Se hvad der trigger den dårlige stemning: Medieforskere har set på hård tone på sociale medier

I rapporten ’Medieudviklingen 2021’, som snart udkommer, har to DR-medieforskere analyseret, hvad der især giver mindre venlige udvekslinger på Facebook. Corona og udlændinge- og flygtningeemner topper.

Medieforskerne har lavet en analyse af de modererede kommentarer fra DR Nyheders Facebook-profil i perioden fra september 2019 til august 2021. (Foto: Agnete Schlichtkrull)

’Husk den gode tone’ har det lydt igen og igen de seneste år, hvor både medier, debattører og politikere har diskuteret den stadig hårdere tale på sociale medier – en tone, som også har fået flere til at forlade dem.

Men hvad trigger den dårlige stemning, hvem står bag, og er det hele tiden de samme, der går over stregen? Det har medieforskerne Ea Willumsen og Steven Larsen fra DR Medieforskning set nærmere på i rapporten ’Medieudviklingen 2021’, som udkommer i slutningen af januar.

Helt præcist har de lavet en analyse af de modererede kommentarer fra DR Nyheders Facebook-profil i perioden fra september 2019 til august 2021. Udvalgte artikler fra dr.dk bliver delt på Facebook-profilen - ofte med en forklarende tekst. Det er muligt at kommentere på de forskellige opslag, og det er det spor, medieforskerne har undersøgt nærmere.

Hver dag sidder et moderatorhold fra DR Nyheder og kigger kommentarsporet igennem og sletter det indhold, der ikke følger DR’s retningslinjer for god tone i debatten. Derfor har medieforskerne både set på anstødelige kommentarer, hadtale, spam og andet upassende indhold.

I perioden, hvor medieforskerne har kigget med, blev der udgivet 13.935 opslag på DR Nyheders Facebook-profil – eller omkring 19 daglige opslag. I alt har opslagene kastet 5,3 millioner kommentarer af sig, hvilket svarer til, at hver dansker over 12 år i gennemsnit har skrevet mindst én kommentar. I praksis ser fordelingen nu noget anderledes ud.

- Selvom meget tyder på, at vrede og frustration kan komme uhensigtsmæssigt til udtryk gennem kommentarer på alskens journalistik, er der nogle temaer, der går igen som særligt letantændelige. I et forsøg på at afdække disse temaer har vi set nærmere på de 50 opslag, som har flest slettede kommentarer i perioden, forklarer Ea Willumsen og Steven Larsen.

Corona fluepapir for raseri

I 2020 og 2021 var det særligt corona-relaterede nyheder, der sparkede gang i de mindre venskabelige udvekslinger på Facebook. Særligt kontroversielle hændelser, såsom virksomheder eller borgere, der trodser corona-anbefalinger, er som fluepapir for raseri, og 10 af de 50 omtalte opslag relaterede sig til corona.

- Der findes dog et emne, som – både før og under corona-pandemien – har skabt meget debat. Opslag, der omhandler udlændingedebatten, og i særdeleshed flygtninge og immigranter, vækker tydeligvis meget stærke følelser og reaktioner hos folk. Det er ikke en sjældenhed, at debatten omkring disse emner følges af hadefulde kommentarer, der diskriminerer mod enkeltpersoner eller befolkningsgrupper. Det er faktisk snarere reglen end undtagelsen. 20 af de 50 mest hadaktive opslag relaterede sig til dette emne, og det var også det emne, der gav allerflest slettede kommentarer, konstaterer Ea Willumsen og Steven Larsen.

Men er det så den samme gruppe af grove danskere, der konstant får deres kommentarer slettet, eller er det mange forskellige? Det giver medieforskernes undersøgelse også et indtryk af.

- Det forholder sig sådan, at cirka 2/3 af de brugere, hvis kommentarer er blevet slettet, fordi de overskrider DR’s retningslinjer, ’kun’ har skrevet én enkelt kommentar, der er gået over stregen. Dermed står denne gruppe for 36 procent af de slettede kommentarer. En fjerdedel af brugerne har fået slettet to-fem kommentarer, og denne gruppe står for sammenlagt 34 procent af de slettede kommentarer, konkluderer medieforskerne.

Tilbage er en gruppe på seks procent, som tegner sig for 30 procent af de slettede kommentarer – altså næsten lige så mange, som gruppen, der har fået en enkelt kommentar slettet, fylder.

- Størstedelen af denne 6 procent-gruppe er aktive deltagere i debatten på DR Nyheders Facebook-side, og går over grænsen i forskelligt omfang og på forskellige måder: Nogle brugere skændes med hinanden og ender med at få hele deres undertråd slettet. Andre brugere skriver flere direkte hadefulde kommentarer rettet mod specifikke befolkningsgrupper. En sidste gruppe ’nøjes’ med at tagge andre brugere, mens de angriber med korte sætninger eller enkelte, stødende ord, som for eksempel ’klaphatte’, ’egoistiske røvhuller’ eller ’nokkefår’, forklarer Ea Willumsen og Steven Larsen.

  • Se DR’s debatregler på sociale medier her

FacebookTwitter