Vild natur i stuen: Kom med på en historisk rejse i DR’s naturprogrammer

DR’s naturudsendelser har gennem tiden tryllebundet både børn og voksne. I anledning af, at DR har naturtema hele året, tegner vi et portræt af de mest legendariske værter og taler med Jens Olesen om hans naturudsendelser.

  • Jens Olesen, der fortæller i artiklen, var blandt andet vært på programmet 'Nu skal du se dyr' - og det skulle, som det kan ses, forstås meget bogstaveligt. (Foto: Anne-Grethe Svendsen)
  • En af de første til at bringe naturen ind i Statsradiofonien var Ingvald Lieberkind. Han var zoolog og anerkendt for sin forskning i søstjerner og søpindsvin. Her er han i Zoo i 1951. (Foto: Dr arkiv)
  • Ingvald Lieberkind lavede dyreprogrammer til DR fra 1926 og helt frem til 1971. (Foto: Dr arkiv)
  • Poul Thomsen startede en brevkasse i ’Dig og Dyrene’, hvor børnene kunne stille spørgsmål om deres kæledyr, og det var med til at gøre programmerne populære. (Foto: Klaus Kurup)
  • ’Lille Nørd’ er en anden legendarisk serie for de mindste med Jeppe Vig Find og Marie Christensen-Dalsgaard som de første værter. Serien tog børnene med ud for at se på dyr og derefter legede værterne, at de selv var dyrene. (Foto: DR)
  • Én af de seneste store satsninger i DR er ’Vilde Vidunderlige Danmark’, der stadig kan ses på DRTV. (Foto: Mastiff TV)
  • Én af de seneste store satsninger i DR er ’Vilde Vidunderlige Danmark’, der stadig kan ses på DRTV. (Foto: Mastiff TV)
  • I den seneste naturserie, ’Min natur’, der netop har haft premiere på DR1 om torsdagen, tager seks DR-værter seerne med ud i naturen. Her er det Erkan Özden fra TV-Avisen. (© (c)Kristoffer Meinert)
  • Mikkel Frey Damgaard og Gordon P. Henriksen er værter, når DR2 den 6. juni sender 'Fiskebanko' og har fokus på lystfiskeri. Foto: Morten Vilhelm
1 / 9

Mange af DR’s udsendelser, som de ser ud i dag, udspringer af Statsradiofoniens foredragsafdeling. Det var i denne afdeling, man udvalgte foredragsholdere til at holde oplysende foredrag til befolkningen, styret med hård hånd af driftsleder Emil Holm.

I 1920’erne var udsendelserne primært musik, foredrag, børneudsendelser og radioaviser. Der var ikke mulighed for at optage udsendelser, og al udsendelse foregik fra et studie. Naturudsendelser var ingen undtagelse. Hvis lytterne skulle lære om naturen, så måtte de høre et radioforedrag.

En af de første til at bringe naturen ind i Statsradiofonien var Ingvald Lieberkind. Han var zoolog og anerkendt for sin forskning i søstjerner og søpindsvin. Lieberkind havde dog også gode formidlingsevner, og Emil Holm ansatte ham derfor til at holde foredrag for børn allerede i 1926.

Det første foredrag havde titlen ’Et Besøg i Myretuen’, og det blev sendt den 28. maj 1926 i børnetimen fra klokken 17 til 18. Vi har kun programoversigten af denne udsendelse, men titlen siger meget om Lieberkinds formidling. Det var ikke et foredrag om myren, det var et besøg: Børnene skulle forestille sig, at de var med i skoven. De sad ikke i skolestuen.

Den tidligste radioudsendelse, DR har med Lieberkind, er fra 1955. Han er taget i skoven for at finde regnorm med en flok børn. Og mens børnene får lov til at grave og røre, fortæller han dem om regnormens liv. Selv i dag kan man høre et usædvanligt engagement i den måde, han taler til børnene på:

0:00

I 1931 lykkedes det reporter Aksel Dahlerup at foretage de første reportageture ud i samfundet. Det var også i 1930’erne, at Statsradiofonien for første gang bragte naturen ind i folks stuer, ikke kun gennem foredrag.

Vi har tidligere fortalt om, hvordan Carl Weissmann, søn af en skovrider, blev så optaget af at få fuglestemmer ud i æteren, at han tog på reportagetur til Vestvolden uden for København, hvor han lå på lur for at opfange lydene, der blev sendt via telefonledningerne ind til Statsradiofoniens hovedkvarter og videre ud i æteren.

Ingvald Lieberkind var den næste, der tog ud i naturen sammen med børnene. I 1938 lavede han reportageserien ’Ud i Naturen’, hvor mikrofonen var med i skoven. Her ses det første program fra 18. september 1938:

Ingvald Lieberkind blev også pioner for naturudsendelser i fjernsynet. Nu kunne man også se den lille runde mand med den store kærlighed til naturen med mikrofonen og den lange ledning.

I fjernsynet formidlede han også ved at tegne det, han fortalte, præcis som Jens Olesen gjorde mange år senere. Lieberkind blev ved med at formidle frem til 1971 - året før han døde. Her ses et klip fra 1967, hvor Lieberkind er taget ud til et dambrug med ørreder.

En ny generation kommer til

Efter Lieberkind var det TV-Provinsafdelingen, der fandt en ny nærværende vært for naturudsendelserne. Poul Thomsen, som mange kender for ’Dus med Dyrene’ med hunden Balder i 1980’erne, blev ansat i 1974 til en lave en udsendelsesserie for børn, der hed ’Dig og dyrene’.

Poul Thomsen var selvlært journalist, og han havde talent for at fange sine seere. Han kravlede gerne ind i et hønsehus eller svømmede med piratfisk for at komme tæt på dyrene. Se et klip fra den allerførste udsendelse i 1974:

Poul Thomsen startede en brevkasse i ’Dig og Dyrene’, hvor børnene kunne stille spørgsmål om deres kæledyr, og det var med til at gøre programmerne populære. Børnene ville gerne have deres breve læst op, men det var så overvældende en succes, at Poul Thomsen var nødt til at fortælle seerne, at man ikke skulle forvente et svar på alle de mange spørgsmål. Kun hvis brevet kom med i udsendelsen, ville man få respons.

Det første ’Dus med Dyrene’-program blev sendt i januar 1980, og i starten blev der sendt cirka et program om måneden. Poul Thomsens naturprogram henvendte sig i højere grad til hele familien nu, og de voksne begyndte også at skrive ind til brevkassen. Det siger noget om programmets popularitet, at der nærmest var landesorg, da Poul Thomsens studievante hund, Balder, døde.

Desuden var ’Dus med dyrene’ så populært, at da Poul Thomsen bad seerne om at stemme om, hvilken nationalfugl, Danmark skulle have, fik han 233.635 stemmer tilsendt med posten. Selv udlandsdanskere og også svenske seere deltog i afstemningen. Se bare, hvor mange fysiske breve, der skulle håndteres, her i klippet, hvor resultatet også afsløres:

DR får en ny biolog: Lieberkinds arvtager

Biologen Jens Olesen vil mange kunne huske for hans flotte kultegninger af dyr, som han tryllede frem for de spændte seere i 1980’erne. Det var lidt af et tilfælde, at han kom til fjernsynet.

Jens Olesen var ansat som adjunkt på Biologisk Institut på Odense Universitet, men hans store interesse for formidling og mindre interesse for forskning gjorde, at universitetet ikke ønskede at forlænge hans ansættelse. Næsten samtidigt havde DR indkøbt en engelsk naturserie, hvor værten Keith Shackleton tegnede naturen i studiet mellem dyreindslagene. Danmarks Radio ville gerne finde en vært, der kunne gøre det samme, og en af Jens Olesens tidligere studiekammerater, der var freelancer i DR, anbefalede ham.

Jens Olesen fortæller: - Jeg havde tit tænkt, at det kunne være sjovt at prøve at formidle i fjernsynet. For det er jo det, jeg kunne: ’Tegne, skrive og fortælle’, det var det, jeg kunne lide. Jeg er ikke sådan en biolog, der hele min barndom gik rundt og kiggede på fugle. Jeg boede i byen og læste bøger og var fascineret af naturhistorie og naturvidenskab.

Se et klip fra den første udsendelse med Jens Olesen, hvor han tegner i studiet:

Jens Olesen har meget tilfælles med Ingvald Lieberkind. Lieberkind var også biolog, og han var også gået over til at formidle i Statsradiofonien, efter at han gik glip af en stilling på universitetet. Begge elskede at tegne dyrene for seerne. Jens Olesen har også hørt myterne om Lieberkind: - Der findes en myte om, at Lieberkind ikke var så velanset, fordi han bare gik og tegnede og fortalte. Men der er alligevel mange biologer gennem tiden, der har vidst, at det var vigtigt at formidle. Det har jeg også nydt godt af. For når jeg nu var i DR, så havde jeg et stort biologisk netværk, jeg kunne kontakte, og de var meget gavmilde med at dele informationer med mig.

Mogens Vemmer, der var chef for børne-og ungdomsafdelingen (B&U) fik også øje på Jens Olesens evne til at formidle via tegninger ligesom Jørgen Clevin, der også var ansat i B&U. Jens Olesen var lidt skeptisk i starten, for han troede ikke, det var spændende at arbejde med børneudsendelser. Men han sagde ja til at arbejde for B&U, og det viste sig et være et godt match. B&U var god til at udvikle deres medarbejdere.

Jens Olesen arbejdede som freelancer med naturudsendelser både for kulturafdelingen og for B&U. Men det var i B&U, at der virkelig skete nye ting, og det var også der, han blev fastansat i 1989.

Blandt andet var Mogens Vemmer optaget af klimadebatten i slutningen af firserne. Han foreslog Jens Olesen, at naturudsendelserne skulle udvikle sig til miljøudsendelser for børn. Det blev blandt andet til udsendelsesserien ’Kratluskeren’ fra 1992, hvor spørgsmål om natur og miljø blev besvaret af Sille og Tina og deres konsulent Jens Olesen. - På en festival i Bristol blev jeg spurgt, hvad jeg egentlig ville med mine udsendelser. Der gik det op for mig, at jeg havde en unik adgang til folk. Der var så mange rapporter om klimaet, blandt andet Brundtlandrapporten (fra 1987). Mogens Vemmer tænkte, at det skulle man også formidle til børn på en eller anden måde. Så kom jeg også til at lave miljøprogrammer. Det var mere journalistisk, hvor jeg ikke var på hjemmebane, men der var et kæmpe bagland, der kunne hjælpe.

Jens Olesen var også med til at tilrettelægge flere naturserier for børn, for eksempel ’Snushanen’ fra 1997, hvor Puk Elgård rejste ud i Danmarks natur for at opspore dyr. Snushanen fortsatte som indslag i 'Blå Barracuda' fra 2003 og 2004, hvor Jens Olesen var vært. Derefter fik Jens Olesen mulighed for at overtage radioprogrammet ’Natursyn’ efter Jens Meulengracht. Han syntes selv, at det var på tide at skifte spor. Han følte, at han var blevet for gammel til børneudsendelser. Jens Olesen var på ’Natursyn’ fra 2005 og frem til sin pension i 2015. På spørgsmålet om hvorvidt det er svært at formidle naturen på radio, hvor man mangler den visuelle side af naturens pragt, siger Jens Olesen:

- Det var svært, men hvis man havde en fagperson, der var god til at fortælle, og så lokkede dem med ud i naturen, fungerede det. Nogle af de folk, der har fascineret mig mest, er lydfolk. Vi var i Danmarks Akvarium til en tv-optagelse engang: Så kom en af vores dygtige lydteknikere ud fra kontrolrummet og sagde: ’Jeg studsede ved en mærkelig lyd’. Lydfolk hører alle detaljerne. Vi var i gang med at filme nogle blæksprutter, men dyrepasserne var gået ind til dem, og blæksprutterne sugede sig fast på dyrepasserne. Når de trak dem af igen, lød der en mærkværdig svuppende lyd. Det var det, teknikeren havde hørt.

Jens Olesen husker især en helt unik lydoptagelse fra tiden med ’Natursyn’. Redaktionen var taget til Svalbard for at give lytterne en oplevelse af den vilde natur i det barske klima. Midt i optagelserne til udsendelsen kælver en kæmpe gletsjer, Monacogletsjeren, pludselig. Man hører tydeligt dramatikken i klippet herunder, og man ser det hele for sit indre blik, som hvis man læste en bog. Stærke lyde skaber stærke billeder. Klippet blev sendt i ’Natursyn’ den 4. november 2006:

0:00

Naturudsendelser i nyere tid

I nyere tid har DR produceret mange udsendelser for børn, hvor DR’s børneværter har taget børnene med ud i naturen.

En af de naturelskende værter er Sebastian Klein, der ofte har været ude og lede efter fantastiske dyr i Danmark, også de helt små som skovflåter og myg. Han har senest været vært for en serie af kortere udsendelser, med titlen ’Bidt, brændt og stukket’, der kan ses i DR Ultras onlineunivers. Allerede i introen fornemmer man, at naturen er spændende, og en lille smule farlig. Der er noget på spil:

’Lille Nørd’ er en anden legendarisk serie for de mindste med Jeppe Vig Find og Marie Christensen-Dalsgaard som de første værter. Serien tog børnene med ud for at se på dyr og derefter legede værterne, at de selv var dyrene. Serien begyndte i 2005, før Ramasjang-universet opstod, og den var så populær, at den forsatte med flere værtspar i Ramasjang, senest med Kristian Gintberg og Katrine Bille som værter i 2012.

Se et klip, hvor Jeppe og Marie har besøgt flagermus:

DR har også haft mange naturudsendelser for de voksne i nyere tid, nogle af dem er ’Bonderøven’ og ’Nak & Æd’ med store seertal blandt de voksne. I 2020 har DR skruet op for naturudsendelserne, blandt andet med den store satsning ’Vilde Vidunderlige Danmark’ i fem afsnit, der stadig kan ses på DRTV.

I den seneste naturserie, ’Min natur’, der netop har haft premiere på DR1 om torsdagen, tager seks DR-værter seerne med ud i naturen. Se et klip fra det første afsnit med Erkan Özden fra TV-Avisen, og følg med i serien på DR1 eller DRTV:

Facebook
Twitter