BILLEDER: Sådan bliver de nye weekender på P4

P4 byder på en række nye programmer i weekenderne fra uge 1. Her kan du se, hvem du kan møde lørdag og søndag fremover.

  • Det nye år varsler også en lang række nye weekendprogrammer på P4 med start fra den 9.-10. januar. Julie Bundgaard og Dennis Johannesson er for eksempel værter for det nye radio-talkshow ’Diva og Dario’ med gæster i studiet. Det bliver sendt hver lørdag mellem klokken 14.03 og 16.00. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
  • Nyt er også programmet ’Uhørt’, hvor Gry Mathiesen guider lytterne gennem ugens højdepunkter i Danmark. Programmet bliver sendt hver lørdag fra klokken 12.15 til 14.00 på P4, og det erstatter ’Danmark Direkte’, hvor værten Bente Hansen efter en årrække selv har ønsket at stoppe. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
  • Lørdage mellem klokken 16.03 til 18.00 på P4 er der udsigt til ’FONK! Det er lørdag’, hvor Henrik Milling og Nicolai Molbech giver lytterne masser af disco og røverhistorier fra dansegulvet. Målet er at gøre lytterne klar til lørdag aften (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
  • Mads Steffensen har lavet ’Mads & Monopolet’ på P3 siden september 2003, men fra den 9. januar er det på P4, programmet bliver sendt. Som hidtil er det fra klokken 9.05-12.00, at livets store og små dilemmaer bliver drøftet. (Foto: Kirsten Ellebæk © Type 1)
  • Alex Nyborg Madsen er fortsat vært i sine ’Madsen’-programmer, men søndagsudsendelsen får ny sendetid fremover. Da bliver det mellem klokken 16.03 og 18.00, han kan høres. Programmerne ’Café Hack’ og ’Hit med Historien’ om søndagen bliver sendt samme tid som hidtil – nemlig klokken 10.03 og klokken 12.15. (Foto: agnete schlichtkrull © (c) DR)
  • Søndag eftermiddag kl. 14-16 slår Jesper Holm pjalterne sammen med Henrik Povlsen i ’Povlsen & Holm’, hvor de to tidligere makkere fra ’Go’ Morgen P3’ giver lytterne det, de selv kalder tilbagelænet og utilregnelig søndagsunderholdning.
1 / 6
Facebook
Twitter