BILLEDSERIE: Se de første tegninger af Korsbæk på Bakken

  • Om mindre end halvandet år åbner Korsbæk fra DRs populære serie ’Matador’ som en egentlig by på Dyrehavsbakken i Klampenborg. Tidligere i år indgik Bakkens største teltholder, Torben Pedersen, ’Matador’s hovedforfatter Lise Nørgaard og DR, der har rettighederne til serien, en aftale om, at Korsbæk bliver et nyt restaurations- og underholdningsmiljø på stedet. Arbejdet med at få Korsbæk til at blive gjort til virkelighed er nu godt i gang. Trier Arkitekter v/ Martin Trier A/S, der er hovedarkitekter på byggeriet, har den første model klar, og som det ses, er Skjerns Magasin selvfølgelig en del af byen.
  • Sådan kommer Korsbæk til at se ud fra oven. Scenografen Niels Secher er lige nu ved at lave en anden model, der viser indretningen i de enkelte bygninger (Foto: Modelbilleder: Trier Arkitekter v/ Martin Trier)
  • Tanken er, at man skal kunne gå en tur i Korsbæks gader eller for eksempel spise en middag på Postgården eller Jernbanerestauranten. Ifølge planen vil man blandt andet også kunne komme ind i Lauras køkken og i familien Varnæs’ stuer, hvor man kan nyde et måltid mad, og i Skjerns Magasin (billedet) vil der være udskænkning. Det er også planen, at der skal være adgang til Agnes’ hus. Damernes Magasin spiller naturligvis også en central rolle. Den velkendte manufakturforretning bliver oprettet som facadekulisse. (Foto: Modelbilleder: Trier Arkitekter v/ Martin Trier)
  • Grisehandlerens ejendom bliver ligeledes opført i Korsbæk på Dyrehavsbakken, hvor menuerne for eksempel kommer til at afspejle datidens hverdagsretter og festmiddage, og hvor man også vil få mulighed for møde nogle af de populære ’Matador’-figurer live. Skuespiller og instruktør Lisbet Dahl har sagt ja til at være ankerkvinde med at finde skuespillere og øvrigt personale, og det bliver også hende, der kommer til at stå for at instruere dem. (Foto: Modelbilleder: Trier Arkitekter v/ Martin Trier)
  • Korsbæk Bank spiller en central rolle i ’Matador’, og facaden af den bliver også opført på Dyrehavsbakken. (Foto: Modelbilleder: Trier Arkitekter v/ Martin Trier)
  • Selve opførelsen af Korsbæk går i gang, umiddelbart efter at sæsonen er slut på Bakken i august 2014, og det er så planen, at byen fra ’Matador’ skal åbne i marts 2015.
1 / 6
Facebook
Twitter