Næste generation af nyhedsforbrugere

Det står galt til med de unge. Bekymrede kommentatorer fra forældregenerationen er bange for, at nutidens unge ikke interesserer sig for nyheder, demokrati og samfund, og at de blot spilder tiden på fordummende sociale medier. Men står det så galt til?

Næste generation af nyhedsforbrugere (Foto: Petra Kleis © DR Medieforskning)

Der bliver skrevet og talt meget om unge nyhedsforbrugere, om at nye unge generationer er blevet dårligere til at forstå nyhederne, og om hvorvidt de benytter sig mindre af nyheder end tidligere unge generationer. Det store spørgsmål er, om vi står overfor en generation af unge mennesker, som er væsensforskellige fra deres forældre og tidligere generationer af unge – eller om vi står overfor en gruppe unge, som er som unge altid har været: Svære at forstå for de voksne.

Desværre råder vi ikke over store sammenlignelige studier på tværs af generationer, men der er dog nogle tal til vor rådighed, som kan være med til at give et praj. En indikation af en mulig alderseffekt kan søges i, at nyhedsforbruget stiger svagt, jo ældre man bliver. I 2017 benytter 90 % af alle 15-29-årige nyheder dagligt, mod 95 % blandt hele befolkningen. Den unge aldersgruppe bruger altså nyheder en anelse mindre end den øvrige befolkning – om end 90 % må siges at være højt – nok også højere, end hvad mange i forældregenerationen måske forestiller sig. Andelen af unge, der forbruger nyheder dagligt, er tilmed mærkbart højt og stabilt over de senere år. Der er altså ikke umiddelbart noget, der tyder på, at unge bruger nyheder markant mindre end tidligere. Naturligvis er det at have adgang til og modtage nyheder på daglig basis ikke det samme som at have indsigt og forstå de store samfundsmæssige spørgsmål, men det må dog være en forudsætning for forståelse, at man faktisk forbruger nyheder og nyhedsmedier.

Et kludetæppe af nyheder

Der, hvor vi potentielt kan se en generationseffekt, er ved fremkomsten af et mere fragmenteret, digitalt nyhedslandskab, hvor andelen af 15-29-årige, der dagligt får nyheder via mange forskellige, især digitale kilder, er steget. Denne stigning er særligt præget af den øgede brug af nyhedssites, nyhedsapps og i særdeleshed brugen af nyheder på sociale medier. Samtidig er andelen af unge, der dagligt får nyheder via tv, faldet, mens andelen, der dagligt får nyheder via radio, er relativt stabilt over tid. Samlet set ser vi altså på en ungegruppe, der bruger mange forskellige kilder til nyheder, hvoraf de mest udbredte er de digitale kilder med sociale medier på førstepladsen. For mange unge er de sociale medier dog ikke den eneste kilde til nyheder. Fjerner man sociale medier fra de unges mediebrug, er der stadig 80 % af de unge, som forbruger nyheder dagligt. De unge bruger altså i stort omfang andre kilder til nyheder end sociale medier.

Over for de unge står en gruppe af 30-49-årige, som er noget mere monomedielle. Selvom de digitale medier også vokser i voksengruppen, er det stadig traditionelle medier som radio og tv, der står stærkest. Blandt de ældre over 50 år står avisen relativt stærkere. Dermed gemmer der sig måske en generationseffekt: Vi foretrækker de nyhedsmedier, der dominerede i vore formative år, således at de ældre stadig er dem, der holder mest fast i den trykte avis, imens de ældre voksne, som i sin tid selv disruptede ved at gå fra avis til tv, nu oplever, at deres børn går fra tv til digitale medier. Verden er altså ikke sort og hvid, men generations- og alderseffekter går hånd i hånd.

Få vælger medier for nyhederne

Man må huske, at de fleste vælger nyhedsmedier afhængigt af deres medieforbrug. Når forældregenerationen ser nyheder i tv, er det ikke fordi, de synes tv-nyheder nødvendigvis er bedre end avisnyheder, men simpelthen fordi de ser mere tv. Og det samme med nutidens unge. De følger ikke nødvendigvis nyheder på Facebook, fordi de synes, de får de bedste nyheder der, men nok snarere fordi de er på sociale medier i forvejen.

Individuelt nyhedsbillede

Unges flittige brug af nyheder via sociale medier betyder, at nyheder i stigende omfang finder vej til fx brugerens Facebook-feed gennem venner, kendisser og politikere, der deler og kommenterer udvalgte nyheder på de sociale medier. Da nyhedsdækningen ikke kommer direkte fra et traditionelt mediehus, bliver den mindre autoritativ, når brugerne kommenterer, supplerer og ændrer på nyhedens kontekst. Det kan være med til at ændre vinklingen, man ser på Facebook, i forhold til den som journalisten havde tænkt. Dette kommer oven i den generelle udvælgelse, som Facebooks algoritme medfører, hvilket gør at nyhedsbilledet bliver individuelt.

Det er endnu for tidligt at vurdere, om unges brug af sociale medier til nyheder er en alderseffekt eller en generationseffekt, som de vil tage med sig op i voksenalderen. At der også i dag er mange voksne, der benytter sociale medier til nyheder, giver dog et fingerpeg om, at alene at satse på, at det er en dille, der går over, vil være ufornuftigt. Fænomenet forsvinder altså næppe, og mediehusene kæmper med at få forretningsmodeller til at fungere i en verden med delbare nyheder på sociale medier, mens journalisterne kæmper med den journalistiske troværdighed i en verden, hvor en del redaktionel magt er overdraget til de sociale medier.

Selvom voksengenerationen sikkert var bekymret, da de unge skiftede fra avis til tv – og journaliststanden (i hvert fald den skrivende del af den) sikkert var bekymret for, hvad tv-mediets flakkende billeder dog skulle betyde for den troværdige nyhedsdækning og for de unges forståelse af verden og samfundet, så hænger samfundet stadig sammen i dag, og både borgerne og journalistikken har fundet sig til rette i den nye medievirkelighed. I et historisk perspektiv behøver vi måske ikke være så bekymrede for de unges medie- og nyhedsvaner. Om ikke andet, så bliver de sikkert klogere, når de bliver ældre.

Facebook
Twitter