Sammen og hver for sig

Personaliseret indhold on demand lokker flere og flere danskere væk fra fælles oplevelser på tv og ned i hver deres skærm. Alligevel er der fortsat indhold, vi mødes om, og som opfylder et endnu intakt behov for fællesskab. DR Medieforskning tager temperaturen på samsening og undersøger, hvad danskerne ser sammen – og hver for sig.

Da landsholdets Nicolai Jørgensen brændte det afgørende straffespark mod Kroatien i VM-ottendedelsfinalen, sad 2,3 millioner danskere bag skærmene og ærgrede sig. Seks ud af ti seere ærgrede sig i selskab med andre. Ved håndboldlandsholdets OL-finale i 2016 var to ud af tre seere i selskab med andre, og ved EM-finalen i 1992 var det hele otte ud af 10, der kunne fejre triumfen med en eller flere landsmænd i stuen. Men det er langt fra alle tv-programmer, der i samme grad som store koncerter og livesport med dansk deltagelse evner at samle danskerne foran fjernsynet.

Målgruppe: 3+ år Data: Live + VOSDAL + TS ekskl. net Kilde: Kantar Gallup Seer-Undersøgelsen

Faktisk er samsening på traditionelt tv i 2018 på det laveste niveau siden tv-målingens start i 1992 med kun 49 % samsening i primetime, hvor flest danskere ser tv og dermed også er samlet i hjemmene og foran tv-skærmene, mens tallet er nede på 38 %, hvis man kigger på hele døgnet. I 1992 var tallene hhv. 65 % og 56 %, og pilen har peget i én retning siden. De store kanaler har mest samsening i primetime, fx TV 2 og DR1, mens nichekanaler med nyheder og sport, fx TV 2 News og TV3 Sport, har mindst. Men hvilke programmer vælger seerne at se i selskab med andre, hvilke foretrækker de at se alene – og hvad er forklaringen?

Underholdning, drama og sport samler

I oktober blev der sunget et rørende farvel til Kim Larsen fra Rådhuspladsen i København i en tv-transmitteret hyldestkoncert. I Odense, Aalborg og Aarhus var danskerne stimlet sammen foran de til lejligheden opstillede storskærme, mens der bag tv-apparaterne i stuerne sad 2 mio. danskere sammen og hver for sig. Seks ud af ti tv-seere fulgte således Kim Larsens mindekoncert sammen med andre, hvilket er i den høje ende for et tv-program i 2018. Enkelte programmer når dog en ligeså høj eller højere andel af samsening, og på listen over tv-programmer med højest andel af samsening i de senere år finder man ligeledes store underholdningsprogrammer, sportsbegivenheder af national interesse og store drama- og fiktionsserier. Børnenes MGP i 2018 havde fx en andel af samsening på 75 %, men også X Factor og Eurovision Song Contest scorer højt. Ottendedelsfinalen mellem Danmark og Kroatien ved VM i Rusland havde over hele kampen 62 % samsening, mens også Arvingerne III og Badehotellet ligger med nogenlunde samme andel af samsening som den skuffende landskamp. Helt uden for kategori finder man i øvrigt de traditionsbundne og for mange uundgåelige tv-indslag som fx Disneys Juleshow og Dronningens Nytårstale med hhv. 82 % og 77 % samsening.

År: 2018 Målgruppe: 3+ år Data: Live + VOSDAL Kilde: Kantar Gallup Seer-Undersøgelsen

Blandt primetime-programmer der primært ses alene er, ikke overraskende, programmer på nichekanaler som fx TV 2 News, DR2 og DR K, bl.a. Deadline, Temalørdage og klassiske koncerter. Også udenlandske krimiserier på DR1 ses i højere grad alene.

Fælles for de programmer der ses i selskab med andre er, at de primært afvikles og dermed ses live, da spændingen ved en konkurrence eller sportsbegivenhed udløses øjeblikkeligt, og af gode grunde har dårlige betingelser on demand. Samtidig sendes både underholdningsprogrammerne og dramaserierne typisk på tidspunkter, der traditionelt samler seere og familier foran skærmen, fx fredag og søndag aften. Her er familier typisk samlet efter en lang uge, og mange familier mødes stadig om husalteret i stuen. Men samsening foregår ikke kun hjemme i sofaneseren.

Målgruppe: 3+ år Data: Live + VOSDAL + TS ekskl. net Kilde: Kantar Gallup Seer-Undersøgelsen

Samsening i nye rammer

Under VM i fodbold fulgte 68 % af seerne én eller flere VM-kampe sammen med andre i hjemmet, mens 27 % fulgte én eller flere kampe sammen med andre til en større offentlig visning, på en bar eller café eller på en arbejdsplads, institution eller skole. Lysten til at dele store oplevelser med andre er altså ikke kun møntet på hjemmet. Ikke kun landsholdets fans, men også inkarnerede fodboldfans, samles fx på lokale barer og følger deres klub med ligesindede. Fodbold er dog ikke det eneste, der kan lokke danskerne ud af stuerne.

Kulturhuse som Folkehuset Absalon i København er et af de steder, hvor det ikke bare er de lokale beboere, men også folk fra omegnen, der kører til for at se tv sammen. Her kan der blændes op for programmer som Den store bagedyst på ugens faste sendetidspunkt, mens baren langer cocktails og alverdens kager over disken, og derved er et lille event skabt omkring et tv-program. Disneys Juleshow og SKAM er også eksempler på traditioner og hype, som kan samle seere foran storskærme.

Viewing parties er et lignende fænomen, der popper op, enten professionelt eller blot mellem en håndfuld venner, når nye sæsoner af yndlingsserien udkommer. For det er bare ikke det samme at se afsnittet alene flere dage forsinket, som at se det sammen med vennerne til et viewing party lige når det sker. Serier og sæsoner diskuteres samtidig på de sociale medier i dedikerede interessefællesskaber. RuPaul’s Drag Race og League of Legends er blandt de programmer og events, der også er opstået happenings omkring.

År: 2018 Målgruppe: 15+ år Kilde: Norstat for DR Medieforskning

Behov for fælles oplevelser

I takt med at vi dyrker hver vores interesser, følger hver vores serier og har hver vores skræddersyede playlister, falder både den generelle og fælles tilstedeværelse på tv. Behovet for det fælles og noget at samles om både som kærestepar, familie og nation, er fortsat en vigtig motivation i mediebruget.

Et kærestepar kan have klare aftaler for afviklingen af en fælles serie, der kun ses sammen. Det vil være en tillidsbrist på højde med utroskab at se forud. Nogle kæmper endda med det moralske dilemma om, hvorvidt de skal indrømme, at de er kommet til at se forud, eller om de blot skal sidde og se stiltiende med. Hvis den ene mister interessen for serien kan den frigives, således at partneren kan se færdigt i eget tempo.

Familier kan ligeledes have faste rutiner og aftaler om at følge visse programmer sammen, når ugen eller weekenden går på hæld, hvis det er egnet til at sprede hygge på tværs af generationer. Således kan familien samles om en landskamp, en bagedyst eller en sangkonkurrence på fastlagte tidspunkter. Det fælles mediebrug sker dog også on demand, hvor børnene samles foran Bamselægen eller Paw Patrol, mens forældrene laver mad, og gemmer Mord uden grænser til børnene sover. På den måde opfyldes behovet for en fælles tv-oplevelse – et behov som trods alt stadig er tilstede, selv i disse individualiserede streamingtider. Streaming er altså ikke udelukkende for den enkelte, men kan også opleves sammen, såfremt kærestepar og familier kan blive enige. Samsening på streaming synes i øvrigt at være let stigende de seneste år, og indikerer, trods et individualiseret mediebrug, at on demand til tider er en fælles oplevelse.

I et hastigt foranderligt medielandskab, med øget fokus på individualitet og personalisering, findes der stadig en lyst og et behov for at mødes om og føle sig som en del af et fællesskab. Enten som Kim Larsen-fan, Vild med dans-entusiast eller håbefuld fodbolddrømmer. Enten derhjemme i stuen eller ude blandt ligesindede på havnen i Aarhus. En udfordring for afsendere bliver fremadrettet at skabe de små og store oplevelser, der kan samle danskere på tværs af interesser og generationer.