FORORD: En harmonisk tech-tilværelse

På den ene side har Google, Apple, Facebook og Amazon sat viden fri, forbundet verden og givet alle mennesker med internetadgang en stemme og en mulighed for at blive hørt. Men friheden er kommet med en pris. Tech-giganterne tracker os overalt, udfordrer vores forretningsmodeller samt demokratiet og sammenhængskraften i samfundet. De er svære at leve med, men umulige at leve uden.

(Foto: DR Medieforskning)

I juni 2021 udkom regeringens hvidbog om tech-giganter. Den indeholdt et oplæg til debat og ni principper for et mere ansvarligt og retfærdigt samfund med tech-giganter som Google og Facebook. Hvidbogen, kombineret med den mediepolitiske debat, udgør en foreløbig kulmination på den danske diskussion om de amerikanske Goliathers indflydelse på vores lokale medieandedam. Debatten er vigtig, da disse enorme virksomheder påvirker alle danskeres liv, det danske medieøkosystem og selve den demokratiske samtale.

Vi mødes fx konstant af mere af det indhold, som vi lige har forbrugt, og alle de lette valg, som algoritmer træffer for os, risikerer at skabe en nedadgående spiral, som ender i filterbobler, vi får sværere og sværere ved at trække os selv op ad. Især unge mediebrugere risikerer at få et skævt syn på krop og identitet, hvis de kun frekventerer de make-up-lagte Instagram- og TikTok-profiler og tror, at det er sådan, verden ser ud.

Samtidig afspejler sociale medier ikke nødvendigvis den politiske debat i samfundet, og vi er faktisk langt fra så polariserede og uenige, som diskussionerne på internettet ellers ofte kunne indikere. En af årsagerne er, at de sociale platforme typisk belønner opslag, der skaber engagement, fx i form af mange kommentarer til debatter om såkaldte fake news.

Og når det kommer til konsekvenserne for danske medier, er de helt entydige. Giganterne har med stor hast fundet en plads i stort set alle danskeres mediebuffet, og derigennem har de med stor effektivitet trukket vod i medieøkonomien.

Det efterlader færre penge til at skabe dansk medie- og kulturindhold. Tech-giganter, såsom Facebook, forsvarer sig imidlertid med, at de skaber et stort udstillingsvindue for de danske medier, og at de gennem deres platforme sender meget trafik ud til de traditionelle medier. Det skal dog ses i sammenhæng med, at man under det store Facebook-nedbrud i oktober 2021 kunne konstatere en anselig trafikstigning til danske medier, mens Facebooks tjenester var nede.

Med alle disse negative effekter kunne man måske fristes til at ønske tech-giganterne hen, hvor peberet gror. Men ketchup kan som bekendt ikke klemmes tilbage i tuben, og derfor er hvidbogens titel velvalgt: Mod et bedre samfund med tech-giganter. Netop fordi de ikke er forbigående fænomener, men derimod er kommet for at blive, skal de også behandles som noget blivende. Noget, som vi kan stille krav til. Både som brugere og som samfund.

Du kan blive klogere på tech-giganterne, det danske mediemarked og samspillet mellem de to i dette års udgave af Medieudviklingen. I statusartiklen tager vi, som vanligt, et vue ud over danskernes mediebrug og markedssituationen for de danske medier. Herudover har vi i år kastet os over disciplinen SEO, hvor indholdet forsøges tilpasset søgegiganters algoritmer. Vi kigger også nærmere på, hvordan der nemt kan snubles i seertalsopgørelsen, når store spillere træder frem med anderledes metrikker, vi dykker ned i hadtale på internettet og laver desuden et næsten antropologisk feltstudie, når vi studerer sammenstødet mellem millennials og boomere på Facebook.

Med disse ord vil jeg ønske dig rigtig god læselyst med Medieudviklingen 2021!