Det store fællesskab viger pladsen for de små

Antallet af tv-programmer med over en million seere er i frit fald, og danskernes medieforbrug spredes ud over flere og flere platforme. Kan medierne stadig give danskerne fælles oplevelser og noget at snakke med hinanden om?

Det store fællesskab viger pladsen for de små (Foto: Petra Kleis © DR Medieforskning)

I 90’erne brugte danskerne omkring 70 % af deres tid foran fjernsynet i selskab med hovedkanalerne DR1 og TV 2. Det betød, at programmer som Beverly Hills 90210, Lykkehjulet og TV Avisen rutinemæssigt rundede en million seere. Op igennem 00’erne begyndte det at knopskyde med nye kanaler på det danske tv-marked, hvilket pressede hovedkanalernes seerandel ned under 50 %. Siden da har danskernes stigende forbrug af streamingtjenester og andre digitale tilbud gjort indhug i forbruget af traditionelt tv, og givet os langt flere muligheder for at se lige netop det indhold, vi selv ønsker.

Det kan aflæses i antallet af programmer med over en million seere. Hvor omkring 1.000 programmer havde syvcifrede seertal i starten af 90’erne, er det faldet til ca. 100 programmer i 2017. Blandt de programmer, der fortsat kan samle over en million danskere foran fjernsynet, finder vi familieunderholdning som X Factor og Vild med dans, dansk drama som Arvingerne og Badehotellet og selvfølgelig håndbold- og fodboldkampe med dansk deltagelse.

Vi ser det samme, men ikke samtidigt

Danskerne har svært ved at få øje på de helt store efterdønninger af million-programmernes tilbagegang. Mange oplever nemlig, at tv-programmer fortsat fylder meget i hverdagens samtaler med fx venner og kolleger. Dette gælder også de yngre danskere.Det er dog tydeligt, at forståelsen af tv rykker sig i takt med de øgede muligheder for at se tv-programmer på andre måder end via traditionelle tv-kanaler. Fx er det blevet markant mindre vigtigt, om man ser indholdet på præcis samme tidspunkt som alle andre.

Trods de seneste års store fald i forbruget af traditionelt tv, har tv-indhold fortsat en evne til at levere indhold til samtalen ved kaffeautomaten på jobbet eller over en øl med vennerne.

Tv er stadig en ice breaker

Sammen med tv-programmer er nyhedshistorier, musik, serier og film ifølge DR Medieforsknings undersøgelse de væsentligste mediefænomener i hverdagens samtaler. Dette går på tværs af aldersgrupper. Tv-indhold er altså stadig en vigtig ice breaker i omgangen med andre mennesker. Der er dog også store aldersforskelle på graden af de enkelte medietyper, og forskel på hvor meget de fylder. Fx har film og serier en mere fremtrædende rolle blandt de unge, mens klassiske tv-programmer omvendt fylder mere blandt de ældre.

Hverken tv-programmer eller serier kan dog måle sig med nyhedshistorier ift. at levere stof til hverdagens små samtaler. Undersøgelsen peger på, at nyhedshistorier fylder mere end tidligere, hvilket kan tolkes som en effekt af, at nyheder i dag kommer i en konstant strøm via smartphone, computer og alle de andre medier, som også stadig fylder i hverdagen.

Generationskløften bliver større

På tværs af alder ses store forskelle omkring tv-programmer og serier. Hvor ældre danskere i høj grad følger programmer med en solid forankring i tv-stationernes sendeplaner (fx TV Avisen, TV 2 Nyhederne, Badehotellet, Matador, Hammerslag og Historien om Danmark), er billedet mere sammensat blandt de yngre, hvor Game of Thrones på førstepladsen efterfølges af streaming-egnede programmer, som fx Den store bagedyst, X Factor og SKAM, kombineret med nyhedsflagskibene fra DR og TV 2, som hovedsageligt ses via traditionelt tv. Det er forskelle, som er til at få øje på, og som ikke er overraskende.

Overraskende er det heller ikke, at de mest udbredte programmer blandt de ældre når ud til en langt større del af gruppen, end de mest populære blandt de yngre. Det peger på en langt mere fragmenteret brug blandt de yngre danskere. Blandt de yngre er det Game of Thrones og SKAM, der er bedst til at give en oplevelse af fællesskab, mens de ældre er helt uden for denne klub, og slet ikke oplever noget fællesskab omkring disse programmer. I øvrigt to programmer som fortrinsvis er blevet set via streamingtjenester. For de ældre er det som forventet Matador og Badehotellet, der er bedst i stand til at skabe fællesskab. En ung kvinde beskriver generationskløften således:

“Jeg synes det er nemmere at snakke med folk på ens egen alder om det man ser af serier, da de ofte ser mange af de samme serier. Ældre ser stadig meget af det der bliver sendt direkte i tv, hvor mange jeg kender ikke gør det længere.” - Kvinde, 30 år

Der har altid været tv til ældre og tv til unge. Men da Beverly Hills 90210 havde sine velmagtsdage i starten af 90´erne og lå i bedste sendetid, vidste moster Oda formentlig godt, hvem Brenda og Dylan var. Og hendes nevø Morten havde helt sikkert også stenet til Lykkehjulet mere end et par gange. Undersøgelsens resultater peger på, at det i 2017 er blevet sværere for nutidens Morten at namedroppe figurer og scener fra sin yndlingsserie, og det er langt fra sikkert, at mosteren ved hvad drittkul betyder.

Flere små interessefællesskaber

Det er ikke kun på tværs af aldersgrupper, vi ser store forskelle. Også ift. jævnaldrende kan man hurtigt føle sig udenfor, hvis ens interesser ikke går med strømmen, og man ikke er med i klubben:

Der har nok altid været mange tv-klubber, men det er ret tydeligt, at der er langt flere fællesskaber end tidligere, og at interesse er en meget vigtig driver. Game of Thrones er et skoleeksempel, fordi serien i så høj grad bliver fremhævet, når man snakker med de yngre danskere. Og hvor nogle føler sig udenfor i venneflokken, når snakken går på dværge og drager, så føler andre, at de bliver lukket ind i et nyt fællesskab:

“Jeg har en øget oplevelse af samhørighed med mennesker - på et globalt plan - fordi jeg i stedet for at følge med i Matador, følger med i for eksempel Game of Thrones. Hvis jeg primært kommunikerer med folk om medier igennem de sociale medier, så er det lige meget om vedkommende er dansker, brasilianer eller palæstinenser.” - Mand, 32 år

Andre peger ligeledes på, at de føler, at fællesskabet er større med dem, som følger de samme serier, fordi der er tale om et aktivt tilvalg. Det skaber et større engagement end klassiske tv-serier. Foruden Game of Thrones og SKAM fremhæves Paradise Hotel, House of Cards og Friends også som programmer, der er med til at skabe et oplevet fællesskab blandt de yngre danskere.

Er sammenhængskraften truet?

YouTube nævnes også i denne sammenhæng som en ny mulighed for at fordybe sig i sine egne interesser. Bl.a. fortæller mange af de unge, at YouTube har afløst store dele af deres tv-sening fra tidligere – fx når de skal slappe af om eftermiddagen. En mor føler sig også ret meget udenfor ift. sine sønners sening, da stort set det hele netop foregår på YouTube.

Når programmer som X Factor, Den store bagedyst og Melodi Grand Prix fortsat kan samle rigtig mange danskere foran fjernsynet, skyldes det netop også, at det er programmer, der er velegnede til at se sammen hjemme i stuen. Derudover fylder programmerne meget i den offentlige debat, når de sendes, og det bliver således noget nær et must at have set med for at kunne deltage i en lang række samtaler – fx i frokostpausen på jobbet eller til et forældremøde i børnehaven. Tænk blot på den virak, der omgav Anette Heicks krøller, da hun var vært på Melodi Grand Prix, eller da Gunnar blev smidt ud af Den store bagedyst. Behovet for at opleve sammen, på samme tid, er der altså stadigvæk, selvom vores mediebrug går mod denne tendens.

Det er altså tydeligt, at globalisering og individualisering afspejles i medieudviklingen. Er det så godt eller skidt? Lytter man til brugerne, er der ikke noget entydigt svar, da man finder både positive og negative holdninger til udviklingen. På den ene side peger mange på, at de er glade for at kunne vælge selv ud fra egen lyst og interesse, og at det giver en mere intens oplevelse og samtale om indholdet. På den anden side savner mange også hverdagssamtaler, som tager afsæt i de samme oplevelser, hvilket historisk set har været en af tv-mediets største styrker. Det ser vi også blandt yngre danskere.

Påvirker udviklingen sammenhængskraften i Danmark? Det gør den nok. Både i den ene og den anden retning. Vi er ikke der, hvor vi lever i komplet isolerede universer, og mange grænser bliver blødt kraftigt op, mens nye grænser skabes.