Rundvisning i DR Aarhus

På rundvisningerne i Aarhus kommer vi forbi flere af DRs kendte redaktioner - f.eks. dokumentaren, B&U, Livsstil og DR Østjylland. (Foto: Marco Møller © DR)

Aarhus-afdelingen er DRs næststørste mediehus med flere end 200 medarbejdere. De står for produktionen af nogle af DRs mest sete og lyttede tv- og radioprogrammer - herunder eksempelvis Hammerslag, Nak og æd samt Den store bagedyst. På rundvisningerne i Aarhus kommer vi forbi DR Østjylland - som hver dag producerer både regionale og landsdækkende nyheder, studierne - hvor nogle af programmerne optages, rekvisitten, værkstedet, garagen og redigeringsrummene.

Der kan bestilles rundvisning for grupper alle hverdage - både om dagen og aftenen. Prisen for grupper op til 20 personer er 650 kr. Grupper mellem 21 og 40 personer betaler 1.300 kr. osv.

En rundvisning tager ca. 1,5 time.

Forudbestilling sker ved henvendelse til Marianne Blichfeldt på mbf@dr.dk. Vi glæder os til at se dig på DR i Aarhus.

Facebook
Twitter