undersøgelser af internettet begyndte at tage form.

De første tilløb til et website

I begyndelsen af 1995 var en ung journaliststuderende i gang med at skrive afgangsprojekt med en kammerat. Han hed Christian Schade, og projektet var det første på Journalisthøjskolen, som handlede om internettet.

I forbindelse med projektet havde de to studerende lavet en prototype på et website til Folketinget, der handlede om at kunne fortælle brugerne om Grundloven, politikerne osv. Altså et oplysningswebsite. Efterfølgende pitchede Christian Schade en idé om en online-tjeneste til DR, hvilket resulterede i, at Christian Schade blev ansat i TV-arkivet som projektleder.

Grunden til, at det var TV-Arkivet, der blev hans arbejdssted i første omgang, var, at mange også uden for DR, mente, at internettet var en slags opslagsværk, hvor bibliotekarer skulle være med til at indeksere siderne. Det var kun de mest fremsynede, der kunne se, at internettet var langt mere end et researchværktøj.

Direktionen kommer med

De første tanker om en DR-hjemmeside kom altså fra menige medarbejdere, der havde forstået, at internettet var fremtiden, og at det ville blive stort. Men det forholdt sig anderledes i ledelsen og direktionen, som endnu havde ikke set mulighederne. I efteråret 1994 udgav Danmarks Radio en redegørelse om fremtidens DR i perioden 1995-2005. Den indeholdt DR’s værdigrundlag, udviklingsplaner og økonomiske overvejelser for radio og tv og for fremtidens IT-systemer.

Internettet blev ikke nævnt med et ord, og digitale løsninger blev kun anset for at være hjælpemidler til at gøre det nemmere og hurtigere at arbejde internt med radio og tv.

Det blev beskrevet således i redegørelsen:

- IT og datakommunikation skal i fremtiden have en mere fremtrædende plads i DR. IT og datakommunikation skal være det strategiske værktøj, som kan åbne nye muligheder for DR ved indførsel overalt, såvel i program som teknik- og administrationsområder med mulighed for via et internt bredbåndsnet at overføre og redigere video, lyd, grafik og tekst fra interne og eksterne arkiver.

Men da Christian Schade havde pitchet sin idé om en hjemmeside med informationer om DR på internettet, begyndte direktionen med generaldirektør Christian Nissen alligevel at se mulighederne.

Norske NRK og BBC i Storbritannien havde allerede lavet hjemmesider, og det blev besluttet, at man skulle undersøge, hvordan DR ville kunne oprette et website inden for rammerne af public service-kontrakten.

Knud Ebbesen, der var chef for strategisk planlægning i radioen, blev sat på en specialopgave for direktionen fra den 1. maj 1995. Han fik til opgave at lave en delrapport om, hvordan DR skulle tackle den digitale fremtid.

Knud Ebbesen var i tæt dialog med Christian Schade om, hvordan man kunne agere på internettet, og i september 1995 blev rapporten afleveret til direktionen og bestyrelsen. Knud Ebbesen anbefalede i denne rapport, at DR hurtigst muligt etablerede DR Online som ’en interaktiv online-multimedietjeneste, der kan styrke borgernes handleevne i et demokratisk samfund’.

I efteråret 1995 gik de tre journalister Christian Schade, Jørgen Poulsen og Bo Andersen i gang med at udvikle DR Online. De blev placeret i udviklingsafdelingen under Søren Elmquist, men i starten måtte de sidde i en skurvogn ved TV-Byen i Søborg, hvor de arbejdede i døgndrift med et oplæg.

Knud Ebbesen fortæller om oplevelsen, da DR Online skulle præsenteres i direktionen:

- Det var en morsom oplevelse, da DR Online skulle præsenteres og vedtages i direktionen i oktober 1995. Der var på det tidspunkt kun tre direktører i DR: Generaldirektøren, TVdirektøren og radiodirektøren.

Generaldirektør Christian Nissen og TV-direktør Søren Jakobsen var helt med på idéen, men radiodirektør Hans Jørgen Skov kunne ikke se nødvendigheden. Det med internettet var en døgnflue, og det ville gå over. Vi forsøgte at overbevise ham ved at henvise til at BBC, NRK og Sveriges Radio allerede var på nettet med online-tjenester. Det var ikke nok. ’Hvad med Estland?’, spurgte radiodirektøren. Christian Schade fandt hurtigt frem til Radio Estlands hjemmeside, og så bøjede Hans Jørgen Skov sig.

DR Online bliver til

Da DR i november 1995 præsenterede deres kommende homepage, som DR Online blev kaldt, var der store forventninger til det nye og smarte internet. Den daværende generaldirektør Christian Nissen udtalte til TV-Avisen, at man på DR’s net kunne sende stillbilleder og lyd i små bidder ud, men at man i fremtiden formentlig også ville kunne publicere levende billeder og musik, og så ville internettet blive et tredje medie.

Se indslaget fra TV-Avisen den 3. november 1995, hvor Jens Nauntofte præsenterer indslaget om den nye ’homepage’. I indslaget kan man se, hvordan de forskellige undersider så ud i starten.

Det helt nye var, at seerne og lytterne pludselig kunne skrive kommentarer og forslag direkte til DR. Med internettet blev massemediernes envejskommunikation ophævet i langt større grad, end telefonprogrammer nogensinde havde kunnet. Christian Nissen udtalte i indslaget:

- I virkeligheden, så ophæver vi på internettet måske nogle af grænserne mellem den professionelle programmedarbejder, Danmarks Radio og lyttere og seere. For lyttere og seere kan med den her teknik i virkeligheden gå ind og være med til at lave programmer.

DR Online skrev selv følgende på sitet ved oprettelsen i januar 1996:

- Denne informationstjeneste indeholder en lang række informationer om Danmarks Radio. Der ligger også danske nyheder og supplerende materiale, der hænger sammen med udsendelserne. Vi håber, at du får både nytte og fornøjelse ud af dit besøg.

DR Online havde den styrke, at man fra starten forankrede websitet hos medarbejderne i de eksisterende radio- og tv-redaktioner, og på den måde blev DR Online et fælles projekt for hele DR. I blandt andet NRK og BBC havde man oprettet onlineredaktioner, der var i konkurrence med radio- og tv-redaktionerne. Forankringen gjorde projektet mere besværligt for DR, men det viste sig senere, at det var den rigtige løsning.

Knud Ebbesen fortæller:

- Christian Schade, Jørgen Poulsen og deres medarbejdere brugte mange kræfter i det første år på at uddanne en medarbejder fra hver redaktion i hele DR i at arbejde med onlinepublicering, og selve redaktionen i DR Online fungerede som chefredaktion og havde kun i begrænset omfang egenproduktion. Men de stillede ressourcer og faciliteter til rådighed for enkelte store satsninger. DR Online blev model for den omlægning de udenlandske kolleger blev nødt til at gennemgå efterfølgende.

DR’s måde at gribe deres webtjeneste an på blev betragtet som så innovativ, at DR Online foran 370 andre professionelle websteder vandt prisen ’Det Gyldne @’ i marts 1998 med ordene ’DR Online får prisen for at vise vejen med en kontinuerlig udvikling af Internet-tjenesten’.

Radioavis-vært var en af de første

Karen Nielsen, der i dag arbejder på Radioavisen, arbejdede i 1996 på Københavns Radio. Hun havde i sin fritid arbejdet med at oprette sit eget website, så da DR Online søgte efter frivillige medarbejdere fra DR’s radio- og tv-redaktioner, sprang hun til. Tanken var, at medarbejderne skulle udstationeres et halvt år og så vende tilbage til deres respektive redaktioner for at oplære kollegerne i den nye digitale virkelighed.

Karen fortæller om den første tid:

- I starten blev indholdet skabt af de redaktioner, der havde interesse i projektet. Folk opfattede det som en slags stationær reklamekanal for deres redaktion, hvor de kunne lægge lidt tekst og billeder af medarbejderne ud. Vi gik ikke op i brugergrupper, for mængden af folk var lille. Vi kunne godt regne ud, at det var unge mænd, som interesserede sig for internettet, men så også sådan nogle som mig, der tidligt legede med en hjemmeside.

I begyndelsen var det meget svært at være bruger af DR Online. Man skulle vide noget om, hvordan DR’s redaktioner var organiseret. Hvis man skulle finde en opskrift fra ’Meyers Køkken’, så skulle man helst vide, at udsendelserne blev produceret i DR Fakta for at finde undersiden.

Først senere fandt man ud af at lave direkte webstier til udsendelserne. ’Harddisken’ fik for eksempel stien dr.dk/P1/harddisken. Efterhånden som DR Online blev udbygget, blev det også vigtigt, at websitet skulle give ’digital merværdi’.

Nogle redaktioner havde svært ved at finde ud af, hvad de så skulle publicere. Men i efteråret 1996 blev det muligt at lægge indslag fra Radioavisen ud på DR Online. Det var banebrydende, at man nu kunne høre radionyheder on demand, men muligheden kom først efter diskussioner om, hvorvidt man måtte købe tjenester, der kunne afspille lyd på internettet, uden for DR.

Karen Nielsen husker:

- I efteråret 1996 kom Radioavisen med. Her skulle brugerne have fat i et lille program fra Real Audio for at høre lyd på en hjemmeside. Nogle i DR var betænkelige ved, at vi skulle bede brugerne om at anskaffe sig sådan et program. Men man skulle jo altså også købe et fjernsyn eller en radio til vores eksisterende medier, beroligede vi de skeptiske. Og hvis man havde en computer og missede en radioavis, kunne man høre den alligevel, fordi den blev lagt on demand. Det var ’wow’ og gav ’digital merværdi’.

I 1990’erne var det meget svært at lægge tv-filer ud på internettet. De fyldte alt for meget. Men TV-Avisen kom dog med i Online-samarbejdet i slutningen af 1996. Karen Nielsen fortæller, at Online-redaktionen ikke turde sige til nogen, at deres brugerskare nok ikke var så stor, men hvis 500 havde valgt at se klip fra TV-Avisen samtidigt, ville sitet være gået ned. Men langsomt steg brugertallet, og i begyndelsen var det især udlandsdanskere, der benyttede sig af DR Online.

Under en konflikt mellem fagforeningerne i AC og DR, hvor programmedarbejderne blev lockoutet, kunne Radioavisen ikke udkomme på dr.dk. Det affødte en masse klager fra udlandsdanskere. Og da man senere fik mulighed for at transmittere ’Dronningens Nytårstale’ på DR Online, kom der også sure mails fra udlandet, hvis det ikke fungerede.

DR Nyheder går online

I 1998 var der et stort ønske at gøre nyheder mere tilgængelige på DR Online. Fra starten var det idéen, at man skulle forsøge at få Tekst-TV ud på internettet, men det var ikke helt enkelt teknologisk set. Næsten samtidigt blev Lisbeth Knudsen ansat som nyhedsdirektør, og hun var fra starten meget interesseret i at få en selvstændig nyhedsredaktion på DR Online, der på det tidspunkt havde 15.000 brugere i døgnet. Med ledelsesopbakning og timevis af pionerarbejde på online-redaktionen, blev det nye site med Tekst-TV åbnet den 25. august 1998. Karen Nielsen blev ansat som projektleder for DR Nyheder Online, og det var første gang, at DR havde egenproducerede nyheder produceret direkte til nettet.

I DR’s interne blad DRåben stod der følgende:

- Onlinenyhederne skal i første omgang bestå af tre hovedhistorier, valgt ud fra de sædvanlige nyhedskriterier. Der bliver tale om tre multimediepakker, som består af tekst, lyd, video, grafik og link til andre websteder.

DR havde for alvor taget hul på den digitale fremtid på internettet. Se et klip fra åbningen af DR Nyheder Online her:

DR’s 75-års jubilæum i år 2000

Efter nogle år med DR Online blev der skabt noget helt nyt: For at fejre DR’s 75-årige liv havde DR i år 2000 lavet en helt særlig jubilæumsside med 1.500 radio- og tv-klip. Det var første gang, at man samlede så mange klip på internettet, og det at man kunne tilbyde lyttere og seere at se så mange arkivklip på præcis det tidspunkt, de ønskede det, var igen noget nyt.

Se indslaget om de mange arkivklip ved DR’s jubilæum her:

Radiodirektør Leif Lønsmann udtalte ved den lejlighed:

- Det unikke er, at modsat radio og tv, så er man fri af tid. Her kan man selv finde tingene, når det passer én, og så kan man høre det igen. Det bliver liggende modsat radio og tv, som flyver forbi ørerne eller øjnene.

I dag kan man ikke forestille sig et mediehus uden et website fyldt med nyheder og udsendelser. Dr.dk er vokset - med to streamingtjenester, DRTV for tv-udsendelser og den splinternye DR Lyd for radio og podcast.

Internettet bliver efterhånden den primære publiceringsplatform, mens flow-TV bliver mindre. Lyttere og seere bliver mere og mere vant til at kunne opleve udsendelserne på præcis det tidspunkt, de vil, og på den måde har dr.dk udviklet sig enormt på de 25 år.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter