Grand Prix, Ramasjang-reddere og læseklubber: DR har gang i fællesskaberne

Én af DR’s tre centrale public service-ambitioner er at styrke fællesskaber i Danmark. Det sker både på radio og TV, men også ude i ’det virkelige liv’. Her kan du tage med på rundtur i en del af dem.

DR og bibliotekerne har i snart en årrække kørt romanlæseklubber sammen, og i denne sæson er der gang i 107 af slagsen, ligesom folk diskuterer bøger på litteratursiden.dk. Foto: Agnete Schlichtkrull.

Det varer ikke længe, før DR1 er klar med programmet, der hvert år er allerbedst til at samle danskerne på tværs af alder, køn, uddannelse og geografi.

Helt siden den første

sangdyst
i 1957 har Dansk Melodi Grand Prix fået seerne til at flokkes om skærmen. Nogle har en fest på egen hånd. Andre inviterer vennerne eller holder storskærm-arrangementer og udklædningsfester, nogle tredje bager en Grand Prix-kage til det, mens andre igen bare elsker at hade programmet.

Ifølge

DR
Medieforskning så 70 procent af seerne sangkonkurrencen med den nyskrevne, danske musik sammen med andre i 2019, da Leonora røg til tops i Dansk Melodi Grand Prix med ’Love Is Forever’.

Dermed levede programmet også godt op til den ene af

DR
’s tre centrale public service-ambitioner: At
DR
styrker fællesskaber i Danmark, at
DR
gerne vil samle folk om store begivenheder, og at
DR
gerne vil være et inkluderende fællesskab for alle generationer. Nogle gange er begivenheden én, alle snakker om – andre gange er
DR
-arrangementet mindre, men rammer måske lige det, man selv interesserer sig for.

- Hvis man kort skal sætte ord på, hvornår

DR
bedst samler folk på tværs af alder og målgrupper, er det, når der bliver sendt traditionsrige programmer, som for eksempel Dronningens nytårstale og julekalender. Det kan også være underholdning som Dansk Melodi Grand Prix, børnenes MGP og ’Versus’, og når der bliver sendt store og
afgørende
håndbold- eller fodboldkampe, forklarer medieforsker Henrik Gregor Knudsen fra
DR
Medieforskning.

Hvor

DR
for eksempel på DR1 har ambitionen om at samle befolkningen i store fællesskaber, har
DR
også konstant gang i mange andre fællesskaber, hvor det måske er interessen for en bestemt sag eller emne, som optager de danskere, der er med.

Rift om at komme i læseklub

Et godt eksempel er

DR
’s romanlæseklubber, der har eksisteret siden 2005, og som lige nu oplever en af de største
opbakninger
nogen sinde i sin
levetid
.

DR
’s læseklubber er et kæmpestort fællesskab for læseheste, hvor man kan være med til at diskutere bøger. Man kan enten gøre det i læseklubber på ens lokale bibliotek, eller man kan gøre det hjemme fra sofaen og diskutere bøger med andre via litteratursiden.dk. Redaktionen bag
DR
Romanklubben nominerer i samarbejde med bibliotekerne seks danske bøger, som klubbens medlemmer læser fra december til maj, og i juni er klubmedlemmerne så med til at uddele
DR
Romanprisen, der bliver uddelt på direkte radio.

Bare det seneste år er antallet af

DR
Romanlæseklubber skudt i vejret. Hvor der i sæsonen 2018/2019 var tilmeldte 47 kommunale biblioteksvæsener med 78 læseklubber, er tallet i sæsonen 2019/2020 55 tilmeldte biblioteker, som har 107 læseklubber. Til sammenligning var 35 biblioteker tilmeldt i 2015/2016.

- Alt i alt er der nok flere faktorer, der kan være medvirkende til den øgede lyst i Danmark til at deltage i læseklubber.

DR
’s litteraturtema i 2019 kan da bestemt være en medvirkende faktor - samtidig har bibliotekssektoren i en lang årrække haft fokus på at øge læselysten i alle aldersgrupper, herunder at inspirere til, understøtte og facilitere læseklubber, forklarer konsulent Jeppe Bjerregaard Jessen fra Center for Kunst og Biblioteker under Slots- og Kulturstyrelsen. Han er styrelsens koordinerede kraft på
DR
Romanklubberne.

Han oplever, at bibliotekerne generelt er meget tilfredse med samarbejdet om

DR
Romanlæseklubberne og
DR
Romanprisen, som gentages hvert år. Jeppe Bjerregaard Jessen oplever også, at bibliotekerne markedsfører tilbuddet flittigt.

Betyder noget for nabosammenholdet

DR
’s vært på Romanprisen 2020, Diana Bach, præsenterer lige nu hver måned på P1 den bog og forfatter, der skal læses og drøftes i de mange romanlæseklubber. Hun oplever, at bogen i læseklubberne bliver en genvej til den dybe samtale mellem mennesker.

- Det stopper ikke ved en vurdering af romanens fortælling, hovedpersoner og sprog. Ofte deler deltagerne deres egne erfaringer med kærlighed, tab og op- og nedture i lokalsamfundet. Det er livsbekræftende både at møde sig selv og det fremmede via litteraturen, oplever Diana Bach.

Hun forklarer, at hun ofte møder deltagerne fra

DR
’s romanklubber til for eksempel litteraturfestivaler og bogmesser.

- Det er engagerede mennesker med energi og nysgerrighed over for andre. Og deres fællesskab bliver indimellem startskud til noget, der rækker længere ind i lokalsamfundet. Jeg kender til læseklubber, der har fået nabosammenholdet på vejen til at stige betragteligt. Og en læseklub på Fyn, der er begyndt at lave større offentlige arrangementer med forfattere i et lille og ellers stille lokalsamfund. Det er da fantastisk, siger hun.

Børn har reddet havets dyr

Mens de voksne har læst, har en række af landets børn og deres forældre været stærkt engagerede i at redde havets dyr i projektet ’Ramasjang redder’ i 2019.

Projektet har både budt på shows, indsamling af plastic i naturen, en støttesang, en fiktionsserie på tv og et spil, hvor børnene har kunnet samle og sortere plastic. Værten Motor Mille fra Ramasjang, Mille Gori, har ud over tv-programmerne også stået for en række livearrangementer i Danmark gennem hele 2019 for børn og deres forældre.

Mens de voksne har læst, har en række af landets børn og deres forældre været stærkt engagerede i at redde havets dyr i projektet ’Ramasjang redder’ i 2019. Her møder Motor Mille børn ved Naturmødet i Hirtshals. (Foto: Lisbeth Ellebæk.)

Over 75.000 er dukket op eller er stødt på arrangementerne ved for eksempel Naturmødet i Hirtshals, Cirkus Summarum i Aarhus og København, Vilde Vulkaner i Vordingborg, Aarhus Festuge, World Clean Up Day omkring Lillebælt, på Kulturmødet på Mors, filmfestivalen Svend i Svendborg og Geopark Festivalen i Odsherred bare for at nævne nogle steder.

- Børnene er utroligt dedikerede, og de vil gerne være med i fællesskabet om at redde havets dyr og undgå plastic i naturen. Budskabet er til at forstå, og samtidig oplever vi også, at projektet vækker stolthed hos deres forældre. De glæder sig over, at deres børn gør en god indsats, siger Lisbeth Ellebæk, der har været på projektkoordinator på Ramasjangs live-arrangementer.

De er blevet grebet forskelligt an – alt efter hvor Ramasjang har deltaget. Fælles for dem er, at

DR
har samarbejdet med eksperter om at holde dem.
DR
er kommet med børneuniverset, børn og forældre kender, og har så fundet sammen med for eksempel folk, der ved noget mikroplast, hajeksperter eller affaldsfolk, der i børnehøjde har fortalt, hvordan man bedst sorterer sit affald.

Ramasjang fortsætter indsatsen i 2020 – da er det fuglene, der skal reddes, og det kommer de yngste seere både til at mærke på skærmen og ved en stribe arrangementer over hele landet.

- ’Ramasjang redder’ er et godt eksempel på, at man, selv om man er lille, kan gøre en enorm forskel og endda have det sjovt samtidig. Det er også et eksempel på, at vi kan komme langt, når

DR
’s indhold ikke alene er et tv-program eller et program på nettet, men også er noget, børn kan mødes om og være engagerede i ’ude i det virkelige liv’, siger Morten Skov Hansen, der er chef for
DR
Ramasjang og Ultra.

Fællessang hitter

Lige siden

DR
blev etableret i 1925 har musikken spillet en central rolle, og allerede samme år blev
DR
Symfoniorkestret dannet.

De senere år har fællessangen også haft en central rolle i

DR
. For nylig mødte tusindvis op for at synge og omkring 700.000 så med i dagens løb, da
DR
holdt ’Live fra Højskolesangbogen’ fire steder i landet, og på 75-årsdagen for befrielsesaftenen, den 4. maj i år, lægger
DR
, Frederiksberg Kommune og foreningen Spil Dansk op til ’Alsang’ i Frederiksberg Have. Aftenen bliver transmitteret direkte på DR1, og håbet er, at der kommer mindst 40.000 mennesker, som der var da et lignende arrangement fandt sted i haven i 1940.

Én af dem i

DR
, der har stor erfaring med at samle befolkningen om fællessang, er
DR
Fyn. Her har man nu syv år i træk samlet omkring 1200 sangglade fynboer en gang om året i Odense Koncerthus, og lige omkring
påske
2019 sang
DR
Fyn med lytterne midt i lørdagshandlen i Svendborg, Rudkøbing og Faaborg. Tidligere har man også gjort det i fynske kirker, og den 16. maj i år tager
DR
Fyn fællessangen med ud under åben himmel ved Naturcenter Hindsgavl i Middelfart.

DR Fyn har efterhånden en årelang tradition for at synge med lytterne, og den 16. maj gør man det igen ved Naturcenter Hindsgavl. (Foto: Dr Fyn)

- Jeg tror, det er fællesskabet, der opstår ved fællessangen, som folk godt kan lide. Der er noget helt særligt ved at synge sammen på samme tid, siger journalist og vært Ruth Kabel fra

DR
Fyn, som alle årene har været primus motor på sangarrangementerne og også vil være vært i Middelfart i maj.

Hun oplever, at lysten er stor, og hvert år får hun allerede tidligt mails fra lyttere, der lige vil høre, om der snart er nye fællessang-arrangementer på vej.

Det er der – også i 2020, og de seneste år har

DR
’s kor og orkestre også taget traditionen til sig – for eksempel ved
DR
Pigekorets ’Min danske sang’-koncerter og andre koncerter, hvor en fællessang er oplagt. Det er det i hvert fald den 2. marts, når
DR
Vokalensemblet i
DR
Koncerthuset opfordrer til at ’komme og synge det sidste vintermørke væk’. Med Mathias Hammer og Phillip Faber som værter lægger
DR
her op til fællesskab om at synge danske sange, og der er allerede stor rift om at komme med til sangeftermiddagen.