Valgresultater og moderne dansemusik: Sådan har DR dækket kommunalvalg gennem tiden

Hvad er du allermest optaget af i din kommune? Måske en ny idrætshal, et støjværn eller bedre børneinstitutioner? Helt siden 1933 har DR dækket kommunalvalg. Først i radioen, fra 1954 på TV, og ved kommunalvalget i 1970 kom den første computer på skærmen. Her fortæller vi – via arkivklip og sendeplaner - dele af historien om, hvordan DR har dækket kommunalvalg gennem årene.

  • Det avancerede valgstudie i TV-Byen ved kommunalvalget i 1970. Jens Otto Krag sidder klar i studiet for at kommentere valgresultaterne. Bemærk rækken af computere i forgrunden. Det var første gang, man havde computere med i studiet ved en valgudsendelse.
  • Her ses den hektiske aktivitet i valgstudiet i 1981, hvor samarbejdet med regionalradiostationerne skulle fungere, så seerne fik den bedste oplevelse.
  • I 1962 var valgstudiet ikke særligt stort, og TV-udsendelser foregik stadig fra Radiohuset på Frederiksberg. På billedet ses Flemming Madsen, der sidder klar til at orientere de spændte vælgere.
  • Der var dog også plads til et panel af politikere i valgstudiet i 1962. På billedet ses fra venstre: Iver Poulsen, De Uafhængige, Aksel Larsen, SF, Karl Skytte, Det Radikale Venstre, Poul Sørensen, Det Konservative Folkeparti, Erik Eriksen, Venstre, Viggo Kampmann, Socialdemokratiet, og Palle Loft fra DR.
1 / 4

Når man begynder at undersøge, hvor tidligt man kan finde spor efter udsendelser om kommunalvalg i DR’s sendeplaner, bliver det svært.

Før 1933 kunne de enkelte kommuner frit vælge en valgdato, valget skulle blot være overstået i begyndelsen af marts måned. I 1943 blev der indført en lov om, at valget skulle foregå på samme dato over hele landet, men dækning af valgene blev dog yderligere kompliceret af, at der fandtes cirka 1300 sognekommuner og 86 købstadskommuner før 1960, så mange af valgene var yderst lokale med masser af forskellige dagsordener og lovundtagelser. Derfor kunne DR kun dække valgene meget overordnet.

Det første spor af en valgudsendelse er et foredrag af en byretsdommer fra Det Radikale Venstre i 1929 i anledning af kommunevalgene, men af en eller anden årsag blev udsendelsen ikke til noget, den udgik. Måske har foredraget ikke været uvildigt nok?

I 1933 finder man til gengæld to udsendelser. Den ene var et foredrag den 13. februar 1933 af en sekretær i Indenrigsministeriet om, hvordan et kommunalvalg foregår, og den anden var en skoleradioudsendelse den 1. marts 1933 for de ældste elever i realklasserne.

I 1937 finder man den første egentlige kommunalvalgsudsendelse, da Pressens Radioavis tirsdag den 9. marts sendte valgresultater ud, vekslende med moderne dansemusik. Denne form minder om de udsendelser, der blev sendt, når der var folketingsvalg. I 1943, 1946 og 1950 var mønsteret det samme, blot blev der sendt grammofonmusik og ikke livemusik mellem valgresultaterne. Der findes en radiooptagelse fra Københavns Rådhus i 1943, hvor valget ringes ind, og valgreglerne læses op. Det vides ikke, om optagelsen blev udsendt, men den giver en fornemmelse af, hvordan valget foregik i København under besættelsen, hvor blandt andre Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti stillede op.

0:00

Kommunalvalget sendes i fjernsynet fra 1954

Ved kommunalvalget i 1954 var fjernsynet for første gang også klar til at dække valgaftenen på TV. Der findes ikke optagelser fra denne udsendelse, men den var tilrettelagt i samarbejde med Pressens Radioavis.

Den allerførste eksisterende tv-optagelse fra et kommunalvalg blev udsendt på valgdagen den 6. marts 1962. I det følgende klip får man et indblik i, hvor lille et kommunalvalg var ude i sognekommunerne. Klippet er fra valglokalerne på Stevns, hvor der blandt andet er optagelser fra Sydstevns Forsamlingshus i Lyderslev og måske fra nabobyen Boestofte. Klippet er stumt:

Danmarks Radio var også på pletten i 1966, hvor valget for alvor blev spændende. Det var efterhånden blevet åbenlyst, at de bittesmå sognekommuner ikke kunne håndtere større administrative opgaver. Sognekommunernes primære opgaver var fattigvæsen, skolevæsen og vejvæsen, men i takt med, at staten ønskede, at kommunerne varetog flere opgaver for borgerne, og der blev behov for at indføre EDB i administrationen, blev det nødvendigt med en kommunalreform.

Den blev gennemført i 1970, men allerede i 1966 valgte en del kommuner at blive sammenlagt frivilligt, så antallet af kommuner faldt fra 1.388 kommuner i 1960 til 1108 kommuner i 1966. I dette klip fra en optaktsudsendelse dagen før valget den 8. marts 1966 forklarer sognerådsformanden i Otterup, hvorfor det er nødvendigt at sammenlægge sognekommunerne i området.

I 1970 blev kommunalvalget for alvor spændende. De 1108 kommuner skulle nu omdannes til 277 nye store kommuner. Det gav stof til en masse historier om kommunesammenlægningerne, hvor sognerådsformændene, der tidligere havde ledet sognekommunerne, skulle overdrage deres pengekasser til de nye borgmestre, og hvor nogle var bekymrede for nærdemokratiet på grund af det drastiske fald i folkevalgte.

I 1970 var fjernsynsafdelingen flyttet til de nye flotte studier i TV-Byen, der var blevet indviet i 1965, og computerteknologi kunne tages i brug for at afvikle kommunalvalget. Det var første gang, man brugte computere i en valgudsendelse. En del indslag og udsendelser er bevaret fra kommunalvalget i 1970.

I det efterfølgende klip fortæller Aage Melbye, der allerede ved folketingsvalget i 1960 havde hjulpet DR med at udregne valgresultater ved hjælp af Regnecentralens DASK-maskine, om teknikken i valgstudiets datamaskine. Den sender valgresultaterne ud til alle, tændte tv-modtagere, der bliver til en slags dataterminaler, der er tilsluttet studiets datamaskine. Nyhedsværten Jakob Nielsen runder klippet af med at fortælle, at DR er til stede 15 steder i landet.

Klippet stammer fra udsendelsen ’Før de stemmer’ fra dagen før valget den 3. marts 1970:

Det var første gang, det lykkedes for DR at sende fra 15 transmissionsvogne (OB-vogne) i samme udsendelse. Normalt ville DR kun kunne have sendt fra 6-7 steder på en gang.

DR’s distrikter bliver involveret i fjernsynets valgdækning

Ved kommunalvalget i 1974 ændrede Danmarks Radio praksis. I 1970 havde man sendt mobile OB-vogne ud i landet, men i 1974 lavede man et samarbejde med DR’s regionalradiostationer – i dag kaldet DR’s distrikter. Den landsdækkende udsendelse blev splittet op med skiftevis tv-udsendelse fra studiet i TV-Byen og tv-udsendelse fra de enkelte regionale DR-radiostationer.

På den måde kunne valgudsendelsen den 5. marts 1974 gøres mere nærværende for de enkelte seere rundt om i landet, der kunne få nyheder om, hvordan valget gik i netop deres landsdel. Udsendelsen blev kaldt en reportage om valget:

Denne praksis med at dele tv-udsendelsen op i en landsdækkende udsendelse, der dækkede valget i helikopter-perspektiv vekslende med de mere nære tv-transmissioner fra regionalradiostationerne, fortsatte op gennem 1980’erne.

Ved kommunalvalget 17. november 1981 viste DR også stolt sit valgstudie frem dagen før valget. I det næste klip fortæller værten Preben Heide, hvor de regionale transmissioner bliver sendt fra. Der er lidt problemer med nogle sendinger, fordi sendemasterne ikke dækker de samme områder, som amterne ligger i.

Derfor kan seere i yderkanten af sendemasterne risikere at skulle følge med i naboamtets valg. Men som han siger i klippet – ’det er der ikke noget at gøre ved’. Man kan så følge valget i regionalradioen i stedet for. Ann Nissen, der var tilrettelægger på valgudsendelsen, fremviser de hypermoderne computerterminaler anno 1981, der skal afsløre valgresultaterne for de spændte tv-seere:

I 2005 skete der igen en stor omvæltning på det administrative danmarkskort. De 277 kommuner ved valget i 1970 var efterhånden blevet til 271 kommuner, men ved kommunalvalget i 2005 skulle dette antal blive til 98 storkommuner.

Igen var det en ekstra spændende valgdækning, for selv større kommuner skulle sammenlægges med omegnskommuner for at blive endnu større, og der kunne traditionelt set have været et blåt flertal i en kommune gennem årtier, som nu ville kunne væltes af vælgere fra nabokommuner, der traditionelt havde været overvejende røde og omvendt. Men selv i kommuner, hvor samme parti havde borgmesterposten, kunne der opstå splid, for hvem skulle så have borgmesterkæden, når to poster blev til en?

DR valgte i 2005 at dække valget på en mere moderne måde med informative indslag om de største kommuner, der fortalte lidt om valgemnerne der, men også med indslag, der mindede om DR’s nutidige explainer-videoer på de sociale medier.

Her er et indslag fra valgaftenen den 15. november 2005 om kommunesammenlægningen mellem Værløse og Farum Kommune, der skulle blive til Furesø Kommune. De to Venstre-borgmestre stillede begge op som borgmesterkandidater ved valget. Konflikterne mellem de to kommuner blev ridset op i indslaget her med udtalelser fra borgere, smarte klip og underlægningsmusik:

Den 16. november er der kommunalvalg igen. Du kan følge med i DR’s valgdækning på DR1 helt fra klokken 7.00. På dr.dk vil du kunne følge valgresultatet for kommunalvalget, når stemmerne løbende tælles op. Fra morgenstunden kan du også følge netop dit områdes kommunalvalg i radioen på P4, der blandt andet sender i alle distrikter på valgaftenen.

denne side kan du læse historier fra valgkampen over hele landet eller tage kandidattesten, hvis du gerne vil vide lidt mere om, hvilke politikere i din kommune, du er mest enig med.

  • Artiklens forfatter, Louise Broch, er arkivar og researcher i DR Arkiv.

FacebookTwitter