Radiolytningen falder igen

Efter en mindre stigning i 2015 faldt lyttetiden igen i 2016. På trods af hård konkurrence står radioen stadig stærkt, og noget tyder på at lytterne er mere omstillingsparate.

(Foto: Petra Kleis © DR Medieforskning)

Gennemsnitsdanskeren har skåret ned for radiolytningen over en årrække, men i 2015 steg lytningen for første gang i mange år. I 2016 skar lytterne dog igen ned for radioforbruget, der faldt til 1 time og 56 minutter dagligt.

Tilbagegangen på ca. 4 minutter dækker over, at DR mister 5 minutter, mens både Radio24syv og de kommercielle radiostationer vinder et halvt minut. For DRs kanaler er det primært P3 og P7 Mix, som oplever tilbagegang.

Unge lytter mindre til P3

At det netop er P3 og P7 Mix, der oplever tilbagegang, betyder også, at faldet i lyttetid er størst blandt de unge. De 20-39-årige lyttede i 2016 til radio i 1 time og 24 minutter hver dag, hvilket er et fald fra 1 time og 37 minutter i 2015.

Det er let at forestille sig, at konkurrence fra digitale tjenester som Spotify og Facebook er skyld i denne udvikling. Men faldet i lyttetid er ikke entydigt, da de kommercielle radiostationer kun oplever et mindre fald på et enkelt minut – og Radio24syv fastholder sin lytning. Når 92 % af de 20-39-årige ugentligt tunede ind på radioen i 2016, så kan man ikke alene tilskrive mediets tilbagegang medieudviklingen og øget konkurrence fra digitale tilbud.

Derimod har både P3 og P7 Mix haft forskellige indholdsmæssige udfordringer i 2016. Det meget populære program Mads & Monopolet blev flyttet fra P3 til P4, og selvom flytningen ikke bærer skylden for alle P3s udfordringer, så har det ganske givet ikke hjulpet kanalen, at et så populært program rykkede teltpælene op. I 2015 havde Mads & Monopolet i snit 685.000 lyttere på P3 svarende til en lytterandel på 30 %, hvilket er høje tal, men på P4, som er landets største kanal, har programmet nu i snit 1.082.000 lyttere og en lytterandel på hele 48 %.

Meget minder om sig selv

Der er dog stadig meget, der minder om sig selv på radiomarkedet i 2016. P4 og P3 er til trods for sidstnævntes tilbagegang fortsat de klart største kanaler. Radio24syv, som i 2015 var den niende mest lyttede kanal, har i 2016 overhalet P7 Mix og Pop FM, og er i år den syvende mest lyttede kanal.

Den digitale radiolytning fortsætter med at stige. Ser man på DR og Bauer Radios kanaler – der har en samlet lytterandel på 84 % – så udgør digital lytning 36 % mod 31 % sidste år. I denne sammenhæng skal digital lytning forstås som al lytning, der ikke foregår på FM. Dette er den politisk vedtagne definition ift. et evt. analogt shut-off.

On demand er stadig for de få

Der bliver fortsat talt meget om podcast, men lytningen til disse er fortsat ikke steget nok til, at man kan tale om et bredt folkeligt fænomen. I 2015 lyttede 9 % af danskerne til podcasts hver uge, og det tal er ikke steget i 2016. Andelen af danskere som siger, at de ikke podcaster, er dog faldet fra 68 % til 64 %. Det kan også sige noget om podcastfænomenet: Der er ingen stigning blandt dem, der benytter det hyppigt, men der er flere og flere som stifter bekendtskab med fænomenet. Næste udfordring for mediet må således være at konvertere nogle af de lyttere, som stille og roligt stifter bekendtskab med mediet, til trofaste podcast-kernelyttere.

Retter man blikket mod downloadtal for programmer, så eksisterer der ingen fælles branchestandard for optællingen. Stort set alle udbydere af podcasts melder dog om, at der bliver hentet flere og flere programmer on demand – og vækstprocenter er trods alt sammenlignelige: I 2016 oplevede DR en vækst på 60 % i antal hentede programmer on demand og Radio24syv oplevede en vækst på 65 %. Herudover må man ikke glemme den underskov af mere eller mindre uafhængige podcasts, som fx Politikens samarbejde med Third Ear eller de mange populære amerikanske og britiske podcastformater.

Radioen under udvikling

Radioen faldt i 2016 tilbage i den gamle rille med svag tilbagegang. Dog er tilbagegangen fordelt ud på et par kanaler og ikke på mediet som helhed, hvorfor det ikke er utænkeligt, at man måske kan se radiolyttetiden stige igen på et senere tidspunkt.

Samtidig er der også noget i årets radiolytning der tyder på, at trenden med omstillingsparate lyttere fortsætter. Lytterne har været i stand til at flytte mellem kanalerne, såfremt deres programmer flytter plads, og de opsøger aktivt nyheder og taleradiokanaler når aktuelle begivenheder eller debatter opstår. Generelt er der altså indikationer på, at radiomediet er ved at slippe tøjlerne og blive lidt mindre fastlåst i formater, som tendensen ellers har været for år tilbage.

Om årsagen til ændringen er de nye formidlingsmuligheder på podcast eller mediets simple og algoritmefrie natur er svært at svare entydigt på. Hvad der dog er ret tydeligt er, at FM-bølgerne går højt i radiobranchen i øjeblikket – den klassiske flowradio er under udvikling, og podcast som fænomen er med til at transformere vores forståelse af, hvad radio er. Måske 2017 bliver året, hvor vi igen oplever stigning i lyttetiden?