Fake news har ikke ødelagt troværdigheden

Trods stor bevågenhed omkring fake news, er kun hver fjerde dansker ifølge eget udsagn stødt på falske nyheder. Danskerne har fortsat stor tiltro til medierne, men flere udtrykker en vis bekymring omkring de samfundsmæssige konsekvenser af fænomenet.

Fake news har ikke ødelagt troværdigheden (Foto: Petra Kleis © DR Medieforskning)

Der var mange bekymrede analyser og kronikker om fake news i 2017. Begrebet blev brugt om forskellige fænomener: Afvisning af relevant kritik som et udtryk for en kampagne vendt mod nogle politikere eller synspunkter, ideen om at den herskende medieklasse undertrykker vigtig information og at fremmede magter organiserer misinformation. I denne artikel benyttes en bred definition af begrebet, som dækker alle de mulige afarter af den centrale præmis, at vi ikke længere kan stole på medierne, fordi de er utroværdige.

https://infogram.com/551fd6e0-3ecb-4ea2-8d4d-acc1dfc8bc54

De traditionelle medier beskyldes for at have såkaldt bias, mens sociale medier er en kampplads for troldehære, der bevidst spreder misinformation. Det er derfor relevant at spørge, om der påviseligt er sket noget med danskernes tiltro til nyhedsmedierne, hvad enten vi taler om de klassiske platforme såsom radio og tv, eller nyheder på nettet og sociale medier.

Jeg har generelt stor tillid til de steder jeg får mine nyheder. Nogle gange får jeg mine nyheder fra sider som Reddit, men i disse tilfælde sørger jeg for samtidig at læse fra andre kilder, som jeg stoler mere på.

Mand, 18 år

Danskerne har stadig tiltro til medierne

Til konklusionen først: Der er ikke sket alverden med danskernes opfattelse af mediernes troværdighed. Tværtimod er der en svag tendens til stigende tiltro til medierne – både overordnet og til de konkrete nyhedsprodukter. En undersøgelse gennemført af DR Medieforskning viser, at tiltroen til dansk journalistik er højere end den nogen gange udlægges som. 68 % af danskerne angiver, at de har meget høj eller høj tillid til danske nyhedsmedier og under 4 % angiver, at de i mindre grad eller slet ikke har tillid.

https://infogram.com/cdaa131a-7ad3-474a-8637-d6e468117fd7

Danskerne har generelt størst tillid til de klassiske nyhedsplatforme. Det er også tilfældet blandt unge, selvom de unge i stort omfang får nyheder via sociale medier. Det kan udlægges som en god kildekritisk sans hos den danske befolkning – unge som gamle. Afsendere af nyheder på radio og tv er klassiske publicister eller public service-institutioner, som langt de fleste danskere har et forhold til. Omvendt ved danskerne godt, at indholdet, som spredes via internettet og de sociale medier, både kan være godt og skidt.

https://infogram.com/3bdd2fb0-737e-41d3-b597-a054ee4e797a

Evnen til at skelne platformene og deres troværdighed fra hinanden skyldes også, at danskerne er et meget oplyst folkefærd. Stort set alle danskere bruger nyheder dagligt – og de bruger mange forskellige platforme. I snit bruger en dansker over tre medieplatforme om dagen til nyheder, så en historie vil oftest blive belyst fra flere vinkler af forskellige nyhedsformidlere. Det er ikke en garanti for, at danskerne kan undgå at støde på fake news, men det er med til at sikre, at potentiel misinformation har sværere ved at komme til at stå uimodsagt. Således nævner flere danskere også, at de ikke er bekymrede for fake news, netop fordi de benytter adskillige nyhedsmedier og derved selv laver en form for faktatjek. En 18-årig mand udtrykker det således:

”Jeg har generelt stor tillid til de steder jeg får mine nyheder. Nogle gange får jeg mine nyheder fra sider som Reddit, men i disse tilfælde sørger jeg for samtidig at læse fra andre kilder, som jeg stoler mere på.”
- Mand, 18 år

En ung kvinde vurderer, at hun godt kan skelne og netop benytter andre kilder, såfremt det er nødvendigt.

”Med en smule kildekritik er det relativt nemt at spotte de falske nyhedshistorier. Hvis noget virker helt vildt, så kan man jo altid lige tjekke, om andre pålidelige nyhedsmedier også gengiver historien.”
- Kvinde, 25 år

Med en smule kildekritik er det relativt nemt at spotte de falske nyhedshistorier. Hvis noget virker helt vildt, så kan man jo altid lige tjekke, om andre pålidelige nyhedsmedier også gengiver historien.

Kvinde, 25 år

Er fake news fake news?

I DR Medieforsknings undersøgelse svarer 28 %, at de har oplevet fake news i en hvilken som helst definition af begrebet. Det betyder også, at tre ud af fire danskere efter egen opfattelse ikke er stødt på det. Det er særligt de yngre danskere, der mener, at de har oplevet falske nyheder, og det er netop også denne gruppe, der i højere grad end resten af befolkningen bruger sociale medier. Dette tal er naturligvis usikkert, da de mest effektive fake news slet ikke opdages af brugeren. Uden en klar definition af fake news kan mange givetvis også tolke begrebet som bias i nyhederne – et fænomen, som der er blevet talt om i årtier, og som slet ikke er nyt. Tolkes de 28 % som reel misinformation, er det et højt tal. Er der tale om en opfattelse af at have oplevet bias eller fejl i nyhedsformidlingen, er det ikke markant højere, end hvad man har set i tidligere undersøgelser om emnet.

Eksempler på "fake news" i Danmark
  1. ”Hvis jeg skulle stille op som præsident, så ville jeg gøre det for republikanerne. De er den dummeste gruppe vælgere i landet. De tror på alt, hvad Fox News siger. Jeg kunne lyve, og de ville æde det råt.” Flere danskere deler citatet, der angiveligt stammer fra et Donald Trump-interview med People Magazine i 1998, på sociale medier omkring præsidentvalget. Interviewet har dog aldrig fundet sted.
  2. Den korte radioavis på Radio24syv åbner i efteråret 2017 hjemmesiden Onlineposten.dk. Siden blander sande og falske nyheder og flere læsere deler artikler fra satireholdets hjemmeside uden at vide, at det er falske nyheder. Bl.a. udgives en falsk nyhed om, at Anna Mee Allerslevs mand står nævnt i Paradise Papers. Varedeklarationen på satiresiden kommer efterfølgende til debat.
  3. Den 29. oktober deles et billede på Twitter, der angiveligt viser, at Danmark som det eneste land i verden har afgift på el-biler. Bl.a. når Alternativet at dele billedet på Twitter inden det viser sig, at billedet er manipuleret og argumentet ikke holder.

Om man har mødt falske nyheder eller ej, så er der en vis bekymring blandt danskerne. Mere end en ud af tre danskere er i nogen eller høj grad bekymret for fake news. Når danskerne er bekymrede, er det dog sjældent på egne vegne, idet de fleste mener, at de selv kan skelne og i øvrigt benytter flere nyhedskilder ved tvivl. Bekymringen for fake news går dermed mere på en samfundsmæssig problemstilling, hvor konsekvensen kan være, at det får politiske eller samfundsmæssige følger. Lidt polemisk: Det er de andre der er problemet, ikke en selv. En 38-årig mand udtrykker det således:

”Jeg er bekymret for konsekvensen af falske nyheder og at nogle ikke er i stand til at gennemskue disse falske nyheder. Folk kan finde på at handle ud fra det.”
-
Mand, 38 år

Når danskerne skal svare på, hvilke falske nyhedshistorier de selv kan komme i tanke om, er det primært det amerikanske valg og Donald Trump, der bliver nævnt, men også historier om falske dødsfald og russiske mediers indblanding i vestlig politik er blandt det, som danskerne nævner mest.

Vores fordomme bekræftes

Selvom den danske offentlighed har et relativt stærkt immunforsvar, er der endnu ikke fundet en vaccine mod falske nyhedshistorier. Til dels fordi journalister fra ellers normalt troværdige nyhedsmedier kan blive snydt og dermed komme til at viderebringe falske eller upræcise historier, men også fordi mange gerne vil bekræftes i deres egne holdninger. Hører vi en historie, vi ville ønske var sand eller forekommer os sandsynlig, så sænker vi naturligt paraderne, mens de historier, der udfordrer vores grundopfattelser, mødes med større skepsis.

Det betyder, at ganske almindelige danskere kan blive narret af forkerte nyheder. Fx dukkede en historie op under det amerikanske præsidentvalg om, at Donald Trump tilbage i 1998 skulle have sagt, at hvis han ville stille op som præsidentkandidat, skulle det være for republikanerne, da deres vælgerbase var dummest og dermed nemmest at narre til at stemme på sig. Historien blev flittigt delt på sociale medier – også i Danmark. Mange har sikkert delt den, fordi de mente, at det var noget, som han kunne finde på at sige. Historien var falsk, men fordi den spillede på en opfattelse, mange har af Donald Trump, blev den delt. Vi er altså langt mere kildekritiske overfor historier, som ikke stemmer overens med vores verdensopfattelse, end vi er overfor de historier, som understøtter vores synspunkter.

https://infogram.com/bec9c057-94e1-4ee2-b2b6-ef25339fb835

Mangfoldige medier er en del af løsningen

Selvom problemets omfang i Danmark ganske givet ikke altid stemmer overens med den spalteplads, det får i medierne, så har fake news stadig mulighed for at påvirke den demokratiske samtale i medierne. Særligt hvis fremtidens medieforbrug bliver præget af, at man bruger færre mediekilder

og i højere grad lader sig lokke ind i en filterboble, hvor en sag udelukkende belyses fra den side, man selv sympatiserer med. Bliver dette aktuelt, kan man være i risikozonen for at møde falske historier, der prøver at udnytte ens holdninger og fordomme. Her kan man skele til USA, hvor mange får bekræftet deres holdninger gennem deres medievalg. Lidt sort/hvidt kan man sige, at Fox News belyser nyhedsstrømmen fra en side, mens CNN gør det fra en anden, hvilket potentielt kan svække den fælles offentlighed, og gøde jorden for misinformation.

På trods af danskernes bekymring for falske nyheder er mediernes troværdighed endnu ikke blevet undergravet. Ved at have et mangefacetteret nyhedsmedieudbud på forskellige platforme, præsenteres danskerne for nyhederne fra forskellige kilder, og dermed sænkes risikoen for at blive snydt. At det også kan være med til, at gammeldags bias og fejl i medierne kan blive opdaget af mediebrugerne, er positivt og naturligvis værd at tage med i denne sammenhæng.

Læs også

  1. Gule nyheder er ikke altid breaking
  2. Nettet vinder fortsat frem
  3. Nettet vokser på de små skærme