Covid-19 pointer om danskernes mediebrug under corona-pandemien

Corona-pandemien er i skrivende stund stadig over os og er på godt og ondt blevet en, omend ikke naturlig, så i hvert fald uundgåelig del af vores liv. Pandemien fik i løbet af ganske kort tid indflydelse på stort set alle aspekter af vores dagligdag og ændrede ikke bare vores måde at omgås på, men i høj grad også vores mediebrug. Vi har bladret 2020-kalenderen igennem og taget et kig på en række af de mest markante ændringer i vores mediebrug i de første måneder af corona-pandemien.

(Foto: Agnete Schilchtkrull © DR Medieforskning)
1

TV!TV!TV!

(Foto: Uffe Weng © DR Medieforskning)

Danskernes forbrug af traditionelt tv fik et markant løft i foråret. Fra nedlukningen af store dele af samfundet den 11. marts og frem til den 10. maj steg vores daglige tv-forbrug med 13 minutter svarende til en stigning på 11 % ift. samme periode sidste år. Ikke overraskende var det især (de hjemsendte) børn og erhvervsaktive voksne, der øgede deres tv-forbrug, men også blandt modne voksne og ældre, der i forvejen lægger flest minutter foran skærmen, var der stigninger at spore.

2

Historiske seertal

(Foto: Ultra Nyt © undefined)

Mette Frederiksens ansigt var nok et af mest eksponerede i de første måneder af corona-dækningen, og der blev lagt hårdt ud allerede ved det første corona-pressemøde i Statsministeriet den 11. marts, som på tværs af kanaler blev set af mere end 1,9 mio. danskere. En lille uge senere den 17. marts, da danskerne skulle modtage udmeldingen om den forestående nedlukning af landets barer og restauranter, fitnesscentre, frisører og storcentre, endte seertallet på tværs af DR og TV 2’s dækning på godt 2,8 millioner seere. Pressemødet slog dermed en række gamle seertalsrekorder for nyhedsudsendelser tilbage fra hhv. 1992 og 1998, som retfærdigvis alle havde det til fælles, at de lå lige op ad afgørende EM- og VM-fodboldkampe med dansk deltagelse.

At se Dronningens nytårstale på årets sidste dag er en tradition for langt de fleste danskere og har altid formået at samle os – store som små – foran skærmen nytårsaften. Helt uden fortilfælde valgte Hendes Majestæt i dette for vort land så kritiske situation at tale til befolkningen den 17. marts, og kombinationen af en befolkning i karantæne, et overordentligt stærkt lead in fra Statsministeriets pressemøde og det overraskende brud på den royale tradition, førte til at svimlende 3,4 millioner seere fulgte med i dronningens formanende ord om samfundssind og selvopofrelse. Dermed overgår dronningen ikke blot egne tv-optrædener med flere længder, men slår også seertalsrekorden fra tidligere live-events, hvor førstepladsen tidligere lå hos transmissionen af EM-semifinalen mellem Danmark og Holland tilbage i 1992, som blev fulgt af 2,7 millioner neglebidende danskere.

3

Nyhedshungrende tv-seere

(Foto: (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix))

Det var ikke kun forårets perlerække af pressemøder fra Statsministeriet, der lokkede danskerne til skærmen. Også de traditionelle nyhedsudsendelser fra TV 2 og DR oplevede markante stigninger i seertallene. TV Avisen fra DR oplevede under de første to måneder af nedlukningen stigende seerandele på tværs af alle befolkningsgrupper, og den største vækst var blandt gruppen af 15-24-årige, hvor forbruget næsten blev tredoblet sammenlignet med samme periode året før.

Normalt er aktualitet og nyhedsudsendelser noget vi forbinder med traditionelt tv, og genren har traditionelt set ikke haft et stærkt fodfæste i streamingsammenhænge. På DRTV oplevede TV Avisen imidlertid en markant øget brug på de to store nyhedsudsendelser kl. 18.30 og 21.00 – ikke alene via livestreaming, men også on demand.

4

Stort behov for nyheder on the go

(Foto: Uffe Weng)

Corona-krisen intensiverede ikke kun danskernes forbrug af tv-nyheder, men også nyhedssites og nyhedsapps blev ifølge ca. halvdelen af danskerne over 15 år brugt i videre udstrækning end før landet lukkede ned. De digitale nyhedsmedier giver i modsætning til nyhedsdækningen på tv og i radioen brugerne mulighed for løbende at følge den seneste udvikling og få nyhederne præcis, når de sker, hvilket mange danskere var naturligt interesserede i under den mest intense del af nedlukningen.

På nyhedsområdet på dr.dk, som mere end fordoblede antallet af daglige brugere i marts og april måned, var brugerne særligt interesserede i at følge udviklingen og de hårde talfacts om den nye virus i Danmark og resten af verdenen. I de to måneder alene havde DR’s corona-liveside med de seneste nyheder om virussen over 16 millioner besøg. Også artikler med baggrund og overblik over alt fra symptomer på coronavirus til svar på de mest hyppige spørgsmål om covid-19 trak ekstra mange brugere til de første måneder.

På flere af DR’s Facebooksider oplevede man ligeledes en øget interesse, og i marts besøgte dobbelt så mange dr.dk via DR’s Facebooksider sammenlignet med året før, mens også aktiviteten i form af likes, kommentarer og delinger af indhold røg i vejret, da Danmark lukkede ned.

5

Corona bryder radiovanen

(Foto: Bjarne B. Hermansen)

Coronapandemien bekræftede, hvor integreret radiolytningen er i danskernes hverdag. I modsætning til den stigning vi så i tv-seningen og brugen af digitale nyhedsprodukter i den første tid efter nedlukningen, betød hjemsendelser og den øgede mængde hjemmearbejde, at radioen i lavere grad blev tændt på landets arbejdspladser, samtidig med at lytningen under transport- og i pendlertiden blev væsentligt formindsket. Helt konkret oplevede de kommercielle radiokanaler et dækningsfald på 14 % i de første to måneder efter nedlukningen sammenlignet med samme periode året før, mens DR’s radiokanaler samlet mistede 6 %. Selvom podcastmediet er nyt og endnu ikke underlagt samme stærke lyttevaner, skete samme bevægelse for podcastforbruget, der også mistede 11 % i dækning i samme periode. Lyd som helhed – både radio og podcast – er altså yderst vanestyret og velegnet til at fylde fx arbejds- og transporttiden ud.

Omvendt oplevede de kanaler og programmer, der meget konkret beskæftigede sig med corona, vækst under nedlukningen. Mange lyttere søgte fx opdateringer på P1, der i modsætning til mediet som helhed øgede dækningen med 16 % i forhold til normalen, og også DR’s nyhedspodcast Genstart, der var begyndt at sende blot få uger inden corona-krisen og derfor dækkede situationen tæt, nød godt af timingen og blev i snit hentet og streamet små 32.000 gange om dagen fra midt marts til midt maj.

6

Det du gør nu, gør en forskel!

(Foto: DR Markedsføring © DR Markedsføring)

Det kan være en kompliceret opgave at kommunikere nye og uvante retningslinjer klart og forståeligt for alle i ét fælles sprog, og opgaven bliver ikke lettere, når hele otte statslige myndigheder i form af fem styrelser, to ministerier og Politiet med hver deres fokus sammen skal stå bag ét fælles budskab. En række korte infospots på tværs af DR’s kanaler forklarede os i ord og piktogrammer, hvordan vi kommer bedst igennem en pandemi.

Den store fælles myndighedskampagne kørte på tværs af DR’s tv- og radiokanaler, på dr.dk og på DR’s sociale medier, og flere end 9 ud af 10 brugere hen over årets første måneder så eller hørte budskaberne om vigtigheden af at vaske hænder og holde afstand. Samtidig har kommunikationen tydeligvis været klar i spyttet (godt gemt bag et mundbind, selvfølgelig), og langt størstedelen af de adspurgte i en evaluering af kampagnen oplevede kommunikationen som nyttig. Kun 1 ud af 5 oplevede, at mængden af information blev for meget.

7

Fra reelle retningslinjer til subjektive synsninger

Covid-19 pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet i København, fredag den 18. september 2020. Tilstede er Statsminister Mette Frederiksen, Magnus Heunicke, Kåre Mølbak, Søren Brostrøm og Thorkild Fogde (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2020) (Foto: Martin Sylvest)

Netop mængden af information var for mange danskere en udfordring. Hvordan navigerer og sorterer man i alle de nye facts, der bliver serveret hurtigere, end man kan stave til samfundssind, samtidig med at vi skal forholde os til helt nye begreber som flokimmunitet og smittekæder?

Mens mediernes indledende corona-kommunikation primært var faktabaseret og handlede om at videreformidle håndfast information og guidelines fra myndighederne, skulle mediebrugerne i takt med tingenes udvikling i højere grad adskille fagfolkenes budskaber fra synsninger og mere eller mindre tænkte scenarier fra et hav af journalister, selvbestaltede eksperter og lægmænd M/K, der fik stadig mere taletid. Der kom flere og flere stemmer i debatten, og nogle brugere talte sågar om ”gættetimen”, som er tiden op til et pressemøde, hvor nyhedsjournalister træder vande flankeret af en broget skare af gæster hjemme i nyhedsstudiet, der med større eller mindre træfsikkerhed gætter på, hvilke ord der i løbet af den næste time vil komme ud af munden på Mette Frederiksen og Søren Brostrøm – og ikke mindst hvilken betydning, det vil få for os allesammen.

8

”Gå indenfor og tænd for din radio!”

(Foto: Dr arkiv)

Da danskerne med ét slag befandt sig midt i en pandemi, der hurtigt skulle vise sig at være større og mere indgribende end blot et Melodi Grand Prix uden publikum, blev nyhedssider og sendeflader på radiokanaler ryddet med lynets hast og i stedet fyldt med information og nyhedsdækning af det nye fænomen.

Man kunne mene, at man som nysgerrig borger ville opsøge viden om det nye fænomen direkte hos førstehåndskilderne som fx Statens Seruminstitut, Sundhedsstyrelsen, Statsministeriet eller Politiet. Ikke desto mindre benyttede otte ud af ti danskere i højere grad informationsmæssige one-stop-shops som DR og TV 2 i løbet af de første kritiske uger, og 94 % af befolkningen over 15 år fulgte nyhedsdækningen på tværs af de to public servicestationer, mens under en fjerdedel til sammenligning benyttede myndighedernes websites.

Vand løber som bekendt ikke opad, og der er som sådan ikke noget odiøst i, at brugerne søger derhen, hvor de er vant til at få deres nyheder. Til trods for at myndighedernes egne sider ikke var brugernes foretrukne informationskilder, blev de alligevel af 9 ud af 10 tilskrevet samme høje grad af pålidelighed som DR og TV 2.

9

Den danske sang er…

(Foto: DRTV)

En af de mest indgribende tiltag under nedlukningen var for mange begrænsningen af det sociale liv. Selvom restriktionerne herhjemme ikke var lige så vidtrækkende i foråret, som vi så det i lande syd for grænsen, og danskerne stadig havde mulighed for at bevæge sig (nogenlunde) frit omkring, gik der ikke længe før, vi kunne se (og høre) mere eller mindre vellydende pendanter til den spontant opståede fællessang fra altanerne i Rom, Barcelona og Madrid. Om det var det kolde danske forårsvejr eller manglen på sydlandsk patos, der satte begrænsninger for fænomenets gennemslagskraft herhjemme, skal vi ikke kunne sige, men det var imidlertid først, da konceptet ramte de danske tv-skærme under titlen Fællessang – hver for sig, at det virkelig bed sig fast.

Danskerne sprang med ét ud som inkarnerede højskolesangbogsfortærende korsangere, og i snit sang over en million seere fredag efter fredag med på alt fra Teiturs opdaterede udgave af Regnvejrsdag i november fra taget af hans færøske bolig til Phillip Fabers klare diktion i Nu titte til hinanden. Ja, faktisk var fællessangskonceptet så stort, at Faber blev danskernes foretrukne hyggepianist, og i en periode hensatte Thomas Blachman og X Factor til andenpladsen hjemme i tv-stuerne fredag aften.

Under mere normale omstændigheder kan runde royale fødselsdage samle danskerne – ikke kun fysisk på Amalienborg Slotsplads, men i høj grad også foran tv-skærmene rundt omkring i landet. Men netop det fysiske samvær omkring begivenheden var i år umuliggjort af forsamlingsforbuddet, og da festlighederne omkring dronningens 80-års fødselsdag samtidig var kraftigt nedskalerede og af så privat karakter, at det ikke længere egnede sig til den sædvanlige helaftensforestilling med kommentatorer og rød løber, måtte man fra såvel kongehusets som tv-stationernes side tænke nyt.

Også her kom danskernes nyfundne lyst til at synge sammen – om end hver for sig – belejligt til hjælp, og med hjælp fra en lang række danske kunstnere og en digitalt understøttet fælles fødselsdagssang, blev fejringen af Hendes Majestæt ikke blot en begivenhed, hvor vi kunne være med på en kigger på mediets præmisser, men i højere grad noget vi alle – høj som lav, ung som gammel og blond som mørk - kunne deltage aktivt i.

Men hvis man lyttede godt efter, da sangen løftede følelsen af fællesskab til nye højder, kunne man måske ane en mislyd i det store kor. Hvor fællessangen havde særlig godt fat i børnefamilierne og de ældre, afslører en snak med de unge voksne mellem 25 og 31 år, at ikke alle følte sig inkluderede og søgte i stedet mod andre medierede fællesskaber, som var nemmere at spejle sig i.

10

Paw Patrol på repeat

(Foto: DR Presse)

Forårets nedlukning gjaldt ikke kun de voksne; også børnene var hjemsendt fra vuggestuer, børnehaver og skoler og skulle nu i vid udstrækningen underholdes af deres forældre.

Af samme grund blev skærmtiden nok udvidet betragteligt for mange børn i takt med at de voksne samtidig skulle jonglere hjemmearbejde og Teams-møder. For de 4-8-åriges vedkommende steg tidsforbruget af Ramasjang set på traditionelt tv således med 37 % til 16 minutter dagligt hen over marts-maj sammenlignet med året før – og det skal ses i lyset af, at forbruget af traditionelt tv generelt er dalende i særligt børnemålgruppen.

En af de gode ting ved børn – i hvert fald set med mediebriller på – er, at de som bekendt elsker gentagelser. Fx kunne en femte visning af filmen Paw Patrol: Mighty Pups stadig trække godt og vel 160.000 seere på DRTV alene i løbet af den første måned efter nedlukningen.

På samme måde nød også YouTube godt af børnenes lediggang, og tidsforbruget blandt de 4-8-årige voksede med godt 40 %-point fra marts til april måned.

11

Ultra Nyt gav de store børn (og deres forældre) svar på corona-spørgsmål

(Foto: Ultra Nyt)

Også for de større børn kom medierne til at fylde mere i hverdagen i løbet af foråret – ikke kun som tidsfordriv, men også som et sted, hvor man kunne søge svar på nogle af alle de spørgsmål, der helt naturligt dukkede op i kølvandet på coronaen. Alene i de to første uger af nedlukningen steg on demand seertallet til DR’s nyhedsprogram til børn og unge, Ultra Nyt med næsten 40 % til ca. 40.000, samtidig med at Ultra Nyt midlertidigt flyttede ind på DR1, og dermed blev en del af den daglige nyhedsdækning for hele familien.

Heldigvis har børnenes hverdag ikke kun været fyldt med håndsprit og smittetryk. Der har stadig været rum til at grine og cringe i selskab med fx ungdomsserien Akavet, som kunne skabe et tiltrængt tilflugtssted for små 160.000 seere på DRTV, når den virkelige verden blev for uhyggelig.

12

Sportssommeren der blev sparket til hjørne

(Foto: Scanpix/Stephane Mahe)

Der var lagt op til alle tiders sportssommer med OL, Fodbold-EM og Tour de France, som mange havde glædet sig til. Hen over sommeren 2016, hvor vi senest oplevede en lignende sportslig ménage à trois, stod de tre kæmpebegivenheder for 31 % af det samlede tidsforbrug på TV 2, mens EM og OL sammenlagt stod for 18 % på DR1.

Vind og vejr har altid indflydelse på danskernes tv-forbrug om sommeren, så udskydelsen af Tour de France bærer nok ikke alene skylden, men ikke desto mindre har seerne i juli måned i år kun tilbragt en fjerdedel af den tid, der normalt spenderes foran skærmen i tidsrummet 12-18 på TV 2. Normalt ser hver dansker i snit 12 minutters TV 2 i dette tidsrum, mens cykelløbet står på, men tallet i juli 2020 lå på under 4 minutter

Mange af de danske sportskanaler går normalt i dvale, når en stor sportssommer indtræffer, heriblandt fx NENT-kanalerne TV 3 Sport, TV3+ og TV3 Max. Men pga. de udsatte fodboldturneringer, der startede op under fraværet af bl.a. EM, blev ugerne 26 til 32 de bedste for NENT-kanalerne i mange år. Her viste de bl.a. Premier League, Superliga og Champions League på et noget ukurant tidspunkt. Tidsforbruget på de tre kanaler steg med 44 % sammenlignet med sidste år, mens det faldt med 14 % på TV 2 i samme periode.

13

Gamle helte på nye flasker

(Foto: Camilla Keller / Jakob Støvring)

Mens de unge fodboldspillere foldede sig ud på grønsværen, dyrkede vi herhjemme de gamle fodbolddrenge i programserien Danish Dynamite, samtidig med at vi sang med på 80’ernes og 90’ernes fodboldsange i Fællessang i Parken. Men Elkjær, Simonsen og Schmeichel var ikke de eneste gamle kendinge, der blev fundet frem fra gemmerne under nedlukningen, ligesom det ikke kun var Mette Frederiksen, Søren Brostrøm og Phillip Faber, der var på alles læber. Pludselig var der også efterspørgsel efter koryfæer som Peter Qvortrup Geisling og Lægens Bord, som havde sin storhedstid fra 1997-2005. Programmet blev støvet af i en opdateret corona-special og nåede op over 700.000 seere, når flest fulgte med. Coronaen gav samtidig plads til en syvende genudsendelse af Matador, og gensynet med Mads Skjern & Co. resulterede i gennemsnitligt en halv million seere pr. afsnit ligeligt fordelt mellem flow på DR2 og streaming fra DRTV.

14

Kulturoplevelser på afstand

(Foto: Dr © (c) DR)

Live-musik og koncerter var helt udelukket fra marts til juni, hvilket resulterede et i behov for dels at give de musikhungrende danskere et musikalsk plaster på såret og samtidig give de trængte musikere og festivaler spilletid på både tv, radio og net. Både TV 2 og DR var hen over sommeren med til at løfte opgaven, hvilket resulterede i en række tv- og radioprogrammer, som skulle gøre det ud for årets version af musikfestivalerne Roskilde Festival, Copenhell, Distortion, Jazz Festival, Tønder Festival og Smukfest. Især den medierede udgave af årets Tønder Festival ramte plet i målgruppen og nåede over 100.000 seere.

På DR1 satte programrækken Sommertogtet – lyden af vores land en række danske musikere stævne med vind i håret og bølgeskvulp om skonnerten, hvilket var populært blandt danskerne. Hele 700.000 så med på tværs af flow og streaming på første afsnit med Mads Langer, Peter Sommer og Lis Sørensen.

I det hele taget var mange kulturoplevelser reduceret til det, der kunne klemmes ind på tv. Således blev rejser, restauranter og sågar gudstjenester substitueret med tv-indhold. Mediedækningen blev ikke blot et spørgsmål om kulturformidling til brugerne i mangel af bedre, men også et spørgsmål om at give kunstnere og udøvende musikere mulighed for at møde deres publikum – om end i medieret form. Samtidig handlede det om at gøre hverdagen bare en smule normal, og brugerne kvitterede for indsatsen.

15

Medier og mennesker

(Foto: Etienne Boulanger)

Mange af os havde sikkert hørt om Teams, Skype, Zoom og FaceTime før den 11. marts, men det var nok de færreste, der rent faktisk selv havde benyttet sig af muligheden for at mødes face-to-face med kollegaer, familie og venner uden at være i samme rum. Det har covid-19 ændret på: Hver anden dansker over 15 år har i dag selv deltaget i et online videomøde – enten i privat eller faglig sammenhæng – og blandt dem er det godt og vel 90%, der har benyttet teknologien enten for første gang eller i mere udstrakt grad end før nedlukningen.

Det siger næsten sig selv, at online møder kan fungere godt i en faglig relation, men at teknologien også skulle blive populær som fundament for en perlerække af virtuelle fredagsbarer, påske- og julefrokoster og sågar bryllupper, var nok noget de færreste havde forudset.

Om denne lyst til at socialisere digitalt udenfor kontoret også forklarer, hvorfor 33 % af de danske datingapp-brugere valgte at benytte dating-teknologien mere end før nedlukningen, skal vi ikke kunne sige. Men det er i hvert fald tydeligt, at vores lyst til og behov for at være sammen med andre mennesker i den grad har smittet af på vores brug af medier og teknologier.

16

Stop smitten, hent appen

(Foto: (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix))

18. juni 2020 lancerede Sundheds- og Ældreministeriet sammen med bl.a. Sundheds- og Digitaliseringsstyrelsen deres smittesporingsapp Smittestop. Appen kan via bluetooth forbinde til andre telefoner i nærheden, som også har installeret appen. Hvis ejeren bliver testet positiv for covid-19, kan dette oplyses i appen, hvorefter andre brugere, som har været i nær kontakt med den smittede, får besked om smitterisikoen. Appen er blevet downloadet over to mio. gange via App Store og Google Play i skrivende stund.

Downloadtallet tyder på, at danskerne har taget appen til sig til trods for, at der indledningsvis var en del skepsis i forhold til databeskyttelse. Altså tyder det på, at det er lykkedes at få befolkningen overbevist om nødvendigheden af denne smitteovervågning i en større sags tjeneste.

17

Klog på corona-sprog

(Foto: Wordcloud)

Corona. Covid-19. SARS-CoV-2. Træls barn har mange navne, og vi har ikke bare fysisk men også sprogligt skulle finde vores fodfæste i forbindelse med pandemien. Det var ikke kun vores mediebrug, der ændrede sig som følge af nedlukningen, og ord som albuehilsen og videomøde er gode eksempler på, at coronaen har sat sproglige aftryk. Der skulle ikke mange pressemøder til, før vi alle blev bekendte med nye ord som smittekæde, superspreder og selvtræning, og hvor dagligdagsbegreber som facebookprofil og mobilbank har været en naturlig del af vores sprog i flere år, før de blev optaget i Den Danske Ordbog, fandt 33 corona-relaterede ord allerede i juni 2020 deres vej til det store sproglige opslagsværk. Dansk sprognævn og P1 kårede sidst på året samfundssind som årets ord.

18

Samvær og surdej på sociale medier

(Foto: (Foto: Colourbox.com))

Danskernes øgede brug af sociale medier under nedlukningen (#blivhjemme) var ikke kun en indgang til at følge med i andres liv, men blev i høj grad også et virtuelt mødested, hvor vi fortsat kunne dyrke vores interesser sammen – men stadig i behørig afstand. Det opdagede blandt andre kultur- og idrætslivet, der under nedlukningen ikke længere kunne møde danskerne fysisk. Her blev livesendinger på Instagram og Facebook den nye måde at kommunikere på, og både dagens styrketræning og solhilsen (#healthyathome) såvel som pop-up koncerter med ens yndlingskunster blev konsumeret i nye digitale rammer. Også privatpersoner stillede deres (nyopdagede) kreative og praktiske færdigheder til skue for alle os andre inspirationshungrende brugere, og vi kunne således følge tilblivelsen af alt fra #surdej til strikkede veste, akvareller af solnedgange og det nye hegn i haven i de sociale mediers stream. De kreative evner fik også frit spil på TikTok, som danskerne i den grad tog til sig under nedlukningen, og hvor en ny #dancechallenge dominerede hver uge. Kendskabet til TikTok er steget fra 22 % i 2019 til 63 % i 2020, men det er fortsat kun 8 %, der bruger tjenesten ugentligt ved udgangen af året.

19

Giv mig en pause – også fra corona

(Foto: Dr arkiv)

Da vi gik i gang med at skrive på denne artikel tilbage i den tidlige sommer 2020, var vi stadig lykkeligt uvidende om, at covid-19 her ved Medieudviklingens deadline fortsat ville være et grundvilkår i vores dagligdag, og at virussen fik langt større implikationer, end vi kunne forestille os tilbage i marts måned. Præcis hvor store og grundlæggende aftryk pandemien får på vores mediebrug, er stadig svært at spå om, og vi vil nok først have et reelt overblik over coronaens effekter, når vi næste år sætter os ved tastaturet og skriver på Medieudviklingen 2021.

I skrivende stund er vaccinen ved at blive rullet ud i det meste af verden. Vi håber som så mange andre, at vaccinen og den normale hverdag breder sig hurtigere end selve pandemien, så vi snart igen skal opleve kulturen, sporten og musikken live, og så blot glæde os over at medierne på flere fronter viste sig som et gunstigt samlingspunkt i nødens stund. Selvom flere af os dog også er klar til at få vores normale mediebrug tilbage igen...

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk