1951-1962: Premiere på første tv-program, på Melodi Grand Prix og børneprogrammer

Efter 2. Verdenskrig kom der fart på både fjernsynet og typen af programmer i Danmarks Radio.

I 1951 havde Statsradiofonien premiere på et helt nyt medie: fjernsynet. (Foto: Dr arkiv © dr)

Efter flere års forsøg med at transmittere fjernsyn sendte Statsradiofonien i 1951 det første, officielle program.

Der var nerver på inden premieren, men udsendelsen gik godt, og i årene efter fulgte premierer på flere nye typer programmer.

1951: Premiere på Statsradiofoniens første tv-program

Allerede i 1948 havde en britisk tv-udstilling i Tivoli trukket massevis af nysgerrige danskere til, og Danmarks første tv-speaker, Lily Broberg sagde sådan:

Tre år senere, i 1951, var der nerver på inden premieren på Statsradiofoniens allerførste officielle tv-program, der skulle sendes den 2. oktober klokken 20 på landets dengang eneste tv-kanal.

Sven Alkærsig fra radioprogrammet ’Aktuelt’ talte med en nervøs chef for fjernsynet, Jens Frederik Lawaetz, en time inden premieren:

- Det er en meget spagfærdig start, vi har. Vort værktøj er meget primitivt, et billigt forsøgsudstyr, og studiet er lille – vores midler er små. Vi er bange for, at forventningerne skal være for store, sagde Lawaetz.

Rigsdagen – nu Folketinget – var blevet åbnet samme formiddag, så de 200 seere kunne se optagelser derfra, ligesom DR stadig sender fra Folketingets åbning. Og så var der tre scener fra Det Kongelige Teaters Harlekins tryllestav. Alt var sort-hvid-optagelser.

De første udsendelser varede en time og blev sendt tirsdage, torsdage og lørdage fra et lille studie med tilhørende kontrolrum indrettet i et 5 x 8 meter kontorlokale på 4. sal i Radiohuset i København.

Først i 1954 begyndte Statsradiofonien at sende hver aften.

Og som nutidens madprogrammer som Den store bagedyst trækker seere til i dag, var der også i den første uge tv-køkken med Kirsten Hüttemeier, som lavede tv-mad helt frem til 1990’erne.

I 1950'erne sendte Statsradiofonien primært direkte optagelser fra studiet og transmissioner fra sportsarrangementer og nationale, kongelige og politiske begivenheder.

I 2011 fortalte historikeren Josef Batikha, at Statsradiofonien i 1950’erne havde sendt en stor mængde propaganda i radioen fra Den Amerikanske Informationstjeneste, USIS. Radioindslagene skulle bruges til at stille danskerne venligere over for Amerika og NATO under Den kolde krig.

- Det helt overordnede formål for informationsprogrammerne i Danmark var at skabe et modtageligt klima i den danske opinion for amerikansk udenrigspolitik, fortalte Josef Batikha til DR Kultur i 2011.

1954: Første tv-program til børn og spændende radioteater til forældrene

I 1954 sendte Danmarks Radio det første faste program til børn.

Det hed Børnetime, og det var blandt andet Jørgen Clevin, der var den kreative vært, som fantasifuldt klippe-klistrede sig til børnenes opmærksomhed. Han viste, hvordan man kunne lave sit eget legetøj, og så var der indslag om for eksempel træning af politihunde.

Men man måtte endelig ikke se for meget fjernsyn: I 1950’erne mente mange, at små børn kunne få ødelagt synet ved at se for meget tv, og landets socialdemokratiske undervisningsminister Julius Bomholt advarede i 1955 mod overdrevent tv-kiggeri.

Max halvanden time per dag, sagde han, for ”i et lille land som vores, har vi ikke koncentrationskraft i sindet til mere.”

Ud over børnefjernsyn sendte Statsradiofonien nu tv-programmer fra Radiohuset hver aften. Og så blev den første sendevogn taget i brug i 1954 – det betød, at danskerne kunne se transmissioner ude fra landet.

Det var også i 1954, at gaderne lå øde hen om lørdagen, når nogen af de populære Radioteater-udsendelser tryllebandt danskerne foran radioen.

For eksempel kriminalføljetonen Gregory Mysteriet fra sensommeren 1954, som blev sendt i 10 afsnit.

Radioteatret havde sin storhedstid i 1930’erne og 1950’erne, og store forfattere som Leif Panduro, Klaus Rifbjerg og Svend Åge Madsen skrev stykker til det. I 2015 blev det flyttet over på dr.dk som podcast-serier.

De dramatiske timer samlede nationen om spændende fortællinger, ligesom nogle af de nyere tv-dramaserier gør det om søndagen.

For eksempel Rejseholdet (2000), som vandt en international Emmy-pris i 2002, Krøniken (2004), hvor 2,7 millioner seere fulgte sidste afsnit i første sæson og Arvingerne (2014), hvor første afsnit blev set af 1.784.000.

60 år senere, i 2014, var det dramaserien 1864, der samlede befolkningen inklusive politikere og anmeldere i en heftig debat om Ole Bornedals historiske drama - både om de historiske begivenheder i 1864 og om selve serien.

I 2016 modtog DR en ærespris ved den internationale Emmy-uddeling for at have bidraget til udviklingen af original tv-dramatik.

1956: Første Melodi Grand Prix

I 1956 sendte Statsradiofonien fra det europæiske Melodi Grand Prix - Eurovision Song Contest - første gang.

Året efter blev det første danske Melodi Grand Prix afholdt og sendt i Statsradiofonien første gang, fra Radiohuset i København. Birthe Wilke og Gustav Winckler sang 'Skibet skal sejle i nat'.

Det europæiske Melodi Grand Prix har været afholdt i Danmark tre gange - alle gange i København. I 1964 i Tivolis Koncertsal, i 2001 i Parken og 2014 i B & W-hallerne.

I 2008 gik DR videre indenfor musikområdet med premieren på første sæson af X Factor.

Programmet har været en af stationens største succeser. I 2015 så mere end 1,8 mio. danskere med, da Emilie Esther vandt finalen.

Der har også været en del debat om programmet. Både hvorvidt det er et public service-program eller ej, om det er plat underholdning og om dommerne er for hårde ved deltagerne.

1960: Tv bliver landsdækkende og radio regionalt

I 1960 kunne alle danskere se fjernsyn, for Danmarks Radio (som året før havde skiftet navn fra Statsradiofonien til Danmarks Radio, kunne nu sende landsdækkende tv takket være en ny tv-sendemast på Bornholm.

Det var også i 1960, at der blev etableret regionalradioer: Nordjyllands Radio i Aalborg, Radio Syd i Aabenraa, Radio Fyn i Odense, Regionalen i Næstved, Bornholms Radio i Rønne og Østjyllands Radio i Aarhus.

I 1962 fik hovedstadsområdet Københavns Radio, og i 1974 kom Radio Midt & Vest i Holstebro til. I 1981 var turen kommet til Vejle, som fik Kanal 94.

DRs monopol på lokalradioområdet blev først brudt i 1984, hvor der blev åbnet for etableringen af lokalradioer.

1962: Premiere på en juletradition: Julekalenderen

I 1962 startede Danmarks Radio en juletradition, som har hængt ved lige siden: Julekalenderen på tv.

Historier fra hele verden hed den første julekalender, som bestod af flere forskellige indslag, blandt andet små historier fra fremmede lande i på tv.

Traditionen med at sende julekalender er fortsat lige siden, blandt andet med Vinterbyøster fra 1973, Nissebanden fra 1984, Jul på slottet fra 1986, Absalons Hemmelighed fra 2006 og Tidsrejsen fra 2014.

I 1980 gik det dog helt galt, da julekalenderen Jul og grønne skove, kendt som Poul og Nulle i hullet blev ramt af en seerstorm.

Udsendelsen blev den mest udskældte udsendelse i DR’s historie, som man kan læse om i denne webdok.

Kilder: danmarkshistorien.dk, denstoredanske.dk, kulturarv.dk, dr.dk, politiken.dk, webmuseum.dk, Dansk Online Index.dk, DR Medieforskning

Vil du læse endnu mere om DRs historie, er her samlet stort set alt:

Facebook
Twitter