Corona-konsekvenser i grafer

I anledning af Medieudviklingen 2021 har vi taget et kig på de konsekvenser, corona-pandemien har haft for vores mediebrug og hverdag. Både digitalt, analogt og familiært. Blev der lyttet til mere eller mindre radio under nedlukningen? Hvilke søgeord tastede vi ind på Google under og efter pandemien? Og kom der flere børn ud af anstrengelserne? Bliv klogere på det og mange andre tal om nedlukningen her.

(Foto: Agnete Schilchtkrull © DR Medieforskning)

Efter snart to års corona-pandemi er du sikkert vant til at se din hverdag beskrevet i grafer. Og eftersom vi danskere i forvejen er et folkefærd, som er yderst velbeskrevet i tal og statistikker, giver det vel kun god mening at fortælle historien om corona-konsekvenserne gennem grafer.

Fra mediemålinger til Danmarks Statistik er der nemlig et slaraffenland af data, der indikerer hvordan vores adfærd ændrede sig – hvis overhovedet – under corona-pandemien. Vi har forsøgt at sammensætte et potpourri af de tal og tendenser, der fortæller historien om danskernes ageren i en corona-tid, vi alle husker.

Noget vil måske ikke overraske dig. Antallet af indbrud faldt af gode grunde betragteligt, da mange befandt sig i hjemmet og besværliggjorde indbrudstyvenes arbejde. Omvendt var der ikke entydige corona-effekter at se på hverken skilsmisse- eller fødselsrater, selvom vi var buret inde med vores respektive i en længere periode.

Du kan dykke ned i vores talsamling herunder. Og skulle du have lyst til at opspore flere tal om danskernes gøren og laden under en pandemi, skal der fra vores side lyde en stor anbefaling til at gå på opdagelse på statistikbanken.dk, som er Danmarks Statistiks gave til den danske befolkning. Der er næsten lige så meget underholdning og oplysning som på Netflix. Sådan da.