Morgensang, ’Genstart’ og ’Lægens Bord’: Mød otte centrale DR-personer fra 2020

2020 får uden tvivl en plads i historiebøgerne på grund af coronaen. Pandemien fik også en central rolle i DR’s programmer i året, der også bød på ny radiochef, en nyhedspodcast, amerikansk præsidentvalg og meget andet. Mød nogle af personerne, der var centrale i DR i 2020.

Bamse hos Phillip Faber i Morgensang i 2020. (© Mikkel Suppras Kjeldsen 2020)

Traditionen tro var det et yderst varieret udbud af programmer, man fik som lytter, seer og bruger fra DR i 2020. Ét emne kom til at overskygge alt andet, som det formentlig også bliver tilfældet, når historiebøgerne skal skrives - nemlig coronaen.

Den verdensomspændende pandemi og alle følgevirkningerne blev dækket massivt af DR, der også holdt musiksommer, dækkede det amerikanske præsidentvalg, fulgte Brexit-forhandlingerne, fik ny radiochef, lancerede nyhedspodcasten ’Genstart’, markerede 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark, kørte naturtema og meget andet.

Året igennem har dr.dk/omdr bragt interviews og omtaler med nogle af nøglepersonerne fra DR’s egen verden, og her kan du læse om nogle af dem, der prægede det forgangne år. Blandt mange andre.

Chefidirigent for DR Pigekoret og TV-vært Phillip Faber

Bamse hos Phillip Faber i Morgensang (© Mikkel Suppras Kjeldsen 2020)

Mens mange fik mindre travlt, og aftalerne blev færre i kalenderen, da første coronanedlukning ramte landet i marts 2020, fik chef for DR Pigekoret og TV-vært Phillip Faber rigeligt at se til, og han var med til at give fællessangen det helt store gennembrud – igen.

Sammen med DR Pigekorets kunstneriske leder Anne Karine Prip fostrede han ideen om at lancere morgensang på de dage, hvor alle nu alligevel sad hjemme. Det hele begyndte på DR Pigekorets Facebook-side mandag den 16. marts 2020. Det blev så stor en succes - det strømmede ind med tusindvis af folk på siden - at man i løbet af få timer besluttede, at konceptet skulle på DR1 og P2 allerede dagen efter. Her har det været lige siden, og frem til og med den 23. juni var det Phillip Faber, der satte sig til klaveret hver morgen, blev kendt for sine legendariske opvarmningsøvelser, stemmetræning og meget mere, mens ungdomsbilledet af Carl Nielsen så til fra baggrunden. Både i foråret og efteråret 2020 var Phillip Faber også medvært og ved klaveret i ’Fællessang – hver for sig’ på DR1.

- Sangen giver en følelse af at være en del af et fællesskab. Det er en genvej til at føle, at man hører til her: ’Lige nu står jeg sammen med hundredetusinde af andre danskere og synger på samme tid’. Vi har nogle musikalske rødder, og i stormvejr er det godt at mærke, at rødderne holder. Det er ikke sidste uges hits, folk ønsker, vi skal synge. Det er gamle sange. Folk har ikke brug for noget flygtigt, men noget sikkert og trygt, sagde Phillip Faber blandt andet til dr.dk/omdr i april 2020.

Sundhedskorrespondent og læge Peter Qvortrup Geisling

Peter Qvortrup Geisling tog atter plads ved 'Lægens Bord' efter 15 års pause på programmet. Foto: DR.

En anden DR-person, som havde meget at se til i 2020 på grund af landets helbredstilstand, var DR Nyheders sundhedskorrespondent, Peter Qvortrup Geisling. Han er selv er uddannet læge og derudover har en tillægsuddannelse i journalistik.

Efter 15 års pause fra programmet ’Lægens Bord’, som Geisling var vært for fra 1997-2005, blev magasinet relanceret 12. marts 2020 – det vil sige dagen efter første nedlukning af Danmark. Med hjælp fra eksperter og læger har han året igennem guidet danskerne gennem fup og fakta om coronavirus og svaret på hundredvis af spørgsmål, som folk brændte inde med.

- Jeg skal formidle ro, håb og fakta – det er de tre vigtigste ting. Jeg skal forsøge at tegne et reelt billede af, hvad vi står i. Jeg dyrker ikke skrækscenariet, men er heller ikke overdreven beroligende. Virkeligheden ligger et sted imellem. Man kan let blive ramt af nuet og træde på speederen. Men det handler om at bringe fakta ind, der sætter tingene i perspektiv, sagde Peter Qvortrup Geisling i et interview med dr.dk/omdr.

’Lægens Bord’ bliver fortsat sendt, og ved uddelingen af TV-Prisen i januar i år blev Peter Qvortrup Geisling kåret som ’Årets vært’ inden for faktaprogrammer.

Radiochef Anette Kokholm

DR’s radiochef Anette Kokholm (Foto: Uffe Weng)

Nogle husker måske journalistuddannede Anette Kokholm fra DR-programmer i 90’erne og starten af 00’erne som ’Varm Weekend’, ’Go’Morgen P3’ og ’Kronsj!’ på P3 samt ’Herreværelset’ på P1. Kun få dage før coronanedlukningen af Danmark i marts 2020 tiltrådte hun som ny radiochef i DR, efter at hun senest har været udgiverredaktør og siddet i direktionen i Aller-koncernen.

Nogle af de første centrale opgaver for Anette Kokholm var at lægge planerne for DR’s musiksommer og ’Fredagsscenen’ i en tid, hvor de færreste musikere kunne komme ud at spille. Samtidig var en af hendes væsentlige opgaver i 2020 også at lægge en plan for fremtidens podcasts fra DR.

- Jeg plejer at sige, at flow-radio er ’for os’, mens podcast er ’for mig’. Det er nærmest sådan, at jo mere specialiserede, de er, jo bedre kan lytterne lide dem. Det er den vej, det går, og DR vil klart også gerne være ’med til at nørde’, sagde hun i et interview med dr.dk/omdr i sommeren 2020.

Producenten bag ’Grænseland’, Ane Saalbach

Ane Saalbach var producent på ’Grænseland’. Foto: Agnete Schlichtkrull.

- Jeg tror aldrig, jeg har været med til at lave noget, der var så svært. Hvad er et hertugdømme? Hvad er Slesvig-Holsten? Og hvorfor er det ikke en del af Danmark, når kongen er den samme?

Sådan sagde producent Ane Saalbach i forbindelse med, at DR i maj 2020 lancerede drama-dokumentarserien ’Grænseland’ som en del af markeringen året igennem af 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark. ’Grænseland’ dykkede i fire afsnit ned i årene 1840 til 1920 og tiden fra før den 1. Slesvigske Krig, krigen i 1864, til Første Verdenskrig og selve Genforeningen i 1920.

Ane Saalbach, der tidligere også har produceret ’Historien om Danmark’ understregede samtidig, at den store udfordring samtidig var med til at gøre opgaven utroligt spændende. Hun kan godt lide at sætte sig ind i en kompliceret historie, forstå detaljerne og så forsøge at fortælle det svært tilgængelige stof på en måde, der rammer så bredt, at hele familier sidder og ser med.

International korrespondent Steffen Gram

Steffen Gram dækkede amerikansk præsidentvalg for 9. gang. (Foto: Agnete Schlichtkrull © DR)

International korrespndent Steffen Gram har arbejdet i DR i 45 år, og siden 1984 har han dækket samtlige præsidentvalg i USA – bortset fra det i 1992, hvor han på det tidspunkt var DR’s korrespondent i Moskva. Steffen Gram dækkede også og havde egne programmer på P1 og DR2, da USA gik til valg i november 2020, hvor valget stod mellem Donald Trump og Joe Biden.

- Min far var i USA i 1950’erne, og han kom begejstret hjem og fortalte om en ung senator, John F. Kennedy (senere præsident, red.), og han havde små grammofonplader med Elvis Presley med hjem. Jeg tror, min dybe fascination af USA er grundlagt der, sagde Steffen Gram til dr.dk/omdr op til valget.

Om den 70-årige journalist også kommer til at dække sit 10. amerikanske valg i 2024, ved han endnu ikke.

- Men uanset hvad kommer jeg ikke til at slippe USA. Mine børn er vokset op derovre – både mine ældste i 1980’erne og efternøleren i 00’erne. Så vi har en fælles bagage, siger han.

Børnelæge og Ramasjang-vært Sandra Meinich Juhl

Bamselægen har også taget fat på mere alvorlige sygdomme i programmerne. (Foto: MUST)

2020 har i helt usædvanlig høj grad budt på snak om sygdom og pandemier, og også de mindste kunne i årets løb høre om mere alvorlige sygdomme, da børnelæge og Ramasjang-vært Sandra Meinich Juhl tog fat på dem i programserien ’Bamselægen’.

- Vi har for eksempel et afsnit, hvor vi går stuegang og møder en bamse, der får kemoterapi. Børn hører alt, hvad de voksne siger – selvom de voksne ikke tror, de lytter. Mange børn har derfor hørt om kræft. I børns fantasier kan tingene blive meget værre, end de er. Derfor forklarer vi meget basalt, hvad det går ud på. At det er kroppens egne celler, der ikke opfører sig, som de skal. For at give børnene håb, er bamsen i episoden i bedring. Jeg synes ikke, det bør være et tabu eller farligt at snakke om, sagde Sandra Meinich Juhl i et interview med dr.dk/omdr.

Holdet bag podcasten ’Genstart’

Hele holdet fra DR's nyhedspodcast 'Genstart': Thomas Arent, Sofie Tholl, Simon Stefanski, Knud Brix og Jens Rønne. (Foto: Lars Møller Hansen)

Lige umiddelbart før coronanedlukningen i marts havde DR premiere på nyhedspodcasten ’Genstart’, der er klar hver morgen fra mandag til fredag klokken 6.00, og som fra 2021 også kan høres hver dag på P1.

Hver dag beskæftiger ’Genstart’ sig med et emne, og man folder det ud over 15-25 minutter.

- Vi vil gerne folde historien ud, så lytterne kan mærke, hvorfor den er vigtig. Vi ligger af og til lidt på bagkant af den dagsaktuelle nyhedsdagsorden for at få skabt de bedste fortællinger med nye perspektiver og gode formidlere. Hen over 1-2 uger skal lytterne regne med, at vi har episoder om de store historier, der har fyldt i deres feeds, hvor de måske kun har fået læst overskriften, forklarede redaktør Sofie Tholl ved premieren.

Ved uddelingen af radiobranchens priser, Prix Radio, i oktober 2020 modtog ’Genstart’ to priser. En til Knud Brix som 'Årets radiovært' og en til programmet og redaktionen for at være 'Årets nyheds- og aktualitetsudsendelse'.

Storbritannien-korrespondent Tinne Hjersing Knudsen

Tinne Hjersing Knudsen blev DR's korrespondent i Storbritannien. (Foto: Astrid Bagge-Kjær)

Efter at Kim Bildsøe Lassen i fire år har berettet alt, hvad der var værd at vide om brexit-forhandlinger og Storbritanniens forhold til EU, tog Tinne Hjersing Knudsen over på posten som DR’s Storbritannien-korrespondent den 1. oktober 2020. Det skete på et tidspunkt, hvor landet var yderst hårdt ramt af coronanedlukninger og på et tidspunkt, hvor afgørelsen om briternes forhold til EU var inde i en helt afgørende fase. At blive korrespondent er noget, hun har drømt om, siden hun var barn, og det var grunden til, hun blev journalist, forklarede hun i et interview på dr.dk/omdr.

- Mange i Danmark interesserer sig for britisk politik. Vi føler et nært slægtskab med briterne – de er nogle fætre og kusiner på den anden side af vandet. Vi er meget forskellige, men der er tilpas mange ligheder, så jeg tror sagtens, det kan lykkedes at skabe en genkendelighed for seerne i Danmark, sagde hun ved sin tiltrædelse.

FacebookTwitter