Livets faser i de danske tv-stuer

DR Medieforskning har gjort op med ’plejer’ og praktiske 10-års alders-intervaller, og i stedet spurgt data hvilke faktorer, der er mest afgørende for danskernes mediebrug. Tag med på en tur rundt i tv-stuerne hos danskerne.

Alder har altid været en flittigt brugt variabel til at beskrive målgrupper i medieverdenen, og det er ikke uden grund. En stor analyse baseret på et hav af variable, datakilder og statistisk gymnastik viser, at det sted vi er i livet, er en altafgørende faktor for vores brug af medier. Analysen viser samtidig, at en række andre faktorer har afgørende indflydelse på mediebrugen, uagtet hvilken fase af livet, vi befinder os i. Der er fx en verden til forskel på, om man som ung bor hjemme hos familien eller på et kollegieværelse, ligesom den digitale erfaring i arbejdslivet har indflydelse på, hvorvidt man poster billeder af sine børnebørn på Facebook.

År: 2018 Kilde: Danmarks Statistik + Kantar Gallup Seer-Undersøgelsen

Vi vil nu invitere dig med ind i stuen på en helt almindelig fredag aften, som den kunne se ud fra syv livsfasers perspektiv.

Sofaen i stuen Klokken er 20.00 fredag aften, det dufter af kaffe og der er måske lidt vin i glasset. Den kraftigste lyskilde i stuen kommer fra en skærm, og forventningerne til de næste timers afslapning er høje. Sådan vil en typisk fredag se ud for en stor del af de syv livsfaser. Men hvor stor skærmen er, hvad den viser, hvordan opmærksomheden fordeler sig, og hvem der er til stede i stuen, vil være ganske forskelligt.

Blandt den ældste livsfase – de ældre (65+ år) – vil fjernsynet med al sandsynlighed have været tændt de seneste par timer, og er nu tunet ind på en af de store kanalers fredagsunderholdning. Tv-signalet vil være leveret gennem et helt klassisk antenne- eller kabelstik, og alles øjne vil være rettet mod den store skærm.

De modne voksne (47-64 år) vil formentlig også alle være samlet foran skærmen, men i denne livsfase er der større sandsynlighed for, at signalet vil komme fra en streamingtjeneste. Særligt for de modne voksne i den højere socialklasse vil deres opmærksomhed være delt mellem det digitale forbrug ved hånden og det mere traditionelle forbrug af skærmen på væggen, sammenlignet med den lavere socialklasse.

Blandt de voksne (32-46 år) ser vi samme tendenser som hos de modne voksne – blot med en endnu større sandsynlighed for et mere digitalt forbrug. På den store skærm kan der lige så godt ses en film fra Netflix, som fra et traditionelt tv-signal. Tabletten bruges i virkeligheden mest af børnene i husstanden, men de er lagt i seng på nuværende tidspunkt, så der er rig mulighed for at tjekke nyheder, shoppe eller finde anden adspredelse på nettet.

Hos de unge voksne (25-31 år) er der størst sandsynlighed for, at en streamingtjeneste faciliterer aftenens underholdning. I det hele taget er sandsynligheden for, at de overhovedet har en klassisk stue med en tv-skærm markant lavere end i de ældre livsfaser. Dertil kommer at særligt dem, som lever det vilde singleliv, nok slet ikke vil være hjemme lige nu. Omvendt vil de unge voksne, som har forpligtet sig med partner og måske endda børn, være langt mere tilbøjelige til at have en stue hvori de vil være at finde på nuværende tidspunkt. Det kan ske, at de endnu ikke har fået slukket for Gurli Gris, som blev sat til binge på den store skærm, forud for at yngstemanden skulle puttes.

Skal man finde de unge (15-24 år) i stuen en fredag aften, så skal man lede blandt dem, der endnu bor hjemme hos deres forældre. De kan, til nøds, komme ud fra teenageværelset til en omgang fællessening af det store underholdningsformat eller den seneste danske dramaserie, men deres opmærksomhed vil flakke til mobilen, som de er i fysisk kontakt med konstant. Hos de unge der netop er flyttet hjemmefra, finder vi næppe hverken stue eller en tv-skærm. De har prioriteret deres sparsomme midler på en mobil og en laptop til skolearbejdet, og de opholder sig formentlig i sengen med laptoppen på skødet. Aftenens primære underholdning leveres af Netflix, YouTube eller kan måske endda være en episode af Klovn via det TV 2 Play abonnement, som forældrene stadig betaler. Samtidig vil Messenger og Instagram buzze på mobilen ved siden af.

Nogle af de selvbestemmende børn (9-14 år) vil formentlig have fået lov at blive oppe. Fredagsslikket blander sig med de øvrige duftindtryk, og der er stadig fedtede fingre på iPad’en, men den er slukket nu, for der er familieunderholdning i fjernsynet. Inden familien mødes til fællessening, vil drengene have gamet eller set videoer på YouTube, mens pigerne i højere grad vil have streamet Klassen på DRTV eller vedligeholdt deres streaks på Snappen.

Hos de yngste børn (Op til 8 år) hører vi her fredag aften blot søvnens dybe åndedrag. Men tidligere på aftenen fik de lov at se Disney Sjov sammen med storesøster.

  • (© DR Medieforskning)
  • (© DR Medieforskning)
  • (© DR Medieforskning)
1 / 3

Alder eller generation

Alder har altid været en afgørende faktor for vores mediebrug, og vil også være det fremadrettet. Den største ubekendte inden for medie- og målgruppeforskning er dog, hvorvidt målgruppernes adfærd er en effekt af netop alder, eller i højere grad er en effekt af den tid, man er født i. I et medieudviklingsperspektiv kan vi ikke se bort fra, at der er en stor generation af digitale indfødte, som vokser op med nogle digitale vaner og input, som uvægerligt vil påvirke deres mediebrug for resten af livet. Samtidig vil der altid være helt faste betingelser og forhold, der ændrer sig med den livsfase, man befinder sig i. Uanset hvor digital man er, vil familiemønstre, boligsituation, arbejde og omgangskreds altid have indflydelse på vores måde at leve på – også når det kommer til mediebrug.