Fremtiden giver lyd fra sig

Smart speakers, podcasts og streamingtjenester har gennem de seneste år for alvor vundet indpas i danskernes hverdag, og i samspil med et stabilt flowradiomedie er lyd ved at genindtage sin placering i forgrunden af danskernes medieforbrug. Det er teknologiske landvindinger kombineret med et ændret mediebehov blandt især unge, der har muliggjort denne udvikling. Fremtiden vil kun blive mere lydbaseret.

Lydmediets første guldalder begyndte i 1920’erne og sluttede i midten af 1960’erne. Her blev radioen allemandseje i de danske hjem og var et forgrundsmedie. At lytte var den primære aktivitet, når danskerne forsamlede sig foran radioapparatet for at blive underholdt og oplyst af radiodramatik, Pressens Radioavis eller sportsudsendelser. Med tv’s indtog op gennem 1960’erne overtog tv-apparatet radioens centrale placering i danskernes hjem og bevidsthed. Radio blev i højere grad et baggrundsmedie, man lyttede til med et halvt øre oveni dagens andre gøremål, og sådan har det længe forholdt sig. Men nu er lydmediets anden guldalder netop gået i gang.

År: 2018 Målgruppe: 12+ år Kilde: Kantar Gallup Lokalradio Index 2. + 3. kvartal 2018

Fra baggrund til forgrund

Gennem de sidste par år har lyd nemlig undergået en række markante forandringer, både som baggrunds- og forgrundsmedie. De digitale streamingtjenester er større end nogensinde, og har erstattet CD-salget, samtidig med at et nostalgisk mindretal har øget salget af LP’er. Flowradioen holder trodsigt et stabilt højt brugsniveau, mens podcastforbruget langsomt men sikkert stiger et par procent om året og nu bruges af næsten hver femte dansker ugentligt.

I takt med denne udvikling har nye lydaktører set dagens lys. Smart speakers, som man kan tale til på både dansk og engelsk, har ramt de danske hylder, og Google har i årets løb gjort sin entré på lydmarkedet. Den amerikanske mastodont har udfordret Spotify og Apples hidtidige dominans med en ny strategi, der tilgodeser podcast i form af en ny app og som en del af Googles søgemaskine, samt et strømlinet musiktilbud på YouTube. Konservative estimater forudser, at det kan fordoble brugen af podcasts. Forbruget af lyd har aldrig været større.

Lyd er blevet nemmere

Den nye lydbølge drives først og fremmest af teknologiske udviklinger, der har gjort det nemmere end nogensinde at forbruge lyd. Bekvemmelighed er nøgleordet i udviklingen.

I dag har de fleste af os både lyd med og på os i mange af døgnets vågne timer. Derhjemme, på farten eller på arbejdet forbruger mange enten musik, podcast eller radio, som man via telefonen og to tryk kan tilgå. De teknologiske platforme er de seneste par år blevet mere modne og fungerer nu bedre end før. Fra at skulle synkronisere podcasts fra sin computer til en iPod, kan man nu nøjes med at trykke play i en app.

Målgruppe: 12+ år Kilde: Kantar Gallup

Tilbuddene er også blevet flere og bedre. Vil du høre ny musik, kan du lade dig inspirere af personaliserede playlister som Spotifys Discover Weekly. Du kan gemme, dele eller sammensætte musikken, som du vil. Du kan lytte til lydbøger, podcasts eller få læst artikler op inden for netop dit interesseområde. Er du fx til fodbold, comedy eller krimi, er podcast-mulighederne næsten uendelige.

Hold øre med fremtiden

I takt med at visuelle medier efterhånden har nået et mætningspunkt i brugernes hverdag, har lydmediet været i stand til at klemme sig ind i danskernes ører på nye tidspunkter. I bilen, på cyklen, under motion, til skolearbejdet, under daglige gøremål i hjemmet og mange flere steder. Lyd er ikke kun blevet allestedsnærværende – det er også blevet trendy. Er du en moderne kulturforbruger, hører du fx podcast, får læst artikler op, streamer musik eller køber LP’er. Er man en moderne virksomhed, bruger man naturligvis også podcast som en aktiv del af sin brandingstrategi.

Hvad fremtiden bringer er svært at spå om, men meget tyder på, at især to spor vil definere lydmediets udvikling: Et indholdsspor og et navigationsspor.

Indholdssporet vil bevæge sig i en mere og mere individualiseret retning. Flere vil lytte til individualiseret lydindhold i hovedtelefonerne og højtalerne. Nye teknologiske landvindinger inden for hovedtelefoner, højtalerteknologi, samt nytænkende optageteknikker og lydbrugergrænseflader, som fx augmented reality, bluetooth, 3D audio og binaurale optageteknikker, kan øge lytteglæden. Lydoplevelsen vil både blive mere personaliseret og mere emotionelt bevægende.

Navigationsmæssigt kan lyd på sigt afløse tekst og ikoner som navigation. Brugergrænsefladen kan i fremtiden blive lyd og ikke skærme. Vi vil ikke længere trykke på mobiltelefoner, men tale til dem. Det skærmløse internet er ikke længere en fremtidsvision, men en teknologisk løsning. Det så vi fx i slutningen af året, da Googles nye dansktalende smart speakers indtog det danske marked. Stemmestyring og stemmeassistenter kan blive måden, hvorpå vi i fremtiden navigerer på nettet, samt tænder og slukker for elektroniske apparater i vores hjem. Lyd vil blive tilpasset folks hverdag, brugssituationer, livsrytme, daglige rutiner og lokationer.

Lydens første guldalder er forbi – men den næste er lige begyndt.