Det støver på fjernbetjeningen

Danskerne skifter sjældnere tv-kanal. Fra 2010 til 2016 er det gennemsnitlige antal kanalbesøg faldet med 36 %. Men hvorfor zapper vi mindre? DR Medieforskning har undersøgt mulige årsager.

(Foto: Petra Kleis © DR Medieforskning)

1. Er det fordi der bliver set mindre tv?

Det daglige forbrug af traditionelt tv er faldet med godt en fjerdedel siden 2010 – primært fordi mange ikke længere tænder for deres fjernsyn dagligt. Det ville være logisk at tro, at det alene forklarer faldet i antal kanalbesøg. Men antallet af kanalbesøg opgøres kun blandt dem, der stadig tænder for fjernsynet i løbet af en dag, og blandt disse seere er antallet af kanalbesøg faldet med 36 %. Seerne bruger samtidig længere tid på hvert kanalbesøg, der i gennemsnit varede 27 minutter i 2016 – 9 minutter længere end i 2010. Tv-forbruget for seere, der tænder for fjernsynet i løbet af en dag, er i perioden faldet med små 4 %, hvilket dermed kun forklarer en lille del af faldet i antal kanalbesøg.

SVAR: Delvist. Det forklarer til dels, at der er et fald i antal kanalbesøg pr. dag, men det forklarer ikke, hvorfor der går længere tid mellem hvert kanalskifte.

2. Er det fordi seerne har fået færre kanaler?

I 2010 havde 65 % af alle danske husstande adgang til mere end 20 forskellige kanaler på deres tv. I 2016 er tallet faldet til 54 %, og andelen af husstande, der slet ikke har adgang til et traditionelt tv-signal, er steget fra 3 % til 10 %. Med færre kanaler er der naturligt også kortere rundt, når seerne tager på kanalrundfart, men antallet af kanalbesøg falder både for dem med adgang til få kanaler og dem med mange, ligesom varigheden af hvert kanalbesøg stiger uagtet antal tilgængelige kanaler. Antallet af kanaler har altså ingen betydning for udviklingen.

SVAR: Nej, udviklingen ses for både dem med adgang til få kanaler og dem med adgang til mange.

3. Er det fordi broadcasterne er blevet bedre til at schedulere?

Vi ved at tv-stationerne hele tiden gør sig umage med at holde på seerne. Nogle har arbejdet med ændrede programvarigheder, og andre har ændret på strukturen for pauser og reklamer. For at undersøge om det har en effekt på zapningen, kan man se på DR1 og TV 2 kl. 19:00-22:00 i 2010 og 2016. Her kan vi se at DR1s programmer i gennemsnit er blevet en smule længere, mens TV 2-programmernes varighed er uændret. Det betyder, at seerne på DR1 møder færre zappepunkter, mens antallet af zappepunkter er intakt på TV 2. Vi kan dog se, at længden af kanalbesøgene er steget lige meget på begge kanaler. Det tyder altså på, at ændringerne i danskernes zappeadfærd rækker ud over schedulering og optimering af sendeflader.

SVAR: Nej, ikke umiddelbart. Fx ændres zappeadfærden uagtet øgede programvarigheder.

4. Er det fordi tv-seningen er blevet mere social?

Blandt unge foregik 38 % af seningen i 2010 sammen med andre, mens det er ca. halvdelen i 2016. Et kanalskifte kan kræve forhandling i stuen, og der går i snit 5 minutter længere mellem et kanalskifte, hvis der er flere foran skærmen. Men hvor unge i højere grad bruger deres tv-tid i fællesskab med andre, sker der den modsatte udvikling hos de ældre seere, hvor seningen er blevet lidt mindre social. Samlet set udligner det sig, og vi kan altså ikke sige, at den gennemsnitlige tv-sening er blevet mere social. Samtidig kan vi se, at der går længere tid mellem hvert kanalskifte uagtet antallet af mennesker foran skærmen.

SVAR: Nej, for seningen er ikke blevet mere social, og kanalbesøgenes øgede varighed gør sig desuden gældende både for dem, som sidder alene såvel som for dem, som ser tv sammen med andre.

5. Er det pga. bedre adgang til anbefalinger og oversigter?

Programoversigter på tekst-tv, i aviser og ugeblade har i mange år hjulpet seerne med at navigere i kanallandskabet, og med tiden er der kun kommet flere til – fx hjemmesider, apps og EPG. Det er især de korte kanalbesøg på under 6 minutter, der er blevet færre af. Derfor er det ikke utænkeligt, at forklaringen ligger i, at folk har fået bedre muligheder for at vælge det rigtige program fra start. Sammenlignet med 2010 er der i 2016 færre, der svarer, at de normalt finder ud af, hvad der kommer i fjernsynet via tekst-tv eller trykte programoversigter, mens klart flere bruger EPG. Samtidig er der lidt flere, der svarer 'andet', hvilket kan være en indikation på øget brug af apps eller anbefalinger fra sociale medier. Den største stigning hen over de seneste par år ligger dog blandt dem, der svarede, at de blot tænder og ser hvad der kommer, hvilket i 2016 udgjorde hver fjerde person med tv. Samlet set er udbredelsen af programoversigter på digitale enheder altså ikke altafgørende for, at der bliver zappet mindre, men den stigende brug af EPG kan dog godt forklare en del af faldet, idet den i kraft af sin tilknytning til fjernbetjeningen er et meget nærliggende alternativ til zappernes kanalrundfart.

SVAR: Delvist. Det har ikke afgørende betydning, da flere og flere bare tænder for tv’et og ser hvad der er. Men udbredelsen af EPG kan betyde, at nogle seere har fået bedre grundlag for at vælge kanal.

6. Er det fordi hænderne er fulde af andet end fjernbetjeningen?

Der er flere, der bliver hængende på kanaler under reklamepauser. Tager vi eksempelvis fire episoder af Luksusfælden på TV3 i oktober 2010, blev 64 % af seerne hængende, mens det i oktober 2015 var 78 %. Enten er det fordi reklamerne er blevet mere seværdige, eller også er der andre årsager til, at der ikke i samme grad bliver skiftet i pauserne. Fx siger to ud af fem i 2016 at de ofte bruger mobil eller tablet, mens de ser tv, og udbredelsen af smartphones er steget fra 38 % i 2011 til 85 % i 2016. Desuden er udviklingen i zapperadfærd mest markant blandt de ofte mobil-afhængige 15-24-årige, hvor antallet af kanalbesøg falder med 63 % mod 36 % blandt hele befolkningen. Noget tyder på at tv-mediet i højere grad er rykket i baggrunden og mobilen i forgrunden, og derfor får fjernbetjening lov at ligge længere tid for sig selv.

SVAR: Ja, blandt andet. Noget tyder på at seere i højere grad hiver mobiltelefonen frem, hvor de tidligere skiftede kanal.

7. Er det fordi der er kommet alternativer til kanalrundfarten?

Forbruget af traditionelt tv med schedulerede flow-kanaler og dertilhørende zappeadfærd er bl.a. faldet, fordi der er kommet nye muligheder for at se tv-indhold. I 2015 viste en undersøgelse, at en af de mest populære årsager til at streame tv-indhold er, at der ikke er noget interessant på de almindelige tv-kanaler. Lige inden en seer slukker for sit tv, kan vi se, at der ca. er en tredjedel færre kanalbesøg i 2016 sammenlignet med 2010. Det tyder altså på, at når seerne ikke lige kan finde noget interessant, så er de blevet hurtigere til helt at opgive jagten. Det er dog ikke utænkeligt, at jagten fortsætter på en streamingtjeneste.

Svar: Ja, noget tyder på, at når tv ikke er interessant nok, er seerne blevet hurtigere til at skifte fra traditionelt tv over til en streamingtjeneste eller anden digital underholdning.

Hvorfor zapper danskerne mindre?

Samlet set er der forandringer at spore i de danske tv-stuer. Danskerne zapper mindre og bruger længere tid ad gangen på samme kanal, mens de har skåret ned for helt korte kanalbesøg og er blevet hurtigere til at slukke for tv’et, når der ikke er noget interessant. Der tegner sig et billede af særligt to årsager til forandringerne: Mobiltelefonen og streaming.

Tv er altså udfordret på positionen som det primære medie, og har ikke længere monopol på seernes opmærksomhed, når de sidder foran skærmen. Når tv ikke er interessant nok, er der kortere til mobiltelefonen, end der er til fjernbetjeningen, og at tænde for Netflix er ligeså let som at skifte kanal. I bund og grund har de nye medier givet flow-zapperen endnu flere zappemuligheder.

Facebook
Twitter