#danskernesbrug-afhashtags

Hashtag eller # er i 2013 for alvor blevet en del af det danske sprog – også i medierne. Men stemmer hypen overens med den egentlige brug? Det er nemlig langt fra alle danskere, der bruger hashtags, og dem, der gør, er primært unge. De bruger det især på Instagram, og mange af dem ynder at bruge deres helt egne #selvopfundnehashtags.

(Foto: Agnete Schlichtkrull © DR Medieforskning)

Mange danskere kommunikerer flittigt både med skrevne ord og billeder via de sociale medier, men hvordan finder man rundt i det sociale medielandskab? Og hvordan sørger man for at ens egne bidrag bliver set? Det er her hashtags kommer ind i billedet. Hashtags er en form for metadatering, der hjælper brugerne med at sætte mærkater på essentielle emner i et indlæg på sociale medier.

Hashtags er et relativt nyt fænomen, og brugen af hashtags er da heller ikke så udbredt, som hypen kunne foranledige til at tro. Lidt under 3 % af danskerne siger at de ofte bruger hashtags, 7 % siger at de bruger hashtags en gang i mellem, og 7 % siger at de bruger hashtags sjældent. Totalt er det kun 16 % af danskerne, der bruger eller har brugt hashtags. Der er stort set ingen forskel på hvor mange mænd og kvinder, der siger at de bruger hashtags, men derimod er der en tydelig aldersforskel. Brugen af hashtags er i den grad båret frem af de 15-24-årige, hvor mere end hver tredje siger, at de bruger hashtags.

Instagram er det største hashtag-medie

Selvom vi ved, at Facebook uden sammenligning er danskernes mest besøgte sociale medie, så er det ikke her, at danskerne hashtagger mest. Hashtags er først for nyligt blevet en del af Facebook-kommunikationen, og brugernes vaner ændres ikke i en håndevending. Men heller ikke mediet, der for alvor fik nyttiggjort hashtags, Twitter, er det mest benyttede til formålet. Der, hvor de fleste siger, de bruger hashtags, er Instagram. Her er der især en overvægt af kvinder, som bruger hashtags, mens der er flere mandlige hashtagbrugere på Twitter og Facebook.

Flere selvopfundne end officielle hashtags

Hvor hashtags på de sociale medier oprindeligt var tænkt som en form for metadatering, er det over den seneste tid blevet til en udtryksform eller en sproglig trend, der kan beskrive lige hvad det skal være. Der er stort set ikke noget, der ikke kan skrives som et hashtag, og 40 % af hashtagbrugerne siger også, at de oftest bruger selvopfundne hashtags.

Et selvopfundent hashtag kan være alt fra et enkelt ord til hele sætninger som eksempelvis #manmågodtfåkagenårmanhartifingre. Men når vi spørger ind til eksempler på benyttede hashtags, er der især mange, der bruger alment gældende temaer så som #sommer eller #mad. Stemninger er ligeledes hyppigt benyttet (#hygge, #hardetgodt), hvilket særligt ses i forhold til tagging af billeder på Instagram.

Der findes en række officielle hashtags, der typisk er defineret af mediehuse eller eventarrangører, som eksempelvis #rf13 for Roskilde Festival 2013. Kun 4 % af hashtagbrugerne siger at den type hashtags, de oftest bruger, er officielle hashtags, og kun 23 % bruger officielle hashtags. Det svarer til at én ud af 25 danskere mellem 15 og 69 år har hashtagget en officiel begivenhed. 79 % af dem, der har, er mellem 15 og 34 år. Der er med andre ord et stykke vej endnu, før eksempelvis tv-programmer kan få respons fra den brede befolkning ved at benytte hashtags som invitation til at deltage i en fælles diskussion.

Hashtags kan altså bruges til at udtrykke en stemning. Det kan bruges til at udtrykke en holdning, og det kan bruges til at skrive sig ind i en fælles diskussion. Det kan også være en form for statement – et tegn som kun de indviede forstår. Brugen af hashtags er fortsat noget ustadig og kun for de få. Anno 2013 er hashtags et redskab for de unge, som er ganske egenrådige i deres brug.

Facebook
Twitter