Gule nyheder er ikke altid breaking

Når en nyhedshistorie rykker helt op i det gule felt, er det ofte en historie af stor samfundsmæssig betydning – men ikke altid. Hvad betyder breaking news for danskerne i dag – og hvordan reagerer vi på de gule nyheder?

Gule nyheder er ikke altid breaking (Foto: © Petra Kleis, DR Medieforskning)

Den gule farve er den samme, men danskernes interaktion med breaking news har ændret sig. Tv taber terræn som breaking-medie, og færre danskere oplever deres første møde med breaking news på tv, radio og print, mens flere har den indledende kontakt med de gule nyheder på digitale medier. 26 % af nyhedsbrugerne over 15 år hører første gang om en breaking-historie på tv, hvilket er et fald på 7 procentpoint ift. 2012, hvor DR Medieforskning gennemførte en tilsvarende undersøgelse. Omtrent lige så mange støder første gang på en breaking-historie via nyhedssites og -apps, mens 16 % får breaket nyhederne på de sociale medier.

Breaking news spredes hurtigere end før

Den digitale vækst har været med til at sikre, at breaking news når meget hurtigt ud. Nettet tilbyder billeder, lyd og tekst i et og samme medie, hvilket i kombination med mediets fleksibilitet gør det velegnet til breaking news. Dette afspejler sig bl.a. ved, at 10 % flere nyhedsbrugere møder nyheden på breaking-tidspunktet i forhold til i 2012. På tværs af de breaking-historier DR Medieforskning har undersøgt, har lidt mere end hver anden dansker hørt om nyheden indenfor den første time efter breaking-tidspunktet, og efter tre timers nyhedsdækning har mere end 60 % af befolkningen hørt om historien.

De undersøgte nyhedshistorier nåede i gennemsnit ud til 93 % af befolkningen indenfor det første døgn. Hvor hurtigt en breaking-nyhed spredes, afhænger bl.a. af hvilket tidspunkt historien breakes på. I lighed med undersøgelsen fra 2012, er chancen for hurtig og bred spredning større, jo tættere på et stort nyhedstidspunkt nyheden bliver breaket – fx omkring de store aftenudsendelser på DR1 og TV 2 eller fra morgenstunden, hvor mange har for vane at orientere sig i nyhederne.

Derudover har sensationsgraden også indflydelse på spredningen af en nyhed. Tidspunktet for afgørelsen af det amerikanske præsidentvalg kunne ikke komme som en overraskelse for hverken medier eller brugere, men udfaldet af det amerikanske præsidentvalg var til gengæld nok overraskende for de 76 % af danskerne, der vågnede op til nyheden om morgenen efter valget. Nyheden om Trump i Det Hvide Hus spredte sig i løbet af døgnet til så godt som alle danskere. Omvendt hørte kun 43 % af danskerne – trods flere dages mediebelejring af Marienborg – om Lars Løkkes nye trekløverregering, da historien blev breaket en hverdagsformiddag, hvor mange var på arbejde.

Men breaking news kan som bekendt ikke altid times eller tøjres, hvorfor mange brugere ikke overraskende møder breaking news der, hvor de ellers normalt får nyheder i løbet af nyhedsdøgnet. Nyheden om terrorangrebet i Manchester er et andet eksempel på breaking-tidspunktets betydning. Nyheden breakede en sen hverdagsaften, og de fleste brugere stødte naturligt på historien den næste morgen, som en del af den faste nyhedsrutine, hvad end man bruger radioen som vækkeur eller om man pr. automatik tænder for bilradioen på vej til arbejde.

Mediet spiller en rolle

Hvor hurtigt en nyhed spredes afhænger også af, hvilke medier der dækker breaking-historien. Et eksempel på dette er Moppers dødsfald. Da Linse Kesslers mor gik bort, blev historien ikke breaket af de etablerede medier, men via et opslag på Linse Kesslers egen Facebook-side. Historien blev omkring breaking-tidspunktet opsnappet af hver fjerde dansker, hvilket kan synes som et lavt tal sammenlignet med de øvrige historier. Efterfølgende blev historien om Moppers dødsfald samlet op af en række af de mere etablerede medier, og nåede i alt ud til 75 % af danskerne i løbet af de første 24 timer.

Relevans og nærhed er vigtige ingredienser

Undersøgelsen viser, at overraskelse, væsentlighed og fascination alle er gode udgangspunkter for breaking news. Brugerne efterspørger yderligere to ting, for at de selv ryger op i det gule felt: Historien skal have personlig relevans og løbende udvikling. Der skal med andre ord mere til at påvirke brugerens nyhedsadfærd end bare en god historie.

Den personlige relevans er altafgørende for, hvor tæt brugeren følger nyheden. Terrorangrebet på et julemarked i Berlin føltes for en stor del af brugerne mere personlig relevant end en lavine ved et italiensk skisportssted. Det skyldes, at mange danskere selv har besøgt eller kender Berlin, og at det er let at relatere til følelsen at gå rundt på et julemarked – til trods for at lavineulykken krævede dobbelt så mange ofre.

Denne pointe bliver understreget i de opfølgende kvalitative interviews om terrorangrebet under en Ariana Grande-koncert i Manchester, hvor brugerne generelt ikke ændrede deres medievaner i forbindelse med dækningen. Brugerne er tilsyneladende ved at være så resistente, at der virkelig skal meget til, før de ændrer adfærd. Flere af brugerne nævner, at de ville have fulgt nyhedsdækningen langt tættere, hvis de selv havde børn, venner eller bekendte til stede under hændelsen.

Foruden personlig relevans skal historien udvikle sig, for at brugerne vælger at følge nyhedsdækningen løbende. Hvis brugerne har en fornemmelse af, at der er mere under opsejling, eller at der snart kommer nye informationer frem, skaber det en naturlig drivkraft for at følge med. Er hændelsen derimod umiddelbart afsluttet, som det var tilfældet i Manchester, er der ringe chance for at brugeren slavisk følger med i oprydningsarbejdet, opsummeringer og perspektiveringer. Brugerne gennemskuer, når der padles og koges suppe.

Brugerne sorterer selv i de gule nyheder

Historierne om Berlin, Trump og Løkke bliver alle vurderet som nyheder af høj samfundsmæssig relevans, men det er imidlertid kun Berlin og Trump, der kategoriseres som ægte breaking-historier, når man spørger brugerne. Brugerne er derimod delte, når det vedrører Løkkes nye regering, mens den italienske lavine og Moppers dødsfald af flertallet ikke vurderes som breaking news. At dømme ud fra resultaterne af undersøgelsen kan årsagen være, at disse historier mangler personlig relevans og løbende udvikling.

Selvom man kan have oplevelsen af, at den gule farve fylder stadig mere i det danske nyhedsbillede, så har brugerne tydeligvis udviklet en evne til at sortere i nyhedernes vigtighed uafhængigt af, hvorvidt medierne har pakket nyheden ind i gult eller ej.