BILLEDSERIE: Mylius og ”Maude” var til fest med lytterne og seerne

  • To af de helt store DR-koryfæer, Jørgen de Mylius, der har været i DR i over 52 år, og Malene Schwartz, der fik sit helt store gennembrud som Maude i ’Matador’, mødtes på den røde løber, da DR onsdag aften fejrede sin runde dag med et stort 90 års-show i DR Koncerthuset. Med var også Mylius’ kone, Inger. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
  • Værter, skuespillere og DR-chefer før og nu mødtes med 850 lyttere og seere, der var blevet kørt ind fra hele landet i busser til fødselsdagsfesten, og DRs direktion sagde goddag til dem alle sammen. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
  • Hanne Willumsen og Iben Wurbs nåede at lave programmer med Anna og Lotte – og nussede Georg – i over 25 år, og de var samlet igen under showet. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
  • Blandt gæsterne var for eksempel den mangeårige B&U-chef Mogens Vemmer og hans kone, Katrine Hauch-Fausbøll, der er Bamses ”mor” og har produceret adskillige programmer med Kylling og Bamse i årenes løb. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
  • Jørn Hjorting, som stod bag programmer som ’De ringer vi spiller’ og ’Dansktoppen’ på P3, var blandt gæsterne – sammen med fru Erna. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
  • Claus Borre, som var sportsvært i DR fra 1977 til 2005, og som mange nok husker fra ’Sportslørdag’, var også på gæstelisten sammen med fru Lone. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
  • Tidligere generaldirektører var også inviteret, og Hans Jørgen Jensen, der var DRs generaldirektør fra 1985-1994, men begyndte i DR i 1954, var på sæderne sammen med hustruen Annelise. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
  • Dansk Folkepartis medieordfører Morten Marinus må savne prøvebilledet på DR, for han var i hvert fald mødt op i denne beklædning. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
  • Husker man monopoltiden, husker man sikkert også Gregers Dirckinck-Holmfeld, der sammen med Hans-Georg Møller (Gorm) var værter for ’Kanal 22’ og ’Lørdagskanalen’. Han var også til DRs 90 års-dag sammen med hustruen Grethe. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
  • Det var Louise Wolff og Jacob Riising, der var værter for fødselsdagsshowet, hvor de tog seerne og de mange i Koncerthuset igennem 90 års DR-historie og –programmer. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
  • Sofie Gråbøl fik en sweater med hjem og fortalte om sit arbejde med ’Forbrydelsen’ – og mange andre havde åbenbart også fået lyst til at trække i hendes velkendte strik. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
  • Nanna Lüders gav sangen om ’Buster’ i showet, og lærer Mads Bugge Andersen, der spillede Buster i DRs serie ’Busters Verden’ fra 80’erne, sad nede i salen. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
  • Bager-Jørgen (alias Søren Østergaard) dansede med wienerbrød og ønskede DR tillykke. Undervejs sørgede han for at oversætte til engelsk, så alle var med. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
  • Flodhesten Dolph var som altid en vrissenpind, og han hærgede Koncerthuset og spredte sur stemning trods den festlige anledning. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
  • Teknisk uheld og bøvl med lyden blev ikke helt undgået på fødselsdagsaftenen, og det gik ud over Emilie Esther, sidste uges X Factor-vinder, som måtte starte forfra på sin sang. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
  • Aftenen sluttede med, at DR-værter og –dukker i fællesskab gav nummeret ’DR Din Skyld’, som er lavet til DRs 90 års fødselsdag. Showet kan ses på dr.dk/tv resten af april, ligesom DR1 genudsender det langfredag klokken 12.40. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
1 / 16

Der var både kendte DR-koryfæer og lyttere og seere fra hele landet, da DR onsdag aften fejrede sin 90 års fødselsdag i DR Koncerthuset.

Facebook
Twitter