’Bonderøven’ går Norden rundt

Årsrapporten fra det nordiske public service-samarbejde er kommet, og blandt meget andet viser den, at ’Bonderøven’ er det DR-program, der bliver mest udvekslet på tværs af Norden.

  • 'Bonderøven' Frank Erichsen kan ses over hele Norden. (Foto: Peter Wath © Type 2)
  • 'Bonderøven' Frank Erichsen kan ses over hele Norden. (Foto: Peter Wath © Type 2)
1 / 2

’Bonderøven’ er i gang med sin 20. sæson på DR, hvor han får ordnet alt på gammeldags facon og med redskaber, han selv kan reparere. Men det er ikke kun i Danmark, at populariteten bare bliver ved og ved. Det gør den også i Sverige, Norge, Finland og Island. Det nordiske public service-samarbejde Nordvision, som næste år har eksisteret i 60 år, har netop udgivet sin årsrapport, og af den fremgår det, at ’Bonderøven’ var det danske program, som sidste år blev udvekslet mest med de øvrige nordiske lande. Frank Erichsen – som ’Bonderøven’ hedder, har da også en fremtrædende placering i sendefladen i landene og har snart haft det i mange år.

Historien om ’Bonderøven’, og hvad Norden ellers viser på kryds og tværs af tv-kanaler, er bare én af historierne i den nye 84 sider store årsrapport, som for fjerde år kan berette om, at Nordvision-samarbejdet har slået sin egen rekord, idet der bliver udvekslet mere og mere fjernsyn på tværs af Norden.

Med 5.102 programepisoder i 2017 – svarende til 2.123 timers fjernsyn – blev rekorden fra 2016 på 4.911 programepisoder stukket.Kan være sidste rekord Rekorden kan dog meget vel blive den sidste i denne omgang, mener direktør Marit af Björkesten fra Svenska Yle i Finland, der samtidig er den ordførende for Nordvision. ”Vi må glæde os over dette utroligt høje tal, så længe det varer. Vi kan jo alle se, at de nordiske public service-medier bliver mere og mere fokuserede på færre, men større og vigtigere public service-opgaver det kommende år, og at det jo også kommer til at smitte af på samarbejdet, når det gælder volumen,” påpeger hun. Årsrapporten tager i det hele taget temperaturen på nordisk public service-tv lige nu. Den handler blandt andet om, hvordan svenske SVT fik stor succes med at lave en genindspilning af det danske manuskript til ungdomsserien ’Klassen’, og om hvordan SVT’s format om ukendte arvinger spredte sig til resten af Norden – i Danmark med Mette Frisk som vært. Rapporten kommer også forbi de kommende års nordiske samarbejde om dramaproduktion, om vigtige dokumentarsamarbejder og meget andet.Så mange programepisoder er udvekslet i Norden fra 2012-2017 2012: 3.829 2013: 3.914 2014: 4.442 2015: 4.849 2016: 4.911 2017: 5.102 Hele årsrapporten kan ses på www.nordvision.org

Facebook
Twitter