Vi ser det samme – men vi gør det ikke samtidig

Langt færre tv-programmer end tidligere har over en million seere. Det store fællesskab viger pladsen for de små, fremgår det af en undersøgelse i publikationen ’Medieudviklingen 2017’, som snart udkommer.

Dramaserien ’Arvingerne’ var et af de programmer, der kunne samle over en million i 2017, men der bliver færre af dem. (Foto: Per Arnesen © Type 1)

Der var engang, hvor man talte om, at gaderne lå øde, når fjernsynet sendte afslutningen på en stor dramaserie, finalen i ’Kvit eller dobbelt’ eller ’TV i teltet’ med Linie 3.

Det er slut nu, men vi ser stadig det samme. Bare ikke samtidigt. Det er én af konklusionerne i en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt 1000 danskere, der indgår i publikationen ’Medieudviklingen 2017’, som DR Medieforskning udgiver i slutningen af januar.

Her er en anden af konklusionerne, at danskernes medieforbrug bliver spredt ud over flere og flere platforme.

”I 1990’erne brugte danskerne omkring 70 procent af deres tid foran fjernsynet i selskab med hovedkanalerne DR1 og TV 2. Det betød, at programmer som ’Beverly Hills 90210’, ’Lykkehjulet’ og TV-Avisen rutinemæssigt rundede en million seere. Op igennem 00’erne begyndte det at knopskyde med nye kanaler på det danske tv-marked, og siden da har danskernes stigende forbrug af streamingtjenester og andre digitale tilbud gjort indhug i forbruget af traditionelt tv, og det har givet os langt flere muligheder for at se lige netop det indhold, vi selv ønsker,” siger medieforskerne Henrik Gregor Knudsen og Uffe Høy Svenningsen, der har gennemført undersøgelsen og skriver om den i ’Medieudviklingen 2017’.

Ændringerne er tydelige at læse i antallet af programmer med over en million seere. Hvor omkring 1000 programmer havde syv-cifrede seertal i starten af 1990’erne, ender tallet på godt 100 i 2017. Blandt de udsendelser, der fortsat kan samle over en million foran fjernsynet i Danmark er for eksempel ’X Factor’, ’Vild med dans’, drama som ’Arvingerne’ og ’Badehotellet’, Melodi Grand Prix og håndbold- og fodboldkampe med dansk deltagelse.

Fylder i hverdagens samtaler

”Seerne har imidlertid svært ved at få øje på de helt store efterdønninger af millionprogrammernes tilbagegang. Mange oplever nemlig, at tv-programmerne fortsat fylder meget i hverdagens samtaler med for eksempel venner og kolleger. Og det gælder også de yngre danskere. Det er dog tydeligt, at forståelsen af tv rykker sig i takt med de øgede muligheder for at se tv-programmer på andre måder end via traditionelle tv-kanaler. For eksempel er det blevet markant mindre vigtigt, om man ser indholdet på præcis samme tidspunkt som alle andre – og især yngre danskere opfatter det slet ikke som en showstopper,” konkluderer Henrik Gregor Knudsen og Uffe Høy Svenningsen.

Som en kvindelig deltager i undersøgelsen formulerer det:

”Min oplevelse er, at man stadig ser det samme – blot på forskellige tidspunkter. Så det er ikke sikker, at man kan følge op med sine kolleger dagen efter, men så kan man gøre det et par dage senere, fordi de har streamet afsnittet, når det passede dem. Jeg føler stadig, at folk ser det samme i tv,” siger hun.

Sammen med tv-programmer er nyhedshistorier, musik, serier og film – ifølge DR Medieforsknings undersøgelse – de væsentligste mediefænomener i hverdagens samtaler – også på tværs af aldersgrupper.

’Game of Thrones’ fylder meget

Hvor ældre danskere i høj grad følger programmer med en solid forankring i tv-stationernes sendeplaner – for eksempel TV-Avisen, TV 2 Nyhederne, ’Badehotellet’, ’Matador’, ’Hammerslag’ og ’Historien om Danmark’ – er billedet mere sammensat hos de unge, hvor serien ’Game of Thrones’ i 2017 har været det største fælles samtaleemne, efterfulgt af eksempelvis ’Den Store Bagedyst’, ’X Factor’ og ’Skam’ – kombineret med nyhedsflagskibene fra DR og TV 2, som hovedsageligt ses via traditionelt tv.

”Det er ikke kun på tværs af aldersgrupper, vi ser store forskelle. Blandt jævnaldrende kan man også føle sig udenfor, hvis man for eksempel ikke ser ’Games of Thrones’ eller ’Skam’. Der har nok altid været mange tv-klubber, men det er ret tydeligt, at der er langt flere fællesskaber end tidligere, og at interesse er en meget vigtig driver,” siger Uffe Høy Svenningsen og Henrik Gregor Knudsen, der også nævner fremhæver, at YouTube er blevet et sted, hvor mange unge fordyber sig i egne interesser eller deler tips om, hvad der er værd at se.

De to medieforskere siger, at når programmer som ’X Factor’, ’Den Store Bagedyst’ og ’Melodi Grand Prix’ fortsat kan samle rigtig mange danskere foran fjernsynet, skyldes det, at det er programmer, der er velegnede til at se sammen.

”Programmerne fylder samtidig meget i den offentlige debat, når de sendes, og det bliver på den måde næsten et must at have set med for at kunne deltage i den offentlige debat, når de sendes, og det bliver noget, man taler om i frokostpausen på jobbet eller til forældremødet i børnehaven. Tænk blot på den virak, der omgav Annette Heicks krøller, da hun var vært på ’Melodi Grand Prix’, eller da Gunnar blev smidt ud af ’Den Store Bagedyst’. Behovet for at opleve sammen, på samme tid, er der altså stadigvæk – også selv om vores mediebrug generelt går imod denne tendens,” konkluderer de to DR-medieforskere.

Facebook
Twitter