I DR’s årbog for 1960/1961 står der følgende om en kommende programserie for børn:

- Hver anden tirsdag kommer der ’TV-avis for piger og drenge'. Denne udsendelse bringer nyt fra ind- og udland, og ligesom i de rigtige aviser finder I også en TV-kryds.

Egentlig var de nye udsendelser en nyfortolkning af de udsendelser, man kaldte ’International Børnerevy’, der i årevis var blevet bragt i fjernsynet.

Siden 1954 havde Statsradiofonien samarbejdet med europæiske tv-stationer i Eurovision om at udveksle tv-udsendelser med hinanden, og en del af disse udsendelser var indslag for børn om børns liv i de lande, der var med i Eurovision, og som så blev sendt i børneudsendelser med skiftende titler.

De internationale børnerevyer blev sendt første gang den 13. december 1955 under navnet ’Europanyt’. I udsendelserne var der indslag fra blandt andet Holland, Østrig, Schweiz, Belgien, Italien, Tyskland og Danmark, men også af og til indslag fra Japan og Australien og andre fjerne lande.

Det danske indslag i en udsendelse fra 26. december 1955 handlede for eksempel om to børneidrætsklubber, som var administreret af det danske børnefjernsyn. Den ene klub hed ’T’ og den anden hed ’V’. Andre indslag kunne handle om ungarske spejdere i Østrig, om en fest for velsignelse af vindruer i Italien eller om skolepatruljer i Holland.

Sådan lever børn i andre lande

Selv om udsendelserne var aktualitetsprogrammer, havde de ikke meget at gøre med nyhedsudsendelser. Men de fortalte dog historier om, hvordan børn levede i andre lande, og det må have været fascinerende for 1950’ernes børn, der måske aldrig selv havde været ude at rejse, at se, hvordan andre børn levede.

I deres stil mindede børnerevyerne om de gamle ugerevyer, som folk så i biograferne før fjernsynets fødsel med historier fra verden med en fortællende stemme og underlægningsmusik.

Da den første ’TV-Avisen for piger og drenge’ blev sendt i efteråret 1960, havde DR ændret lidt i den visuelle formidling af indslagene. De enkelte klip fra de forskellige lande blev sat ind i en ramme, hvor man kunne se en fysisk avis med historien, inden indslaget startede. Derfor navnet TV-Avisen. Det interessante her er, at de voksnes nyhedsudsendelser først fik navnet TV-Avisen i efteråret 1965, så det fængende navn var åbenbart så velklingende, at voksennyhederne overtog det.

Den væsentligste forskel fra de tidligere børnerevyer var dog, at man havde oprettet et interagerende element i udsendelserne, en tv-kryds. Børn skulle gætte forskellige ting til sidst i udsendelsen, og ordene skulle indskrives i en krydsordstabel og sendes ind til Danmarks Radio, og så var der mulighed for at vinde en bogpræmie. Så man havde altså lagt et underholdende element ind i ’nyhedsudsendelsen’ for at lokke børn til at se den.

Her kan man se, hvordan TV-krydsen fungerede i ’TV-avisen for piger og drenge’ den 11. oktober 1960:

Mogens Vemmer ændrer konceptet

I begyndelsen af januar 1969 ændrede B&U konceptet for nyheder for børn. En af idémændene bag var chefen for B&U, Mogens Vemmer, der havde været skolelærer i Vanløse, og som begyndte at lave børneudsendelser for Statsradiofonien allerede i 1950’erne, mens han stadig var ansat som lærer. Mogens Vemmer insisterede på, at man ikke skulle tale ned til børn, og at børn skulle have udsendelser, der viste verden på børnenes præmisser.

Mogens Vemmer var ikke imponeret over de ugentlige børnerevyer fra andre lande, han havde en ambition om at lave mere rigtige nyheder med indslag og en vært i studiet som TV-Avisen for voksne. I sin erindringsbog ’Fjernsyn for dig – 50 år med verdens værste seere’ fortæller han om, hvordan de nærmede sig idéen om en tv-avis for børn, for der var ikke nyhedsjournalister ansat i børneafdelingen, så de spurgte i stedet TV-Avisens reporter Flemming Madsen, om han ville hjælpe.

Mogens Vemmer fortæller i bogen:

- Nu havde vi ikke selv så mange nyhedsjournalister ansat, så vi spurgte forsigtigt Flemming Madsen, hvad han syntes om idéen, og om han ville være med. Svaret var kontant: ’Hvis der laves en børnenes tv-avis, skal den omgående nedlægges, og TV-Avisen laves om, så en 10-årig kan forstå den. De er sgu klarere i hovedet end de fleste voksne!’

Men Flemming Madsen syntes alligevel om idéen, og da ’Børnenes TV-Avis’ begyndte i januar 1969, lavede han indslag for børn, der gjorde det lettere for dem at forstå svære politiske emner. Han tog dog også fat i mere kulturelle områder; for eksempel besøgte han sammen med en skoleklasse Statens Museum for Kunst i maj 1970, hvor han talte med børnene om, hvordan de opfattede kunsten.

Efter den spæde start med ’Børnenes TV-Avis’ blev en ung skolelærer med to års tv-erfaring Karin Fougner ansat til at udvikle konceptet i et samarbejde mellem B&U og TV-Avisen (for de voksne).

Det var TV-Avisens reportere, der skulle lave indslagene, men det krævede en særlig tilgang til børn, så Karen Fougner og Vagn Simonsen lavede et kursus for reporterne, hvor de skulle lære at anskueliggøre nyhederne på en helt anden måde end de var vant til.

Birgit Meister blev vært på ’Børnenes TV-Avis’, før hun blev vært på de voksnes. Hendes optræden i studiet findes ikke længere, men her er et indslag, hvor hun interviewer børn om deres arbejde, og om de kender skattereglerne den 3. september 1969:

Samarbejdet med voksennyhederne holdt dog ikke i længden, for Karin Fougner syntes, at TV-Avisens ansatte var svære at arbejde sammen med. Efter et års tid trak Mogens Vemmer Børnenes TV-Avis tilbage til B&U, dog sammen med en af TV-Avisens reportere Ole Frøstrup, der flyttede til B&U for at fortsætte nyhederne for børn.

Børnenes TV-Avis blev sendt en gang om ugen frem til 1972. Derefter begyndte B&U fra 1973 at sende ugemagasinet ’Klokken Fem’, der også indeholdt aktualitet for børn, og hvor Karin Fougner også var i redaktionen. Og i 1985 startede et nyt aktualitetsprogram, der hed ’I dag’, og her fik B&U lov til at sende to gange om ugen.

Se starten på en ’I dag’-udsendelse fra 28. marts 1985, hvor børneværten Nina Høgsberg – der i dag er vært på Radioavisen - fortæller om dagens store demonstration ved Christiansborg i forbindelse med den omfattende generalstrejke:

Mogens Vemmer så det som B&U’s fornemste opgave at formidle nyheder til børn. Men på intet tidspunkt var der tale om, at børn kunne få et nyhedsprogram hver dag, og det var vel egentlig det største problem for udviklingen af børnenyheder. Det var først, da børnene fik deres egne kanaler, DR Ramasjang og DR Ultra, at der for alvor kunne produceres dagsaktuelle nyheder for børn.

’Scratch’ kommer til

Men inden ’Ultra Nyt’ så dagens lys, lavede B&U i 1992 endnu engang et nyt ugentligt program med nyheder og aktualitet for børn. B&U kaldte programmet ’Scratch’, så der var intet, der indikerede, at der kunne være tale om ’kedelige’ voksennyheder. Mogens Vemmer antyder i sin erindringsbog, at navnet skulle maskere, at B&U ’listede alvorlige nyheder ind med kakaomælken’, som han udtrykker det.

’Scratch’ opererede både med børnereportere, der ringede ind til ’Scratch’ og fortalte om en oplevelse, de havde haft i ugens løb illustreret med deres egne fotografier, og ’Scratch’ inviterede børn i studiet for at tale med værten Mikkel Beha Erichsen om svære emner.

Her er et klip fra 16. januar 1992 med en flok børn i studiet hos Mikkel Beha Erichsen, der spørger dem, om de blevet bange for krig, efter at de har oplevet Golfkrigen så tæt på i medierne:

Selv om ’Scratch’ kun sendte en gang om ugen, fik B&U formidlet politiske emner og samfundsforhold, som påvirkede børns hverdag, på børnenes præmisser. Her er det en ekspert, der er kommet i studiet for at fortælle om, hvad det vil sige, at aviserne skriver, at ozonlaget forsvinder, den 20. februar 1993:

DR Ultra får en ægte tv-avis for børn

I 2013 lancerede DR børnekanalen for de lidt større børn, DR Ultra. Samtidigt med lanceringen af kanalen, præsenterede DR også de unge seere for det nye dagsaktuelle program ’Ultra Nyt’, som for første gang fik mulighed for at sende nyheder til børn hver dag (mandag til torsdag).

Dermed kunne ’Ultra Nyt’ i langt højere grad behandle de samme emner som de voksnes tv-avis. Her i ’Aftenshowet’ fra 27. februar 2013 fortæller den første ’Ultra Nyt’-vært Stine Lynghard og den første redaktør - Tommy Zwicky - om, hvordan de vil formidle nyheder til børn i ’Ultra Nyt’:

I starten kopierede man TV-Avisens måde at præsentere nyhederne på med en vært i studiet bag et bord, men gennem de sidste 10 år er konceptet blevet blødt op, så værterne ikke længere præsenterer nyhederne i et stift tv-studie, men i omgivelser, der passer til det, ’Ultra Nyt’ gerne vil formidle.

’Ultra Nyt’ fik meget hurtigt en vigtig rolle under coronaepidemien, da alle børn i 2020 blev sendt hjem fra skole. Det påvirkede børns hverdagsliv i så høj grad, at det var helt nødvendigt at forklare den usynlige trussel på en børnevenlig måde. Og mange lærere i Folkeskolen satte ’Ultra Nyt’ på hjemmeskoleskemaet.

Se et indslag fra coronaperioden, hvor TV-lægen Peter Geisling fortæller børn om sygdommen den 16. marts 2020:

I dag er ’Ultra Nyt’ en udsendelse, der udelukkende ligger online på DRTV, og det er der gode grunde til. Børn er på internettet og sociale medier mange timer om dagen, og mange børn ser ’Ultra Nyt’ på deres mobiltelefoner, når det passer ind i deres hverdag, ligesom mange ser det i skolen. Og ’Ultra Nyt’ bringer stadig de allervigtigste nyheder til børn, både fra indland og udland.

Her er det Inge Thorup, der den 2. marts præsenterer et indslag for børn om, hvad de skal stille op med deres TikTok-profiler, nu hvor de voksne siger, at det er blevet farligt at være på platformen.