En ny generations musikopdagelse

Musik og radio er i 2019 det indhold, som danskerne bruger mest tid på på mobiltelefonen. Især for unge mellem 15 og 24 år er musik en essentiel del af deres mediebrug og i deres vennekredse. Men hvordan forbruger de musik og lyd, hvordan opdager de ny musik - og hvad betyder det for brugen af lyd nu og i fremtiden?

Musikbranchen har undergået store omvæltninger i løbet af de seneste 20 år. Særligt udbredelsen af smartphones og musikstreamingtjenester har gjort musik allestedsnærværende. Som det fremgik af sidste års Medieudvikling, er ikke kun musik men lyd generelt mere hot nu end det har været i mange år. På denne baggrund har DR Medieforskning gennemført en undersøgelse af unges musikbrug for at forstå, hvad denne udvikling betyder for denne generations brug af lyd, musik og radio.

Undersøgelsen peger på, at der er store forskelle i musikbrugen hos danskere under og over 25 år. Musikbrugere over 25 år hører musik på samme måde, som de altid har gjort, men har naturligvis udskiftet de fysiske cd’er med streaming. For brugere under 25 år er historien dog en helt anden. Det er denne gruppes markante skifte i musikbrug, som vi har fået en bedre forståelse af og her breder ud.

Convenience slår lydkvalitet

Det er først og fremmest convenience eller brugervenlighed, der driver unges musikforbrug. Det er der ikke noget nyt i, for sådan har det stort set altid været. Lydkvalitet betyder altså ikke ret meget for musikoplevelsen, og det er vigtigere, at musikken er ved hånden hele tiden, end at lyden kommer ud af højtalere af høj kvalitet. I dag er musik en fuldstændig integreret del af smartphonen, der stort set er det eneste omdrejningspunkt for forbruget af musik i den unge målgruppe. Musikken konsumeres gennem hovedtelefoner som akkompagnement til dagens gøremål på tværs af tid, rum og situationer. Spotify er næsten eneherskende som musikformidler for unge under 25 år. Sidste århundredes store højtalere på teenageværelserne er fortid, og lydkvalitet må med andre ord vige for convenience. Og tendensen tydeliggøres endeligt ved, at hver sjette faktisk angiver, at de dagligt hører musik via smartphonens små indbyggede højtalere.

Et andet aspekt af convenience er albummets død. Playlister bygget omkring stemninger (moods) og genrer udgør nu langt hovedparten af unges musiklytning. Playlister har resulteret i, at musikforbruget i dag er en stor bland-selv-slik-butik. Nu får du præcis de sange du kan lide, sat sammen som du vil have det til præcis dit humør og situation, i den længde du ønsker. Albummets tekniske begrænsninger på bl.a. varighed og afspilning er med andre ord ophævet i brugerens jagt på et situationsbestemt mood.

Musikopdagelse sker alle steder

Også inden for opdagelse af ny musik har de unge ændret vaner. Hvor særligt radio tidligere var den dominerende kilde til musikopdagelse, er streamingtjenesters playlister og venners anbefalinger nu klart de største veje til musikopdagelse i denne målgruppe. Hertil kommer, at musikgenkendelsesværtøjer som Shazam har fragmenteret musikopdagelsen. Musikopdagelse er ikke længere koblet til hverken et særligt sted eller et specifikt tidspunkt, men opdages nu alle vegne: Tv-serier, gaming, Spotify, anbefalinger, playlister, radio, reklamer, sociale medier, YouTube og mange andre platforme og lokationer er alle potentielle kilder til at opdage en ny yndlingssang.

En anden indsigt er, at ungemålgruppen ikke definerer ny musik ud fra udgivelsesdatoen, men ud fra hvad der er nyt for dem. Dette har måske altid været tilfældet, men med musikstreamingtjenesternes indtog er vejen til ny musik den samme uanset om sangen udkom i sidste uge eller i 1982. Tidligere tiders søgen i musikbutikkernes støvede baglokaler efter et 10 år gammelt album er nu afløst af et enkelt tryk på Spotify.

Musik nu og i fremtiden

Musik har altid været, er nu og vil fortsat være et af de vigtigste indholdsområder for unge. Både som identitetsbærer for den enkelte og som sammenhængskraft i vennegruppen. Om du er klassens langhårede rockdreng, frikvarterets diskodronning eller skolegårdens bedste rapper, har musik evnen til at fortælle hvem du er, og hvilket fællesskab du både er – og i hvert fald ikke er – en del af.

Men hvordan vil musikforbruget udvikle sig i fremtiden? For det første vil convenience forsat være det, der driver musikforbruget fremad og definerer de medieplatforme, vi bruger. Mobiltelefonen der er med os alle steder. Smartspeakeren der via én talekommando spiller din yndlingsmusik. Shazam der genkender sangen i filmen. Trådløse høretelefoner du kan have med overalt. Disse er blot eksempler på tekniske løsninger, vi kender anno 2020 – og flere vil komme til.

For det andet vil personalisering fortsat styre musikforbruget i streamingtjenesterne. Deres algoritmer hjælper dig med at opdage den ”nye” musik, du ikke vidste, du elskede. Tjenesternes valgfrihed giver dig total kontrol over dit musikforbrug til samme månedlige pris, som du tidligere kun kunne købe én cd for. Og i personalisering ligger der også, at de playlister du nænsomt har opbygget over lang tid til netop dit behov og mood, faktisk er utroligt personlige. Disse playlister vil fastholde dig på streamingtjenesten, da du intet andet sted kan finde musik, som spejler netop dine behov så præcist på et givent tidspunkt. Af samme årsag er det et åbent spørgsmål, om ikke netop streamingtjenesternes personalisering er den funktionalitet, som ultimativt vil resultere i, at unge under 25 år ikke logger ud af streamingtjenesterne, når de bliver ældre.