Forandringerradiomarkedet

Efter flere år med forholdsmæssig ro på distributions- og udbudssiden bød 2017 på omvæltninger i det danske radiomarked. DAB-standarden blev omlagt, og for mange danskere blev radiodistributionen via kabel afbrudt, hvilket gav små skvulp i radiolytningen. Samtidig har podcast fået et godt tag i særligt de yngre danskere.

Forandringer på radiomarkedet (Foto: © Petra Kleis, DR Medieforskning)

Samlet set faldt radiolytningen fra 1 time og 56 minutter om dagen i 2016 til 1 time og 51 minutter i 2017. Faldet er størst blandt de 20-39-årige, hvor lytningen faldt med 12 minutter. Samlet set lyttede 92 % af danskerne ugentligt til radio i 2017, hvilket er et mindre fald fra 93 % i 2016. DRs andel af radiolytningen faldt fra 73 % i 2016 til 72 % i 2017, mens det kommercielle marked og Radio24syv voksede med hhv. 0,1 og 0,3 procentpoint.

Året var præget af store distributionsforandringer, men de har kun i lille grad påvirket radiolytningen. Radiolytningen er generelt faldet gennem de senere år helt uden hjælp fra distributionsomlægninger, og der er også meget, der tyder på, at lytterne har været i stand til at finde alternativer, såfremt deres foretrukne kanaler er blevet påvirket af en distributionsændring.

DAB blev til DAB+

I efteråret blev det gamle DAB-standard omlagt til det nye DAB+, og som følge deraf styrtdykkede DAB-lytningen med 40 % umiddelbart efter DAB+-overgangen, men DAB-lytningen er siden steget igen. Samlet set er DAB-lytningen kun faldet med 16 %i årets fjerde kvartal i forhold til de tre første kvartaler. Samtidig kostede omlægningen ikke lytning, da de lyttere, der forlod DAB, blot søgte alternative distributionsformer i stedet.

Inden omlægningen havde 38 % af husstandene i Danmark DAB-radioer, med det var dog uvist, hvor mange af dem der kunne modtage DAB+. Yderligere skulle samtlige DAB+-radioer indstilles på ny den 1. oktober, og det var en udfordring for radiomediet, da et af radioens særkender netop er, at den er let at bruge, og at man sjældent roder med opsætningen.

Som nævnt ovenfor gav overgangen et voldsomt skvulp, men påvirkede ikke lytningen nævneværdigt, da lytterne bl.a. var hurtige til at finde alternativer på FM og nettet. DAB-lytningen er stille og roligt vokset igen i takt med, at danskerne har indstillet deres radioer eller købt nye DAB+-apparater.

Større kanaludbud

I første omgang betyder overgangen til DAB+, at danskerne igen kan høre Radio Klassisk fra Bauer Radio på DAB. Der er ikke tale om en ny kanal, men en kanal som tidligere har været på DAB, men som de seneste år har været distribueret på internettet. Herudover er kanalerne BBC World og Ekstra Bladet Radio kommet til. Der er endnu ingen lyttertal på de nye kanaler.

Selvom DAB-omlægningen altså ikke betød det store for den samlede lytning, så ramte den de eksisterende kanaler lidt forskelligt. Som nævnt søgte påvirkede lyttere mod alternative distributionsformer, og kanaler uden en FM-frekvens blev derfor ramt hårdere. Fx faldt lytningen til DAB-kanalen P5 med 7 %, mens DAB- og FM-kanalen P4 steg med 6 %. Det skyldes, at langt de fleste DAB-apparater kan modtage FM, hvorfor mange i stedet for at smide DAB-radioen, der ikke understøttede DAB+, ud blot indstillede den på FM.

Flere bruger podcast

Tallene for andet halvår 2017 viser, at 15 % af danskerne bruger podcasts ugentligt. Ikke overraskende er det særligt de yngre danskere, som lytter til podcast. 16 % af teenagere bruger mediet ugentligt, og blandt de 20-39-årige er niveauet 25 %. Omvendt er niveauet kun 5 % blandt danskere over 60 år.

De to største aktører på det danske podcastmarked er hhv. DR og Radio24syv. DRs podcast bliver ugentligt anvendt af 8 % af befolkningen, mens Radio24syv benyttes af 5 %, hvilket tydeligt indikerer, at podcast fortsat er et fænomen, der står stærkest i forhold til taleradio-genren. Podcast er desuden en mulighed for, at lyttere kan få det hele med. Således hører 102.000 både podcasts fra DR og Radio24syv.

Podcast-brugerne er generelt en kende yngre end de traditionelle radiolyttere, hvorfor denne kontakt naturligvis er interessant for fx taleradiokanalerne, vis flow-lyttere er kendetegnet ved at være lidt grånende i toppen. 60 % af podcast-brugerne er under 40 år, og kun 9 % er over 60 år, hvilket kan være med til at sikre arvefølgen for taleradioen i Danmark.

Podcast står på egne ben

Podcastmediet er ved at modnes i Danmark. I starten var de fleste danske podcasts radioprogrammer, som havde været sendt i radioen, men nu opstår der nye selvstændige formater, fx fodboldpodcasten Mediano (ca. 19.000 lyttere) og Politikens samarbejde med Third Ear (ca. 55.000 lyttere). DR eksperimenterer også med nye formater, som ikke nødvendigvis sendes i radioen, men alligevel er ved at nå et bredt publikum. Eksempler herpå er Dobbeltmordet, der er en føljeton-serie, som udvikler sig hen ad vejen på baggrund af lytterhenvendelser samt Equinox, som er et radiodrama skabt direkte til podcastmediet på mediets præmisser. Dobbeltmordet-serien er pt. hentet ca. 73.000 gange pr. afsnit og Equinox-serien ca. 31.000 gange pr. afsnit.

I alt er downloads af podcastindhold fra DR, hvad enten det har været sendt i radioen eller er podcast-only, steget med 9 % i 2017 i forhold til 2016. Nye tiltag på podcastmarkedet de senere år har været sponsorater af bl.a. gamle DR-kendinge som Monte Carlo-drengene og Anders & Anders. I de kommende år bliver det interessant at se, om det bliver vejen frem for podcasts på det kommercielle marked.