- Billederne i de Britiske Televisions-Apparater hos Nimb er meget klare og smukke – Aabnes Kl. 19 i Aften.
Sådan beskrev Politiken den 18. september 1948 de magiske forberedelser til den britiske tv-udstilling, der hen over flere dage skulle tryllebinde de besøgende. Artiklen var desuden jublende af begejstring over, at fjernsynet nu endelig var mere end et drømmesyn.
Politikens journalist var endda så imponeret over, hvad han så, at han kaldte fjernsynet menneskets ’årtusindgamle’ drøm, fordi han mente, at spåkonernes krystalkugler, hvor seerskerne kunne se alt, mindede om drømmen om fjernsynet.
Man havde i årevis eksperimenteret med at sende fjernsyn med hjælp fra udenlandske kolleger, og de første forsøg havde Politiken selv stået bag i samarbejde med teknikere fra BBC helt tilbage i 1932. Teknologien var forbedret, men den danske regering og Radiorådet var stadig ikke klar til at godkende udsendelse af fjernsyn.
Det helt store problem for de friske fjernsynsfolk var både dengang i 1932 og i 1948, at de ikke kunne sende særligt langt. I 1932 sendte man signalet fra Politikens Hus på Rådhuspladsen til Arena Teatret ved Tivoli. I 1948 sendte man fra Dansetten til Nimb, to restauranter i Tivoli.
Men den engelske udstilling i Tivoli, hvor også hertugparret af Gloucester og den danske kong Frederik IX var repræsenteret, satte alligevel gang i lobbyarbejdet for endelig at få danske fjernsynsudsendelser. Kvaliteten af tv-transmissionerne under udstillingen var nemlig højere, end man havde set tidligere.
Redaktør Jens Frederik Lawaetz fra DR havde fået lov af Radiorådet at købe tv-udstyr til forsøg allerede i foråret 1948. Den nye teknologi blev produceret flere steder i Europa, og Statsradiofonien kunne vælge mellem apparatur fra Frankrig og Holland.
De danske tv-folk valgte et lille set-up fra hollandske Philips, men da pressefolk og publikum så det overlegne engelske udstyr, var de overvældede. Fjernsynet var virkelig fremtiden.
Se Danmarks første tv-prøveudsendelse fra september 1948 - med Lily Broberg som vært:
Lily Broberg optræder
Ved fjernsynsudstillingen i Tivoli blev tv-udstyret præsenteret i flere etaper. Først skulle de britiske tv-folk stille udstyret op sammen med deres danske hjælpere fra Statsradiofonien ledet af Jens Frederik Lawaetz. Det skete fredag den 17. september 1948. Så skulle man teste udstyret, og Politikens journalist var til stede ved denne test, hvor rulleskøjteartisterne ’3 Avalons’ skøjtede rundt i Dansetten fulgt af tv-kameraerne, som viste alle de levende billeder på en række fjernsynsskærme i Nimb. Journalisten var betaget, og han beskrev sin oplevelse med malende ord i sin artikel:
- Flyvemaskine, Undervandsbaad, Telefon, Radio, Fjernsyn, alle Drømme virkeliggøres, men der maa Teknik til. I Fjernsynet var det i Gaar en Vogn fuld af komplicerede Apparater paa en Havegang i Tivoli, et Kamera i et Studie med Projektører. Jens Frederik Lawaetz fra Radiofonien støttede den britiske Instruktør Eric Fawcett, Lilly Broberg [sic] og Grete Thordal var Mikrofonfeer. Musik og Tale fulgte med Billederne, Radio er endelig komplet!
Den 18. september kørte den britiske tv-vogn over på den anden side af gaden for at filme åbningen af den britiske udstilling på Københavns Rådhus. Kameraerne filmede kongefamilien, hertugparret af Gloucester og alle de inviterede på rådhuset, og de levende billeder kunne ses på Nimb. Men stadig var der ikke åbent for publikum. Klokken cirka 16 skulle kongen åbne udstillingen officielt, men først klokken 19 åbnede man for almindelige gæster i Tivoli.
Det er derfor nærliggende at tro, at Lily Broberg netop den lørdag aften, den 18. september 1948, i Tivoli blev bedt om at sige de berømte ord: ’Goddag – Her er fjernsynet’ til de måbende tv-seere. Den unge skuespillerinde fyldte 25 år ved midnat, og dermed kunne hun både fejre fjernsynets veloverståede premiere og sin fødselsdag midt i al begejstringen.
Tv-udsendelserne fortsatte hele den efterfølgende uge, og gæster i Tivoli kunne følge med i hvad kameraerne filmede på skærme opsat rundt omkring i haven. BBC’s sendevogn filmede også hvad der skete i København i nærheden af Tivoli.
Ekstra Bladet krævede at vi beholder fjernsynet
Og hvad skulle der så ske efter det populære besøg fra Storbritannien? Ekstra Bladet var ikke i tvivl: De opfordrede Statsradiofonien til at købe briternes udstyr, for her var der noget, der virkelig kunne noget, det var ikke blot et lille prøve-setup, som det Statsradiofonien havde investeret i.
Ekstra Bladet skrev den 27. september 1948:
- Lad os beholde fjernsynet! En chance, vi ikke bør forspilde. Penge, der kan komme mangefold igen!
Jens Frederik Lawaetz blev interviewet til artiklen, og han var lige så ivrig efter at benytte det nye udstyr. Men han kunne selvfølgelig ikke gå uden om Radiorådets beslutninger. Der er dog ingen tvivl om, hvilket udstyr han allerhelst ville arbejde videre med. Han udtalte til Ekstra Bladet:
- Det klør i Ens Fingre efter at fortsætte! siger Lawaetz. Jeg har set, hvilke enorme Muligheder, der er, og jeg har set, at vi her har et Anlæg, der er naaet saa langt, at der virkelig kan arbejdes med det. Her er Tale om noget, der er praktisk anvendeligt – der kan kombineres sammen, Enhed for Enhed – noget, vi fremover kunne lære uhyre meget af.
Det endte dog ikke med, at Statsradiofonien købte briternes udstyr. Men udstillingen blev det endelige startskud til tv-forsøgene, som foregik på det hollandske udstyr i Radiohuset.
At der skulle komme til at gå tre år, før fjernsyn endelig blev en realitet i Danmark, skyldtes især politiske bekymringer. Det var ekstremt dyrt at skulle opsætte fjernsynssendere, og i første omgang ville det kun være københavnerne, der havde glæde af signalerne. De færreste ville desuden have råd til at købe et fjernsynsapparat.
Men fjernsynet kunne ikke længere undgås, tv-folkene i Statsradiofonien var tændte, og Lily Broberg, der også selv optrådte i fjernsynet i den første transmission, er blevet ikonet for fjernsynets fremkomst i Danmark. Lily Broberg indledte med ordene ’Goddag – Her er fjernsynet’ og hun afsluttede transmissionen med ordene:
- Ja, hermed er det altså slut. Jeg håber, De har syntes om vores første lille fjernsynsudsendelse.