DRs historie 1951-1975

  • Programdirektør Jens Frederik Lawaetz med sin første tv-stab ved åbningen i oktober 1951. (Foto: © DR Arc, Type 1)
  • DR var for første gang med i Eurovisionens Melodi Grand i 1957, hvor Birte Wilke og Gustav Winckler blev vinderne. (Foto: © DR)
  • Jørgen de Mylius var nærmest med fra start, da P3 blev oprettet i 1963. Her interviewer han Annisette fra gruppen Savage Rose. (Foto: © DR, Type 1)
  • Kaj og Andrea havde premiere i 1971 – og lige fra en start havde de Povl Kjøller (billedet) og Kjeld Nørgaard ved deres side. (Foto: © tvarc, Type 1)
  • Bent Jensen var vært på TV-Avisen i nogle lidt utraditionelle omgivelser en varm sensommerdag 1975 - programmet blev sendt fra strandkanten. (Foto: © TV-ARC)
1 / 5

1951

TV begynder i Danmark 2. oktober - med 1 times udsendelse tre aftener om ugen og med Jens Fr. Lawaetz som chef. Fra starten har næsten 400 danske hjem anskaffet et fjernsynsapparat. Radioen tager FM-sendeteknik i brug og får to radiokanaler: Program 1 og 2.

1952

Tv-prøvebillede udsendes dagligt til brug for de danske tv-fabrikker og -forhandlere, og prisen for et tv-apparat er ca. 2000 kr.

1954

Start på daglige tv-programmer fra Radiohuset. Den første OB-vogn tages i brug, så der også kan sendes direkte fjernsynstransmissioner ude fra landet.

1955

Gladsaxe-senderen indvies med ministertaler, og det meste af Sjælland kan nu se tv. Sidst på året er også tv-sendemasten på Fyn klar.

1956

Radioen sender en Ungarn-støtteaften, og en landsindsamlinghos Dansk Røde Kors runder herefter 5 millioner kr. Tv-senderen Søsterhøj ved Århus indvies. Fem år efter danskerne er Sverige nu klar til den officielle tv-start.

1957

Fjernsyn og radio sender tre store støtteshows for de ungarske flygtninge, og det bliver en kæmpesucces, efter at Radiorådet har givet tilladelse til, at der må nævnes navne på de firmaer, som melder sig med bidrag. Sønderjylland får sin egen Rangstrup-sender.

1958

Der åbnes tv-sendemaster ved Aalborg og Holstebro.

1959

Statsradiofonien ændrer navn til Danmarks Radio. Den næstsidste tv-sendemast er klar ved Næstved.

1960

Regionalradioerne Nordjyllands Radio i Aalborg, Radio Syd i Aabenraa, Radio Fyn i Odense, Regionalen i Næstved, Bornholms Radio i Rønne og Østjyllands Radio i Århus etableres. Bornholm får en tv-sendemast, og endelig er hele landet tv-dækket.

1962

Hovedstadsområdet får sin egen Københavns Radio.

1963

P3 oprettes som musikradio 14 timer i døgnet. De første bygninger tages i brug i det nye fjernsynshus, som er under opførelse i Gladsaxe.

1964

Pressens Radioavis overtages af DR fra pressens organisationer og omdøbes til Radioavisen. Radioens Big Band etableres.

1965

Kong Frederik d. 9. indvier TV-Byen, hvor studieblok, teknisk central samt bånd- og filmcentral er klar til brug. TV-Avisen har premiere og erstatter det hidtidige Aktuelt, og den sendes de første år kl. 20 - fra Radiohuset.

1966

Over 1 million danske husstande har nu fjernsyn.

1967

DR har premiere på farve-tv, men kun fra Gladsaxe-senderen.

1968

Der indføres regelmæssige stereo-radioudsendelser.

1968

DR starter det populære program 'Dansktoppen'.

1969

Også danskerne kan følge tv-historiens hidtil største begivenhed, en direkte transmission 21. juli kl. 3.56 om morgenen, da den amerikanske astronaut Neil Armstrong som første menneske sætter sine ben på Månen. P1 og P2 sendes nu landsdækkende i stereo.

1970

TV-Byens 14 etagers kontorhus tages i brug.

1971

Der er nu 38.165 danske husstande, som har farve-tv. De første tv-kassetteafspillere kommer i handelen.

1972

Der indledes forsøg med tidlig tv-sendetid mellem kl. 18 og 19.

1973

P3 sendes nu også i stereo.

1974

Radio Midt & Vest i Holstebro etableres.