FORORD: Om værdi og volumen

Det summer og brummer i danskernes lommer. Den evige kamp om brugernes opmærksomhed har efterhånden resulteret i, at vi er begyndt at fjerne de værste forstyrrelser fra mobilen. Notifikationer kan da være gode, hvis de giver værdi og er relevante, men det kan også konstateres, at det langt fra er alle forstyrrelser, der er opmærksomheden værd. For hvad er egentlig tiden værd?

Idet jeg lader blikket falde på mobilen, er det første der møder mig en breakingnyhed om Brexit. Inden jeg når at åbne nyheden, bliver notifikationen afløst af en påmindelse fra min kalender om et møde om et kvarter. Både Instagram og Twitter vil ligeledes have min opmærksomhed, og på Messenger ligger en besked fra konen. Når jeg åbner telefonen, lyser den røde notifikationscirkel op på et utal af apps: podcasts der ikke er hørt, mails der ikke er læst, Messenger-beskeder der ikke er besvaret samt nye forslag til serier og film, jeg har til gode på Netflix.

I en tid hvor vi danskere er opdateret med flere informationer end nogen anden generation, oplever vi samtidig en paradoksal fornemmelse af at være på bagkant. Alverdens hjemmesider, apps, streamingtjenester, musiktjenester og flowkanaler tilbyder deres indhold på en uudtømmelig mediebuffet, hvor der intet mangler. Det skulle da lige være mental båndbredde til at kapere det hele.

Det er først og fremmest digitale nyhedskilder, der fylder i danskernes nyhedsforbrug. Men ser vi på hvilke nyhedskilder, danskerne finder vigtigst – og mest troværdige – så er det stadig de traditionelle medier i form af tv og radio, som danskerne sætter højest. Dette forhold kan forklares netop i mediernes analoge natur: Når vi bladrer ned over vores Facebook-væg, fyldes vi med historier og overskrifter fra nyheder, vi sjældent får læst. Men når vi ser nyheder på tv, streamer en debat eller lytter til P1 Orienterings podcast, så har vi selv valgt det til, og det har vores primære fokus. Det giver os god samvittighed, fordi vi har prioriteret tiden til det og vi får mere end blot overskriften med. Med andre ord - det giver os værdi.

Og netop værdi er i dag mere i fokus end nogensinde. For mens notifikationer fylder vores telefoner og digitale nyheder fylder vores feeds, har vi efterhånden indset, at det indimellem kan være nødvendigt at træde på bremsen. At holde øje med hvor lang tid vi bruger på sociale medier. At se, høre og læse nyheder fra kilder vi stoler på. At få hjælp til at sortere i den enorme mængde information og nå frem til det, der reelt giver os værdi. De første erfaringer med DR’s nye værdimål viser, at der faktisk ikke er nogen stærk sammenhæng mellem den tid, vi bruger på medier og den værdi, vi får ud af dem. Den korte, skarpe podcast kan give lige så meget værdi som en hel uges forbrug af sociale medier. Det kommer også til udtryk ved, at ældre ikke nødvendigvis oplever større værdi ved mediebrugen end unge – selvom ældre generelt har et markant højere forbrug af medier. Værdi for den enkelte kan ikke aflæses i minutter, shares og likes, og derfor må vi tænke værdi over volumen.

I løbet af 2020 vil et nyt medieforlig sandsynligvis se dagens lys, og som konsekvens af konflikten mellem YouSee og Discovery kombineret med spare- og udviklingsplanen hos DR, vil mange danskere opleve, at de har færre tv-kanaler at vælge mellem. Mindre volumen på tv-markedet vil få flere til at streame, og værdien af indholdet vil få stadigt større betydning.

Det, og meget mere, kan du læse om i dette års udgave af Medieudviklingen. Jeg vil med disse ord ønske dig god fornøjelse med Medieudviklingen 2019!

Dennis Christensen, Chef for DR Medieforskning