Rapport er klar: ’Medieudviklingen 2020’ blev noget anderledes end forventet

Coronaen fik (også) stor betydning for vores medieforbrug i 2020. DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier er kommet og kan fra torsdag læses på dr.dk.

Medieudviklingen i 2020 blev anderledes, end DR Medieforskning umiddelbart havde troet. (Foto: (Foto: Agnete Schlichtkrull © Type 1))

DR Medieforskning laver hvert år en rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier. Torsdag er ’Medieudviklingen 2020’ klar, og rapporten i sin helhed kan nu læses på dr.dk/medieforskning.

Chefen for DR Medieforskning, Dennis Christensen, lægger på ingen måde skjul på, at årets udgave er blevet noget anderledes, end han havde troede for et år siden, da den forrige udgave af ’Medieudviklingen’ kom:

- Da vi lagde sidste hånd på ’Medieudviklingen 2019’, var der mange spændende udviklinger, vi glædede os til at følge i 2020: Hvad ville Discoverys tvist med YouSee om kanaldistribution få af betydning? Hvad ville der ske, når DR lavede to tv-kanaler om til rene digitale tilbud, og ville Disney+ overtage magten på det danske streamingmarked? På lydsiden var vi også spændte på, hvad det ville komme til at betyde, at der kom to nye taleradiokanaler i form af henholdsvis Radio4 fra november 2019 og Radio LOUD i april 2020., forklarer Dennis Christensen.

Ligesom så mange andre må han imidlertid indse, at coronaen også kom til at vende op og ned på meget på mediefronten i 2020. Derfor fylder vores medieforbrug i en coronatid også en del i årets rapport, hvor DR Medieforskning blandt andet har dedikeret en hel artikel til at undersøge coronaens påvirkning af danskernes mediebrug.

Tror på myndigheder og medier

- Uden at spoile for meget kan jeg godt afsløre, at det blandt andet øgede danskernes nyhedsforbrug ganske betragteligt, og også danske mediers nyhedsproduktion fik et ordentlig tryk opad. Særligt i de første dage, uger og måneder omkring den store nedlukning i marts var danskernes behov for information enormt, og medierne gik i gult, sendte ekstraudsendelser og lavede live-opdateringer, mens myndigheder startede informationskampagner i diverse medier, butikker og busser samt på coronasmitte.dk, siger Dennis Christensen, der fortsætter:

- Den alvorlige situation illustrerede på bedste vis behovet for at have velfungerende, uvildige og uafhængige medier, som en befolkning både benytter og har tillid til. Danskerne tillagde myndighedernes informationer tårnhøj troværdighed, og selvom de sociale medier stillede platform til rådighed for dem, som udgyder misinformation, viser vores undersøgelser, at langt størstedelen af danskerne faktisk har overordentlig stor tillid til den information, myndighederne og nyhedsmedierne udsender. Danskerne mener ganske enkelt, at de kan stole på medierne. Og det kan lyde banalt, men er det langt fra, noterer han blandt andet i forordet på ’Medieudviklingen 2020’.

Her bliver der nu også plads til at se på nogle af de emner, som Dennis Christensen og de øvrige medieforskere på forhånd havde regnet med, skulle fylde en del i årets rapport.

’Medieudviklingen 2020’ ser blandt andet på den kamp, der er om børnenes medie-opmærksomhed og ’nutidens endeløse mediebuffet til børn’, som det er formuleret i rapporten.

Her ser DR’s medieforskere også på et taleradiomarked i opbrud, og på hvordan podcast på få år er gået fra at være et nichemedie til at være et medie for de mange.

Danskernes mere og mere individualiserede måder at streame på, hvad vi streamer, og at vi også gerne streamer noget, vi har set før, ser ’Medieudviklingen 2020’ ligeledes på. Rapporten tager også en dans med det sociale medie TikTok, der specielt det seneste år er blevet voksen og ikke længere alene er et sted, hvor børn fordriver tiden, slapper af og bliver underholdt.

Hele ’Medieudviklingen 2020’ kan ses på dr.dk/medieforskning.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter